Gøngehøvdingen (tv-serie)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 10:47 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)
For alternative betydninger, se Gøngehøvdingen. (Se også artikler, som begynder med Gøngehøvdingen)
Gøngehøvdingen
Information
Skabt af Bjarne O. Henriksen, Gert Henriksen
Medvirkende Søren Pilmark, Karen Wegener, Per Pallesen, Per Møller Nielsen
Spilletid ca. 30 min. pr. afsnit (1992)
(2004)
Produktion
Produktionsselskab DR [TV-Fiktion]
Produktionsland Danmark
Produktionsleder Sven Clausen
Instruktør Peter Eszterhás
Udsendt
Først sendt i DK 04. januar 1992
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Sebastian
Links
Dansk hjemmeside

Gøngehøvdingen er en dansk Tv-serie fra 1992, der er instrueret af Peter Eszterhás og manuskriptet er skrevet på baggrund af Carit Etlars roman Gøngehøvdingen af Bjarne O. Henriksen og Gert Henriksen. Musikken er komponeret og udført af Sebastian ledsaget af DR UnderholdningsOrkestret.

Serien blev første gang vist i 1992 i 13 afsnit på DR1, som stod for produktionen af den hidtil dyreste tv-serie Danmarks Radio har produceret, og igen i år 2004 på samme kanal i restaureret billede- og musikkvalitet, forkortet ned til 6 afsnit samt eftersynkroniseret med svenske stemmer.

Handlingen

Året 1658 er et skidt år for Danmark, krigen mod Sverige tærer meget på den danske pengepung, og desuden er Jylland, Fyn og øerne blevet indtaget og kun Sjælland står uberørt. I vinteren 1658 er frosten så hård og bidende, at Øresund fryser til, og den svenske hær fra Malmö anført af selveste Kong Karl 10. Gustav kan drage over sundet og begynde invasionen af Sjælland. Den danske konge Frederik 3. beder den berømte skånske krigshelt Svend "Gønge" Poulsen om hjælp, han får til opgave at samle alle sine krigere og gøre livet surt for den svenske invasion af Sjælland. Da de svenske tropper når Sydsjælland modtages de af barbariske angreb fra gøngerne. Imens at Svend Poulsen render rundt og generer de svenske tropper, fører han samtidigt også et hemmeligt kærlighedsforhold til den unge adelsfrøken Julie Parsberg. Svend Poulsen og hans tro ven og svoger Ib får til opgave at hente 50.000 Rigsdaler i Vordingborg Kirke og bringe dem til København. Men at komme forbi de svenske linjer er svært, og det bliver bestemt ikke bedre da den tyske kaptajn Manheimer og hans ledsager heksen Kulsoen jagter dem på livet for at få fingre i de mange penge. Den svenske oberst Sparre, der har fået til opgave at finde og dræbe Svend Poulsen, viser sig at være en hårdere modstander end forventet og han besætter også Jungshoved slot, hvor Svends elskerinde Julie Parsberg befinder sig.

Pengene afleveres hos Kongen, som giver Lundbygaard til Svend Poulsen som tak for hjælpen. Ib bliver ikke glemt, og han gøres til Vagtmester. Tilbage i Jungshoved støder gøngerne ind i både Mannheimer og i Kulsoen og nu skal regnskabet gøres op med fjenden.

Produktion

Tv-serien blev optaget på berømte lokationer såsom Frederiksborg slot i Hillerød, herreborgen Borreby i Skælskør, Holmegaard Gods i Holmegaard og i Jægersborg Dyrehave.

Tv-serien byder på kærlighed, intriger, forræderi, drabelige fægtekampe og skyderi.

Medvirkende

Rollebesætningen består af en perlerække af kendte, folkekære skuepillere, bl.a.:

Eksterne henvisninger

Noter

FjernsynSpire
Denne artikel om et tv-program er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.