Sievert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
For navnet Sievert, se Sivert
Illustration af radioaktive doser opgivet i SI-enheden Sievert både fra hverdagsting, flyrejser – og det kernekraftarbejdere kan risikere at blive udsat for osv.

Klik på billedet – og 2 gange mere for fuld størrelse. Bemærk at doserne kun siger noget om dosen i det specificerede tidsinterval.

Hvis man f.eks. får radioaktive stoffer ind i kroppen (se f.eks. Alexander Litvinenko), som udskilles langsomt, vil man få betydeligt mere skadende stråling f.eks. resten af livet.

Det er grunden til at man skal undgå fødevarer og drikkevand, som indeholder radioaktive stoffer – da nogle af dem opkoncentreres i kroppen (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90[1]).

Nogle radioaktive stoffer indeholdes i støvpartikler og det er grunden til, at man anbefaler folk at holde en stykke fugtigt stof for luftvejene, da partiklernes radioaktive stoffer ellers kan få adgang til blodet via lungerne – og dermed kroppen.

Partiklernes radioaktive stoffer er også grunden til at udsatte kernekraftarbejdere skal tage en lufttæt dragt på og nogle gange med ren lufttilførsel så partiklerne ikke kan komme ind via evt. mindre dragtutætheder. Den lufttætte dragt stopper udefrakommende alfapartikler, protonstråling og betapartikler, men ikke neutronstråling, røntgenstråling og gammastråling.

Ydermere vil visse radioaktive stoffer som opkoncentreres i kroppens kirtler (f.eks. Jod-131[1]) og benmarv (f.eks. plutonium[2]) skade mere end et kort eksempeltidsinterval.

Sievert er en afledt SI-enhed for bestemmelse af biologisk effekt af ioniserende stråling af levende kropsvæv i mennesker og formentlig også andre pattedyr. Symbolet for sievert er Sv. Navnet kommer fra den svenske fysiker og læge Rolf Maximilian Sievert.

Enheden sievert kan udtrykkes ved de grundlæggende SI-enhederne:

1 Sv = 1 J/kg = 1 m2/s2 = 1 m2·s–2

Effektiv dosis og ækvivalent dosis opgives i sievert eller millisievert (mSv), som er en tusindedel Sv. Milli er et almindeligt anvendt SI-præfiks.

Måleenheden Sievert tager højde for:

  • hvor farlig de forskellige strålingstyper og strålingskvaliteter er for bestrålet kropsvæv
  • og hvor vigtigt bestrålede kropsvævstyper er for os

Vægtning af strålingstypen og strålingskvaliteten[redigér | redigér wikikode]

Selv om både beta- og gammastråling har større rækkevidde end alfastråling, så regnes hurtige alfapartikler for at være 20 gange værre i kroppen. Dette er fordi alfastrålingen vekselvirker meget med vores kropsvæv – og dermed bremses hårdt. I bremseprocessen vil de enkelte alfapartikler bogstaveligt smadre mange molekyler grundet den kraftigt ioniserende virkning hurtige alfapartikler har. Hvis alfapartiklen derimod var kommet udefra og ramt vores overhud, vil der stadig blive smadret molekyler, men disse ville være molekyler i dødt væv – og derfor vil alfastrålingen her, blot have forårsage lidt relativ uskadelig opvarming.

Gammastrålingen derimod, kan bare flyve lige gennem (f.eks. 95% af fotonerne) – dog vil de gammafotoner, der vekselvirker med kropsvæv, ligesom alfapartikler bogstaveligt smadre mange molekyler og mest i levende kropsvæv.

Strålingsvægtningsfaktorer[3]
Type og energi interval Vægtningsfaktor
elektroner, positroner, myoner eller fotoner (gamma, røntgenstråler) 1
neutroner <10 keV 5
neutroner 10–100 keV 10
neutroner 100 keV – 2 MeV 20
neutroner 2 MeV – 20 MeV 10
neutroner >20 MeV 5
protoner andre end recoil protoner og energi >2 MeV 2
alfapartikler, fissionsfragmenter, ikke-relativistiske tunge kerner 20

Vægtning af kropsvævs vigtighed[redigér | redigér wikikode]

Fordi kroppen har flere forskellige kropsvævstyper, som er mere eller mindre vigtigt for os, anvendes en vægtet sum eller integral, hvor kropsvævstypernes vægte findes i nedenstående tabeller.

Vævsvægtningsfaktorer[3]
Vævstype Vægtningsfaktorer
benflader, hud 0,01
urinblære, bryst, lever, spiserør, skjoldbruskkirtel, andet 0,05
benmarv, tyktarm, lunge, mave 0,12
kønskirtler 0,20

Omregning af mellem Sievert og andre stråledoseenheder[redigér | redigér wikikode]

En mSv svarer til dosen produceret ved at blive udsat for en mGy (milligray) stråling. Fra historiske enheder i dosimetri kan man sige at ved stråling fra 1 roentgen (R) i røntgenstråling absorberes 1 rad (radiation-absorbed dose), som har en effekt på 1 rem (roentgen-equivalent in man).

Altså svarer:

  • 1 Sv = 100 rad
  • 1 Sv = 100 rem
  • 1 Sv = 100 Roentgen
  • 1 Sv = 1 Gy

Stråledosis virkninger[redigér | redigér wikikode]

Kroppens grænse for akut strålingssyge er ved 500 mSv = 500 mGy. Se i artiklen strålingssyge for uddybning.

Studier har vist at risikoen for at få dødelig kræft øges med 0,004% per mSv.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 iaea.org: Feature Stories: Frequently Asked Chernobyl Questions Citat: "...the most dangerous of the elements released, and have half-lives of 8 days, 29 years, and 30 years respectively. The isotopes Strontium-90 and Caesium-137 are therefore still present in the area to this day. While iodine is linked to thyroid cancer, Strontium can lead to leukaemia. Caesium...This element affects the entire body and especially can harm the liver and spleen...."
  2. Case Western Reserve University (2008, October 2). Chernobyl Fallout? Plutonium Found In Swedish Soil. ScienceDaily.
  3. 3,0 3,1 Radiation Dose, Low Dose Radiation Research program, U.S. Department of Energy (PowerPoint presentation).
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: