Sætningsskema
Sætningsskemaet (også feltskemaet[1] og feltanalyse[2]) er en model og metode til at analysere ordstilling i sætninger på dansk. Sætninger beskrives i sætningsskemaet som en samling af felter for bestemte sætningsled. Paul Diderichsen fandt på sætningsskemaet i 1940'erne.[1] Den har haft længerevarende indflydelse og er blevet diskuteret fra flere vinkler.[3]
Sætningsskemaet kan også bruges som pædagogisk redskab.[4][5]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Diderichsen begyndte arbejdet med sætningsskemaet i 1930'erne. Baggrunden var de tilsvarende tyske beskrivelser (Satzklammer), hvilket Diderichsen ikke fremhævede pga. besættelsen.[3] I 1935 blev sætningsskemaet første gang fremlagt af Diderichsen på det 8. nordiske filologmøde i København.[6]
Diderichsens beskrivelser er udarbejdet fra et strukturalistisk perspektiv, men idet sætningsskemaets bliver koblet til sætningens formål som en måde at udtrykke sætningsindholdets status på, bevæger beskrivelsen sig i en funktionalistisk retning. Det minder om det senere talehandlingsbegreb.[7]
I 1986 var et nummer af tidsskriftet NyS et jubilæumsskrift for sætningsskemaet og indeholdt derfor artikler med fokus på det.[6]
Sætningsskemaet er også blevet brugt til at beskrive norsk (på norsk hedder det setningsskjema eller feltanalyse).[8] Der blev skrevet en del af om det i 1970'erne. For at passe bedre med norsk ordstilling bliver der tilføjet en adverbialplads mellem lille v og lille n pga. sætninger som Derfor vil ikke nordmenn lenger bruke skjemaet, hvor negationen er placeret før subjektet og direkte efter det finitte verbal. Feltet kaldes a1 og adverbialpladsen mellem lille n og store V kaldes a2. Flere tilføjelser er blevet foreslået, men dem er der mindre enighed om.[9] Der bruges også et sætningsskema i Norsk referansegrammatikk.[10]
Sætningsskemaer[redigér | rediger kildetekst]
I Elementær dansk grammatik opstiller Diderichsen to sætningsskemaer: helsætningsskemaet (oprindeligt hovedsætningsskemaet) og ledsætningsskemaet (oprindeligt bisætningsskemaet).[7] Navnene er dog misvisende, da ledsætninger ikke nødvendigvis følger ledsætningsskemaet, og visse typer helsætninger følger ledsætningsskemaet.[11] I Grammatik over det Danske Sprog bruges i stedet betegnelserne deklarativ ordstilling for helsætningsordstilling og neutral ordstilling for ledsætningsordstilling.[12]
Helsætningsskema[redigér | rediger kildetekst]
Helsætningsskemaet består først af forfeltet, derefter centralfeltet og til sidst et slutfelt. Centralfelt er en samlebetegnelse for de specifikke felter lille v, n og a, mens slutfelt er for store V, N og A.[2] Helsætningsskemaet bruges i to overordnede typer sætninger: deklarative helsætninger (øverste eksempel i skemaet) og helhedsspørgsmål (nederste eksempel). Forskellen er at helhedsspørgsmål ikke benytter forfeltet. Hv-spørgsmål følger det deklarative sætningsskema, mens imperative sætninger ligesom helhedsspørgsmål ikke bruger forfeltet.[13]
| Forfelt | Centralfelt | Slutfelt | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| v | n | a | V | N | A | |
| I dag | har | Karl | glemt | sin cykel | - | |
| Har | Karl | glemt | sin cykel | i dag? | ||
Ledsætningsskema[redigér | rediger kildetekst]
Ledsætningsskemaet er anderledes end helsætningsskemaet i centralfeltet, hvor lille v kommer efter n og a i rækkefølgen nav. Slutfeltet har samme rækkefølge som i helsætningsskemaet. I stedet for et forfeltet har ledsætningsskemaet dog et konjunktionalfelt (lille k) før centralfeltet.[2] Ledsætninger kan altså modellers som k (k/a/s(sav(VSA)))[14], eller i skemaform:[13]
| k | Centralfelt | Slutfelt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| n | a | v | V | N | A | ||
| at | han | sikkert ikke alligevel | kunde | faa sagt | hende Besked | i Tide | |
| hvem | - | der ellers | vilde | komme | - | - | |
Felter[redigér | rediger kildetekst]
Sætningsskemaet opdeler sætningen i 8 positioner (eller pladser) som kan indeholde led af bestemte typer defineret ud fra ordklasse og bøjningsform. De angives ofte med bogstavsforkortelser, hvor små bogstaver bruges om pladserne i neksusfeltet, og store om pladserne i indholdsfeltet. Der skelnes altså for eksempel mellem "lille v" for finitte verber, og "store V" for infinitte.[5]
Forfelt[redigér | rediger kildetekst]
Forfeltet (F eller FF; også fundamentfeltet som brugt hos Diderichsen) er kendetegnet ved at det kan indeholde led med flere forskellige funktioner, både subjekt (inkl. formelle subjekter), objekt, adverbial og nogle former for infinitte verber. I skemaet markeres det med en streg på den plads hvor forfeltets led ellers ville have stået. Forfeltet kan ikke indeholde det finitte verbum[5], ordet ikke eller vise attitudeadverbialer som sgu.[13] Kun helsætningsskemaet har et forfelt, mens ledsætningsskemaet i stedet har lille k.[5] Led i forfeltet er fremhævet eller i fokus sammenlignet med andre led i sætningen. Forfeltet kan kun indeholde et enkelt led, men det led kan være et komplekst led med flere underordnede led, fx i form af infinitte verbaler inklusiv objekter, fx. Spekuleret i aktiekøb har jeg aldrig, eller en del af et større led, som eksempelvis et substantiv der er styrelse i et præpositionssyntagme men hvor præpositionen ikke står sammen med substantivet i forfeltet, fx Ham skal du ikke tænkte på.[13]
Udfyldningen af forfeltet er med til at markere sætningens funktion. Tomt forfelt markerer ja/nej-spørgsmål, imperativ eller optativ - verbets form afgør hvilken. Forfelt med spørgeord markerer indholdsspørgsmål.[5]
Forfeltsfordobling (også ekstra forfelt og foranstillet ekstraposition) er forekomsten af et led foran forfeltet, som henviser til det samme som materialet i forfeltet, fx Kaj, han er en kammerat, hvor Kaj står i det ekstra forfelt og bliver genoptaget med han, eller I morgen, så skal vi møde Kaj, hvor i morgen fungerer tilsvarende, men er et adverbial.[2] Diderichsen har foreslået at angive det genoptagende led med lille f.[15]
Forfeltsprøven er en test af en gruppe ords status som led. Hvis en gruppe ord ikke kan stå sammen i forfeltet, danner de ikke et led.[13]
Lille v og store V[redigér | rediger kildetekst]
Lille v er det felt som indeholder det finitte verballed. Der kan ikke stå andre led eller ord. Det ses som sætningens omdrejningspunkt.[13]
Store V indeholder infinitte verbaler, altså verber i formerne infinitiv eller participium. Når en sætning indeholder flere verber, er det overordnede verbum placeret i lille v og typisk et modalverbum eller hjælpeverbum.[13]
Lille n og store N[redigér | rediger kildetekst]
Lille n (hos Diderichsen s for substantial[14]) kan kun indeholde subjektet. Det kan være i form af formelle eller foreløbige subjekter, som gør at det reelle subjekt er i store N. Lille n kan være tomt (markeret med streg) hvis subjektet er i forfeltet.[13]
Store N kan indeholde flere led med funktioner som objekt (direkte og indirekte), omsagnsled (både til subjekt og objekt) og reelt subjekt. Der kan stå flere led samtidigt i store N, og feltet kan opdeles i flere felter. Indenfor feltet er et indirekte objekt placeret før et direkte objekt, mens et objekt placeres før et objeksprædikat. Der er tendens til at store N indeholder tungere led end tidligere dele af en sætning.[13]
Lille a og store A[redigér | rediger kildetekst]
Lille a og store A indeholder begge adverbialer, men ikke alle typer adverbialer kan placeres både i lille a og store A. Fordelingen og tendenserne er et komplekst system. Lille a indeholder især sætningsadverbialer, som lægger sig til sætningen som helhed, i form af negationer, attitudeadverbier (fx måske, dog, nok) og konnektionsadverbier (fx dermed og også). Udover adverbialer kan lille a indeholde negerede objekter eller prædikativer, altså udtryk som ingen, ikke nogen eller intet sammen med et substantiv. Lille a kan indeholde flere led på en gang, og er det eneste felt i centralfeltet som kan indeholde mere end et enkelt led. Adverbialer i store A lægger sig typisk til verbalhandlingen og kan angive tid, sted, måde og årsag ved den, i form af både både adverbier og præpositionssyntagmer. Store A indeholder også partikeladverbier.[13]
Letledsplads[redigér | rediger kildetekst]
Letledsreglen er en undtagelse til det normale sætningsskema.[16] Letledspladsen (introduceret af Erik Hansen i 1977) er et felt der tilføjes mellem lille n og lille a for at kunne analysere sætninger som Jeg kender ham ikke. Lette led er tryksvage pronomener, og som objekt kan de placeres før en nægtelse, og det passer ikke ind i sætningsskemaet ellers.[5] De lette led kan også være også ordene her og der. De lette led beskrives som enheder der er blevet reduceret til enklise og altså er smeltet sammen med det forudgående led.[16][5]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Karker, Allan. "sætningsskema". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 19. marts 2023.
- ^ a b c d Henrik Galberg Jacobsen; Peder Skyum-Nielsen (1996), Dansk sprog, Det Schønbergske Forlag, ISBN 87-570-1515-5, Wikidata Q122705550
- ^ a b Lars Heltoft (2016), "Grammatikker", Dansk sproghistorie: Dansk tager form, 1: 235-256, Wikidata Q117717343
- ^ Borgstrøm, Carl Hj. (1963). Innføring i sprogvidenskap (3. udgave). Lund: CWK Gleerup.
- ^ a b c d e f g Ole Togeby (2023), "Sætningsleddene og deres stilling 77 år efter", Universitets-Jubilæets danske Samfunds skrifter, Universitets-Jubilæets danske Samfund, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 978-87-408-3517-5, Wikidata Q124800661
- ^ a b Lars Heltoft; John E. Andersen (2. april 1986), "Forord", NyS (16-17): 5-6, doi:10.7146/NYS.V16I16-17.13560, Wikidata Q109745596
- ^ a b Sten Vikner; Henrik Jørgensen (15. december 2017), "En formel vs. en funktionel tilgang til dansk sætningsstruktur", NyS (52-53): 135-168, doi:10.7146/NYS.V1I52-53.24954, Wikidata Q106419934
- ^ Gundersen, Dag (2021-04-19). "feltanalyse – grammatikk – Store norske leksikon". Store norske leksikon (norsk). Hentet 2024-05-05.
- ^ Endre Mørck (2011), Leddstillinga i mellomnorske heilsetninger: funksjons- og feltanalyse og materialpresentasjon, Wikidata Q125790112
- ^ Norsk referansegrammatikk, Wikidata Q12717314
- ^ Lars Heltoft; Eva Skafte Jensen; Ida Elisabeth Mørch; Jørgen Schack (18. december 2020), Grammatiske termer, Dansk Sprognævns skrifter, Dansk Sprognævn, ISBN 978-87-89-41084-5, Wikidata Q105626920
- ^ Erik Hansen; Lars Heltoft (2011), Grammatik over det Danske Sprog, Wikidata Q61485520
- ^ a b c d e f g h i j Lisa Holm Christensen; Robert Zola Christensen (2014), Dansk grammatik, Odense: Syddansk Universitetsforlag, ISBN 978-87-7674-777-0, OL 31182846M, Wikidata Q117288981
- ^ a b Paul Diderichsen (1946). Elementær dansk grammatik. København: Gyldendal. s. 186.
- ^ Paul Diderichsen (1966), "Sætningsleddene og deres stilling - 30 år efter", Helhed og struktur. Udvalgte sprogvidenskabelige afhandlinger: 364-386, Wikidata Q124991496
- ^ a b Lars Heltoft (10. oktober 2011), "Lette pronomeners placering: klise og topologisk integritet", Ny Forskning i Grammatik (18), doi:10.7146/NFG.V19I18.23668, Wikidata Q107199139