Erik Paaske
Erik Johannes Paaske (21. august 1933 i Kolding - 13. juni 1992) var en dansk skuespiller og sanger.
Udlært murer i Kolding i 1952. Derefter arbejdede han som sådan på Kolding-egnen i seks år samtidig med, at han supplerede indtægten ved at være gårdsanger og musiker ved bal. Hans hobby var at spille amatørkomedie.
Skuespilleren Søren Weiss overtalte Paaske til at tage til København for at påbegynde en skuespilleruddannelse, som han påbegyndte i 1958.
Han gennemførte sin elevuddannelse i 1961 og opholdt sig de næste 13 år på Det kongelige Teater.
Herefter fik han engagementer ved Folketeatret, Det Danske Teater, Aalborg Teater, Odense Teater og Nørrebros Teater. I 1975 optrådte han ligeledes i Cirkusrevyen, som han atter medvirkede i i 1985, 1986 og 1990.
Fra tv huskes han nok især fra krimiserien Ka' De li' østers? (1967) og som redaktør Heilbunth i Livsens Ondskab (1971), men også på det musikalske område huskes Erik Paaske som en stor visekunstner med mange plader bag sig.
Han havde også stor success som Tewje i "Spillemand på en tagryg", som han spillede tre gange i Aalborg, i Odense og på Nørrebros Teater
I 1979 modtog han Teaterpokalen.
I 1984 modtog han LOs kulturpris.
Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.
[redigér] Film i uddrag
- Det tossede paradis - 1962 som Børge
- Paradis retur - 1964 som Karl
- Sådan er de alle - 1968 som viktualiehandler
- Det er så synd for farmand - 1968
- Stormvarsel - 1968 som fiskesorterer
- Mig og min lillebror og Bølle - 1969 som TV-journalist
- Mordskab - 1969
- Den røde rubin - 1970 som Gunhilds bror
- Hovedjægerne - 1971
- Vinterbyøster - 1973 som stemmen bag Postmand Morten
- Thorvald og Linda - 1982 som proprietær Kjær
- Otto er et næsehorn - 1983 som ZOO-direktør
- Walter og Carlo - yes, det er far - 1986 som Petterson, svensk gangster
- Pelle Erobreren - 1987 som forvalteren
- Ved vejen - 1988 som pastoren Linde
- Casanova - 1990 som Don Fefe
- Gøngehøvdingen - 1992 som Lensmanden Tyge Høeg.
[redigér] Eksterne henvisninger
| Stub Denne skuespillerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |