Fruentimmer
 | Dette opslag fungerer mere som et opslag i en ordbog end som en artikel i en encyklopædi. (2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
 | Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Fruentimmer havde oprindeligt betydningen kvindeværelse, men er efterfølgende blevet anvendt om en enkelt kvinde. Senere fik ordet en nedsættende mening.
Etymologi[redigér | rediger kildetekst]
Ordet er lånt fra plattysk frûentimmer. Det tilsvarende ord på højtysk er Frauenzimmer. Den oprindelige betydning af ordet er "kvindeværelse", det tyske ord Zimmer betyder "bygningstømmer" eller "værelse".
Betydning[redigér | rediger kildetekst]
Fra betydningen "kvindeværelse" fik ordet efterfølgende betydningen "samling af kvinder", før det til sidst blev til betydningen "en kvinde". Ordet kom næppe ind i dansk sprog før 1500-tallet, og betydningen som "en kvinde" kendes først fra 1600-tallet. Meningen som "kvindeværelse" forsvandt stort set omkring 1700, mens den kollektive betydning "kvinder" holdt frem til over midten af 1700-tallet. Adskillige eksempler findes i Ludvig Holbergs komedier, blandt andet Jacob von Tyboe, eller den stortalende Soldat, 1723: "Tyboe vender sig til Fruentimmeret, som skriger, når de ser den blotte Kaare". Senere fik ordet en nedsættende betydning. En fornem kvinde blev i stedet betegnet med det franske dame.[1] I retsprotokoller fra 1700- og 1800-tallet anvendes betegnelsen ofte om ugifte mødre.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "V. Dahlerup: "Fruentimmer", i [[Salmonsens konversationsleksikon]], 2. udg., bind IX, s. 72. København: J. H. Schultz, 1919 (hentet 03-11-2016)". Arkiveret fra originalen 4. november 2016. Hentet 3. november 2016.