Caroline Mathilde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Caroline Mathilde Karoline Matilde (22. juli 1751 - 10. maj 1775) var datter af Frederik Ludvig, prins af Wales og søster til George 3. af Storbritannien. Hun blev gift som 15-årig 8. november 1766 med sin fætter Christian 7., kongen af Danmark-Norge.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liv
Den unge dronning mødte i sit ægteskab en hensynløs og sindssyg (skizofren) ægtemand og blev hurtigt meget isoleret ved hoffet. Caroline Matildes eneste rigtige ven var hendes overhofmesterinde, Louise von Plessen.
Dette ændrede sig imidlertid, da kong Christian i 1769 fra en rejse bragte en ny livlæge, Johann Friedrich Struensee, med hjem til hoffet. Struensee blev snart dronningens fortrolige og efter en periode også hendes elsker. Dette medførte stor forargelse, og da prinsesse Louise Augusta blev født i 1771, vidste alle, at Struensee var faderen, hun gik endda under den lidet flaterende betegnelsen, la Petit Struensee. Nutidige historikere mener fortsat, at det virkelig var Struensee der var faderen. Ligheden mellem dem var da også slående, som det kan ses på deres portrætter. Prinsessen lyses dog i "kuld og køn", det vil sige, at kongen anerkender faderskabet. Skæbenens ironi ville ligeledes, at Louise Augustas datter, Caroline Amalie, blev dronning af Danmark via ægteskab med den senere Christian 8., dermed kom Struensees direkte barnebarn på den danske trone.
Struensee var ved sin evne til at styre den sindssyge konge blevet landets mægtigste mand, men ved paladsrevolutionen 17. januar 1772, anført af enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik, blev både han og Caroline Mathilde styrtet. Dronningen blev ført i fangenskab på Kronborg, hvor hun indrømmede sit forhold til Struensee. 6. april 1772 blev ægteskabet med kongen ophævet, og hun blev sendt til den britiske besiddelse Hannover, hvor hun i sine sidste 3 år levede i byen Celle, omgivet af sit eget lille hof.
Ved den ægteskabelige ophævelse beholdte Caroline Matilde dronninge-titlen, men hun mistede retten til at kalde sig dronning af Danmark, dette fraholdt hende dog ikke fra - i Tyskland - fortsat at lade sig titulerer af Danmark. Dronningen prøvede desperat at kontakte Christian 7., hun var overbevist om, at hun kunne overtale kongen til, at lade hende komme tilbage til Danmark og hoffet. Og det kunne hun højst sandsynligt have gjort, om hun havde fået chancen. Dronningen samlede omkring sig en betydelig gruppe af de ved paladsrevolutionen afsatte rådgivere som brutalt var blev afskåret umiddelbart efter Strueensees fald. Og var hun ikke død af sygdom i den alt for unge alder af 24 år, var hun måske med tiden kommet tilbage til Danmark. Hun var trods alt Frederik 6.'s elskede og savnede moder.
[redigér] Børn
- Frederik 6., født 1768, død 1839. Konge 1808-1839.
- Louise Augusta, født 7. juli 1771, død 1843, gift med Frederik Christian af Augustenborg
[redigér] Titler
- 1751-1766 - Prinsesse af Wales
- 1766-1772 - Af Guds Nåde Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertuginde udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greveinde udi Oldenburg og Delmenhorst
- 1772-1775 - Prinsesse af Wales og Hannover. Titulær dronning, kaldte sig dog stadig 'Dronning af Danmark'.
[redigér] Kilder
- Michael Bregnsbo, Caroline Mathilde : magt og skæbne : en biografi, Aschehoug, 2007. ISBN 978-87-11-11856-6
- Harald Jørgensen, Den ulykkelige dronning Caroline Mathildes sidste leveår 1772-1775 i:Personalhistorisk Tidsskrift, Årgang 107. 1987:2.

