Fukushima I-ulykkerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fukushima I og II-kraftværkets radioaktive stråling i Sievert/time som funktion af tiden. Bemærk den logaritmiske skala.
Fukushima I-kraftværkets radioaktive stråling i Sievert/time som funktion af tiden. Bemærk den logaritmiske skala.

Fukushima I-ulykkerne omfatter flere hændelser på Fukushima I atomkraftværk efter dets kernereaktorer lukkede ned da Jordskælvet ved Sendai 2011 startede 11. marts 2011 kl. 6:46:23 dansk tid (05:46:23 UTC), og i første omgang lykkedes det også; dog viste det sig at flere af kernereaktorerne og deres brugt atombrændsel bassiner havde problemer med nødkølingen.

Lørdag eftermiddag (12. marts, klokken ca. 9, dansk tid) blev et af atomkraftværkets turbinebygninger ved kernereaktor 1 ramt af en eksplosion (grundet brint dannet af overhedet vand). Et højt tryk blæste taget og væggene af den bygning, der huser atomkraftværkets reaktor. Der kom røgsky af betonstumper op fra turbinebygningen. Cirka 170.000 mennesker i en radius af 20 km fra Fukushima I er blevet evakueret (søndag). Japansk TV har vist billeder fra før og efter eksplosionen. De viser at den ydre mur af en af turbinebygningerne er forsvundet. (Ikke reaktorbygningen som tidligere meddelt)[1] Fire mennesker blev ifølge japanske medier såret ved kollapset, og radioaktiviteten er 20 gange højere end normalt på stedet. En japansk regeringstalsmand siger, at der er tale om en meget alvorlig situation. Ingen er døde ved ulykken, men nogle medarbejdere blev forbrændt og indlagt.[2]

Japans premierminister Naoto Kan sagde om lørdagen, at selskabet Tepco, der driver Fukushima I havde sagt, at reaktorkernerne fortsat er intakte.[3] Søndag formiddag meddelte den japanske regering talsmand Yukio Edano, at en nuklear nedsmeltning sikkert allerede har fundet sted i reaktor 1.[4] Myndighederne frygtede at Fukushima 1's tredje bygning på grund af vanddamptryket i kernereaktor 3 vil eksplodere, ligesom bygning 1.[5], hvilket også skete mandag klokken 03.23. [6]

I midten af april 2011 blev Fukushima I-ulykkerne revurderet og vurderes nu til INES-7. [7]

Japanere med geigertællere har lavet et kort over Japan med radioaktivitetsmålinger – formentlig i menneskehøjde.[8] Ligesom Google Earth kan man zoome ind. Da de radioaktive stofpartikler falder til jorden, vil radioaktiviteten sandsynligvis blive højere, hvis man roder op i jorden.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Ekterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 37°25′17″N 141°01′57″Ø / 37.42138889°N 141.0325°Ø / 37.42138889; 141.0325