Freden i Roskilde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen

Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslän. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660.

Freden i Roskilde blev forhandlet på præstegården i Høje Tåstrup og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde. Det var et forsøg på at forhindre et totalt dansk nederlag til Sverige i Første Karl Gustav-krig.

Den danske konge, Frederik 3., afstod Skåne, Halland (tildelt Sverige i en periode på 30 år ved Freden i Brömsebro i 1645 men nu permanent), Blekinge og Bornholm, samt Bohuslän og Trondhjems len. Endvidere skulle Danmark spærre bælterne for svenskfjendtlige flåder, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere Corfitz Ulfeldts konfiskerede værdier.

Den svenske konge, Karl X Gustav, var dog ikke tilfreds med aftalen og allerede 5. august 1658 genoptog han krigshandlingerne i form af Anden Karl Gustav-krig. Fredsslutningen efter denne 27. maj 1660 stadfæster med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbageførte Bornholm til den danske og Trondhjems len til den norske krone.

I aftalens paragraf 9 garanteredes indbyggerne i de afståede danske landsdele, at de måtte beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede. Ikke desto mindre blev der omgående iværksat en brutal forsvenskning af de erobrede landsdele.

Der er stadig den dag i dag en politisk debat om paragraf 9, som især Skånelandsbevægelsen hævder i folkeretslig forstand er juridisk bindende og i kraft.