Fyrreslægten
|
|||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Østrigsk Fyr ((Pinus nigra ssp. nigra)
|
|||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||
|
|||||||||||
|
|
For alternative betydninger, se Fyr. (Se også artikler, som begynder med Fyr)
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være 2 (almindeligst i Danmark), 5 eller 3 (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.
Indholdsfortegnelse |
Arter [redigér]
Et udsnit af arterne i slægten Fyr:
- Bjerg-Fyr (Pinus mugo)
- Cembra-Fyr (Pinus cembra) – 5 nåle i bundtet
- Klit-Fyr (Pinus contorta)
- Pensel-Fyr (Pinus parviflora) – 5 nåle i bundtet
- Pinje (Pinus pinea)
- Gul Fyr (Pinus ponderosa) – 3 nåle i bundtet
- Krybe-Fyr (Sibirisk Dværg-Fyr) (Pinus pumila) – 5 nåle i bundtet
- Silke-Fyr (Pinus peuce) – 5 nåle i bundtet
- Skovfyr (Pinus sylvestris)
- Slangebark-Fyr (Pinus heldreichii)
- Sort-Fyr (Pinus nigra)
- Strand-Fyr (Pinus pinaster)
- Tåre-Fyr (Pinus wallichiana) – 5 nåle i bundtet
- Weymouth-Fyr (Pinus strobus) – 5 nåle i bundtet
Se øvrige arter i afsnittet nedenfor.
Udbredelse og økologi [redigér]
Fyr findes over det meste af den nordlige halvkugle. I Europa og Asien forekommer de fras De Kanariske Øer i vest til Russisk fjernøsten og Filipinerne i øst, nordpå til lidt over 70°N i Norge (Skovfyr) og Sibirien (Krybe-Fyr) og sydpå til det nordlige Afrika, Himalaya og i det sydøstlige Asien findes fyr på Sumatra så langt sydpå som til 2°S. I Nordamerika findes fyr fra 66°N i Canada til 12°N i Nicaragua.
Fyr forekommer ikke naturligt på den sydlige halvkugle men er mange steder indført som tømmertræ, og visse arter optræder nu som invasive arter.
Fyr trives bedst i sure og næringsfattige jorde, der helst skal være veldrænede (der er dog undtagelser der tåler kalkholdig eller meget våd jord, og nogle arter er generelt meget tolerante og kan vokse i mange slags jord). Nogle typer fyr kan spire efter en skovbrand og enkelte typer fordrer endda en kraftig opvarming af koglerne før frøene kan spire. I nationalparker i USA hvor sådanne fyr vokser har man derfor forsøgt sig med kontrollede, påsatte skovbrande, hvilket har vist sig at være gavnligt også for mange andre arter og med til at reducere risikoen for at naturlige skovbrande kommer ud af kontrol.
Mange arter af fyr er tilpasset til ekstremt klima, med meget høje eller meget lave temperaturer og meget lidt regn.
Fyr producerer mange frø. Flere arter har frø der spises af mennesker, f.eks. Pinjen, men endnu mere vigtig er frøene som fødekilde for en lang række dyr. Fyr er direkte og inddirekte værtstræ for et rigt dyreliv. Barken giver husly til mange insekter og deres larver, både skadelige og ikke skadelige. Og de mange insekter og frø er en vigtig fødekilde for en lang række fugle og små pattedyr. Desuden er fyrreskoven ofte rig på bær i skovbunden hvilket tiltrækker endnu flere dyr. De ung skud af fyr og den rige bevoksning i skovbunden er en vigtig fødekilde for mange store planteædere af hjortefamilien.
Form og udseende [redigér]
Fyrretræer er stedsegrønne og ret harpiks-holdige træer eller buske. Oftest træer med en højde på 15-45 m, mens de mindste buskformer maksimalt bliver 3 m (Krybe-Fyr) og de største træer bliver op til eller over 80 m (Pinus lambertiana)! Fyrretræer har også lang levetid, typisk mellem 100 og 1000 år, men nogle arter kan blive langt ældre. Faktisk er det en art fyr der er indehaver af aldersrekorden for individuelle nulevende individer af højere dyr og planter (Eukaryoter). Et træ af arten Pinus longaeva der vokser i White Mountains, Californien er skønnet at være over 4.800 år gammelt og har derfor fået kælenavnet Metusalem. (Tidligere antog man at disse træer var af arten Børstekoglefyr (Pinus aristata), men nu tilskrives de en særlig art)
Barken er typisk tyk og sidder i store plader, men visse arter har en tynd, afskallende bark. Nye ungskyd omtales som "lys".
- Løv (nåle)
Voksne fyr har 2 slags blade:
- Skælblade, der er små, brune blade der sidder på skuddene og for lægmanden fremstår som en del af barken på skuddene
- Nåle, der sidder i grupper af 2, 3 eller 5 (sjældnere, 1, 4 eller 6), varierer i farve fra sortgrøn til blågrøn, af stærkt varierende længde fra 3-30 cm, affaldende efter 2-40 år
- Kogler
De hunlige (frøbærende) kogler er 1,5 til 3 år om at modne. ved modenhed er de mellem 3 og 60 cm lange! Frøene er typisk små og vingede og vindspredes, men nogle er for tunge til at spredes ved vinden og spredes i stedet af fugle og gnavere. Koglerne åbner sig typisk af sig selv ved modenhed, men der er forskellige undtagelser. Nogle kogler skal åbnes af f.eks. en fugl, andre kræver kraftig varme (f.eks. en skovbrand) for at åbne sig.
Anvendelse [redigér]
Fyr er en af de mest anvendte grupper træer og anvendes både til tømmer og papirmasse i hele verdnen. I tempererede, subtropiske og tropiske områder er de hurtigt-voksende med relativt blødt ved og kan dyrkes i tætte bevoksninger. Fyr er primært anvendeligt til indendørs brug, f.eks. møbler, men alligevel af umådelig kommerciel betydning.
Harpiks af visse arter bruges til fremstilling af terpentin.
Mange arter bruges i haver og parker, og et stort antal sorter, heraf mange dværgformer sælges til havebrug. Indenfor Japansk havekunst og bonsai er fyrretræer specielt populære.
Øvrige arter [redigér]
|
|
|
|
|
Se også [redigér]
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
