Georg 2. af Storbritannien

George 2. af Storbritannien

George 2. (10. november 1683 i Herrenhausen Slot – 25. oktober 1760 i London) var britisk konge fra 1727 til 1760. Han var den anden britiske monark af slægten Hannover og den sidste konge, der personligt førte hæren i krig.

Vejen til den britiske trone

I 1701 blev Sophia af Hannover (Georgs farmor) anerkendt som arving til England, men (i første omgang) ikke til Skotland. Sophia døde få måneder, før tronen blev ledig i 1714. Sophia og hendes efterkommere blev engelske statsborgere i 1705. Den 9. november 1706 optog dronning Anne af England Georg i den engelske adelsstand. Han blev hertug og markis af Cambridge, jarl af Milford Haven, viscount (borggreve) Northallerton og baron af Tewkesbury.

Faderen Georg 1. af Storbritannien blev konge i 1714, og senere samme år blev Georg den første Prins af Wales siden 1688.

Georg 2. som konge

Ligesom faderen var han stærkt tyskpræget, men kunne dog engelsk. Han accepterede i det store hele regeringens og parlamentets magt, men prøvede jævnligt at gøre sine synspunkter gældende. Således modarbejdede han energisk statsmanden William Pitt den Ældre, hvis syn på Hannovers underordnede rolle han afskyede. En del af hans regering domineredes af premierminister Robert Walpoles lange fredsperiode. Kongen døde under den sejrrige Preussiske Syvårskrig, hvor regeringen netop var ledet af William Pitt.

Han var lidenskabeligt interesseret i musik og var Händels velgører og beskytter.

Se også

• Engelske regenter
• Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede

Wikimedia Commons har medier relateret til: Georg 2. af Storbritannien

Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.