Garrigue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Garrigue og MakiKorsika
Den lukkede bestand foran til venstre er maki, mens den åbne og lave bevoksning i dalen er garrigue.

Garrigue (eller Garriga) er en biotop, som findes omkring Middelhavet (og under tilsvarende klimaforhold andre steder i verden). I den østlige del af middelhavsområdet bliver denne biotop kaldt phrygana. I Spanien hedder den tomillares, i Portugal kaldes den mato og i Palæstina hedder den Batha.

Garrigu'en er en buskhedevegetation, der dannes på rå eller meget magre jordtyper, hvor makien er blevet udpint til det yderste gennem afbrænding, græsning og periodevis dyrkning. Samtidig er det karakteristisk, at den årlige nedbør almindeligvis er under 250 mm og ofte koncentreret i vintermånederne. Dette betyder sammen med den kraftige fordampning i sommertiden, at vandbevægelsen i jorden er opadstigende. Derved føres opløste stoffer op nedefra og aflejres ved jordoverfladen. Da kalk er et af disse stoffer, bliver jorden ofte neutral eller basisk. Vegetationen bliver op til 2 m høj og kan være meget varieret, bestående af arter, som tåler de nævnte metoder til udnyttelse af området.

Typiske plantearter[redigér | redigér wikikode]

De typiske arter i garrigue'en er dværgbuske af slægterne Dafne, Ene, Lavendel, Malurt, Rosmarin, Salvie, Soløjebusk (Cistus) og Timian samt stauder som Arum, Dværg-Iris, Dødslilje, Evighedsblomst, Fuglemælk, Hundetunge, Hør, Perlehyacint, Strandløg, Vortemælk og orkideer (Orchis, Ophrys m.fl.). Desuden findes en række enårige planter, først og fremmest forskellige græsser: Fjergræs, Flitteraks, Harehale og Rævehale f.eks.

Succession[redigér | redigér wikikode]

Når den specielle, hårdhændede dyrkning ophører, vil garrigue'en udvikle sig til maki, hvorved der er indledt en succession, som i sidste ende (efter flere hundrede år) vil føre frem til de plantesamfund, der var fremherskende ved Middelhavet før landbrugets tid. Det drejer sig om skove, der er domineret af stedsegrønne Ege og forskellige arter af Fyr.

Eksempler på planter fra garrigue'en[redigér | redigér wikikode]

Nellikelilje

Aphyllanthes monspeliensis02.jpg
Almindelig Jordbærtræ

Arbutus sp. fruit.jpg
Dødslilje

Asphodelus-aestivus-flower.JPG
Cneorum tricoccon

Cneorum tricoccon1.jpg
Kermes-Eg

Quercus coccifera2p.jpg
Cistus monspeliensis

Cistus monspeliensis a.jpg
Euphorbia characias

Euphorbia characias0.jpg
Musetorn

Ruscus aculeatus2.jpg
Sten-Eg

Alzina 14.jpg
Almindelig Ene

Juniperus communis5.jpg
Juniperus oxycedrus

Cade2.jpg
Juniperus phoenicea

Juniperus phoenicea.jpg
Flueblomst

Ophrys lutea.JPG
Lonicera etrusca

Lonicera etrusca.jpg
Spansk Visse

Genista hispanica2.jpg
Mastikstræ

Lentisque1.jpg
Harehale

Lagurus ovatus.jpg
Rosmarin

Rosmarinus officinalis2.jpg
Karryplante

Helichrysum italicum flowers.jpg
Have-Timian

Thymus vulgaris0.jpg
Oliven

Olea-europaea-foliage.JPG
Orientalsk Sarsaparil

Salsepareille1.jpg
Limodorum abortivum

Limodorum abortivum Mallorca 05.jpg
Bjerg-Mandstro

Eryngium campestre.JPG
Cistus creticus

Cistus-creticus-ssp-corsicus-flower.JPG
Rubia peregrina

Rubia peregrina3.jpg
Kæmpefennikel

Ferula communis03.jpg

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl W Butzer: The Nature of Mediterranean Europe: An Ecological History i: Annals of the Association of American Geographers 93 (2), 494–498, 2003.
  • Clément Martin: Garrigues en pays Languedocien, 1987 ISBN 2-86971-042-9
  • Oliver Rackham og Jennifer Moody: The making of the Cretan landscape, 1996 ISBN 0-7190-3647-X
  • Jean-Michel Renault: La garrigue, grandeur nature, 2000 ISBN 2-7191-0422-1

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]