Frederik Albrecht af Anhalt-Bernburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Frederik Albrecht, fyrste af Anhalt-Bernburg (ty. Friedrich Albrecht von Anhalt-Bernburg) (15. august 1735 i Bernburg9. april 1796 i Ballenstedt) var regerende fyrste af Anhalt-Bernburg. Han var af fyrsteslægten askanierne og officer i dansk tjeneste.

Han var eneste søn af fyrst Victor Frederik af Anhalt-Bernburg og Sophie Albertine Frederikke markgrevinde af Brandenborg-Schwedt. Efter at have nydt en meget god opdragelse, som fuldendtes på lange rejser, traadte han i preussisk og 1761 i dansk krigstjeneste, hvor han som generalmajor blev chef for Prins Frederiks Regiment, i 1762 for Kongens Livregiment og 1764 for det danske artillerikorps, som da oprettedes ved sammensmeltning af danske, holstenske og norske artillerikorps; men alt i 1765 trådte han ud af dansk krigstjeneste og overtog ved faderens død regeringen i Anhalt-Bernburg. Han viste sig her som en dygtig regerende fyrste, der med iver søgte at fremme sine undersåtters vel i alle retninger. Han døde 9. april 1796.

Han var bleven gift 1763 med hertuginde Louise Albertine af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn (død 2. marts 1769), datter af hertug Frederik Carl af Pløn. De efterlod en søn, Alexius Frederik Christian, som efterfulgte faderen, og en datter.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.