Freden i København
Freden i København eller Københavnsfreden er den fredsaftale, der blev indgået mellem Sverige og Danmark 27. maj 1660.
Efter freden i Roskilde 26. februar 1658 var krigen brudt ud igen i juni 1658. Denne gang ville den svenske kong Karl 10. Gustav erobre hele Danmark. København blev omringet af den svenske hær, men da svenskerne begyndte et angreb på den danske hovedstad, svarede kong Frederik 3. og Københavns befolkning godt igen. Karl-Gustav tabte under angrebet store dele af sin hær. Karl-Gustav vendte nu hjem til Sverige for at prøve at samle en ny hær. Men meget pludseligt, den 13. februar 1660, døde den svenske konge under et besøg i Göteborg. Nu kunne forhandlinger om fred indledes.
I københavnsfreden bekræftedes fredsaftalen fra 1658, dog med væsentlige undtagelser. Sverige skulle tilbagelevere Trondhjems len og Bornholm mod at 18 godser i Skåne, de såkaldte Bornholms vederlagsgodser, skulle overleveres til den svenske krone. Dog havde Bornholm allerede befriet sig selv. Sverige blev desuden tvunget til at acceptere, at fremmede flådefartøjer fik adgang til Østersøen.
Efter denne fred har grænserne mellem Danmark og Sverige ikke været ændret under fredelige forhold. Danmark generobrede dog Skåne flere gange. Senest i 1711, men de danske generobringsforsøg blev aldrig permanente.
Eksterne kilder og henvisninger
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |