Fredrik Waldemar Hvoslef
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
 |
Frederik Waldemar Hvoslef (17. marts 1825 i Kristiania – 5. maj 1906) var en norsk biskop.
Han for fra sit 14.—19. Aar til Søs, i den sidste Tid som Styrmand, men begyndte saa at studere og blev 1845 Student, 1850 cand. theol. Efter Opfordring af Præsten Stockfleth studerede han Lappisk og Kvænsk med ham for at blive Præst i Finmarken. Novbr 1851 blev han Sognepræst for det nyoprettede Kautokeino Kald nær den russ. Grænse, hvis Befolkning er næsten helt lappisk. Her oplevede han Novbr 1852 det voldsomme Oprør af de under Præsten Læstadius’ Indflydelse opfanatiserede Lapper i Karesuando, ved hvilket fl. af de norske Indb. blev myrdede, Husene brændte og H. selv udsat for personlig Molest (se Hætta, A. og L.). 1857 blev han forflyttet til Tromsø som Bestyrer af Seminariet der, blev 1861 Stiftsprovst og 1868 Biskop i Tromsø. 1876 blev han Sognepræst til Lier, 1881 Biskop i Bergen. Som saadan styrede han Stiftet med stor Anseelse hos Gejstlighed og Overordnede til Maj 1898, da han tog Afsked. Af hans i øvrigt faa litterære Arbejder har hans Fremstilling af den religiøse Bevægelse i Kautokeino (i »Teologisk Tidsskrift«, 1. Rk., VII) varig hist. Interesse.
Kilder [redigér]
- Hvoslef, Frederik Valdemar i Christian Blangstrup, Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)
