Gerda Henning
| Gerda Henning | |
|---|---|
| Født |
Gerda Heydorn  2. marts 1891 Frederiksberg, Danmark |
| Død |
26. juni 1951 (60 år) Hellerup, Danmark |
| Gravsted |
Holmens Kirkegård |
| Ægtefælle |
Gerhard Henning (fra 1918) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Tekstildesigner, væver |
| Elever |
Vibeke Klint, Karen Finch |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gerda Henning (født 2. marts 1891 på Frederiksberg, død 26. juni 1951 i København) var en dansk væver og kunsthåndværker. Hendes forældre var grosserer Heinrich Martin Christian Heydorn og Adelaide Amondsen. Hun giftede sig 26. februar 1918 med billedhuggeren Gerhard Henning (1880-1967).[1] Gerda Henning er sammen med Gerhard Henning begravet på Holmens Kirkegård, København.[2]
Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
- Statens Tegnelærerkursus
- 1910-1917 Porcelænsmaler, Den Kongelige Porcelainsfabrik
Kunstnerisk virke[redigér | rediger kildetekst]
Gerda Henning udviklede sig til at blive een af Danmarks førende tekstilkunstnere.[3]
Efter tiden som porcelænsmaler på Den Kongelige Porcelænsfabrik påbegyndte hun arbejde med forfinede silkebroderier, og siden udførte hun efter inspiration fra mellemeuropæisk folkekunst silkevævninger med figurer som forenklede geometriske ornamenter på billedfladen. På Den Kongelige Porcelænsfabrik havde hun mødt sin kommende ægtemand, Gerhard Henning. De udviklede et kunstnerisk fællesskab, hvor hun bidrog med farvelægning af en del af hans værker, idet han var farveblind[1], ligesom han samarbejdede med Gerda Henning om hendes figurlige kompositioner.[4]
Gerda Henning oprettede i 1922 eget værksted og arbejdede i forskelligartede teknikker. Her udviklede hun sine kunstneriske muligheder til også at omfatte vævning med grovere materialer. Efterhånden indledte hun samarbejde med flere vævere og arkitekter om udsmykningsarbejder. Arkitekterne Kaare Klint og Mogens Koch tegnede geometriske mønstre for hende, og i 1925 samarbejdede hun med Kaare Klint om gulvtæppet til Thorvaldsens Museums direktionsværelse. Væveren Ea Koch var elev hos hende 1924-1926, og væveren Lis Ahlmann blev hendes medarbejder, formentlig ved arbejdet med gulvtæppet til bryllupssalen på Københavns Rådhus 1931-1933. Gulvtæppet, en flosvævning, blev vævet i tre baner for siden at blive syet sammen. Lis Ahlmann havde været elev hos Gerda Henning og arbejdede videre som udlært væver, hvorefter hun oprettede sin egen vævestue.[1]
I 1927 blev Gerda Henning leder af væveskolen med tilknytning til Kunstindustrimuseet. Skolen blev i 1930 lagt ind under Kunsthåndværkerskolen, og Gerda Henning fulgte med som lærer. De større opgaver for hende som kunsthåndværker fortsatte samtidig med at vise sig: I 1927 vævede hun et rundt gulvtæppe i uld og hør til Frederiksborg Slot, og hun leverede i 1931 betræk til Kvinderegensens møbler, tegnet af møbelarkitekt Rigmor Andersen.
I 1929 og 1936 havde hun store separatudstillinger på Kunstindustrimuseet.
Gerda Henning fik 1949 en bestilling på to gobeliner til Folketingssalen på Christiansborg, finansieret af Ny Carlsbergfondet. Arbejdet blev imidlertid aldrig gennemført på grund af Gerda Hennings død. Væveren Vibeke Klint kom i 1949 til Gerda Hennings væveværksted, og efter hendes død videreførte Vibeke Klint traditionen med de høje krav til materiale og teknik, som var kommet til at danne skole for mange af landets bedste vævere.[1]
Værker i offentlig eje[redigér | rediger kildetekst]
- 1925 Thorvaldsens Museum, direktionsværelset: Vævet gulvtæppe
- 1931 Frederiksborg Slot: Vævet rundt gulvtæppe
- 1931-1933 Københavns Rådhus, bryllupssalen: Gulvtæppe og forhæng
- Kunstindustrimuseet, studiesamlingen: Arbejdsprøver og modeller til værker
- Rohsska Konstslöjdmusseet, Göteborg
- Erhvervet 1981, ARoS: Stof, brokadevævning, 145x288 cm[5]
Organisatorisk virke[redigér | rediger kildetekst]
- 1927-1930 Leder af væveskolen, tilknyttet Kunstindustrimuseet
- Fra 1930 Lærer på væveskolen, Kunsthåndværkerskolen
Legater og hæderspriser[redigér | rediger kildetekst]
- 1922 Hirschsprungs Legat
- 1927 Alexander Foss´ Legat
- 1946 Tagea Brandts Rejselegat[6]
Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]
- 1925 Foreningen for kunsthåndværk, Paris
- 1929 Kunstindustrimuseet, separat
- 1936 Kunstindustrimuseet, separat
- 1952 Kunstindustrimuseet, mindeudstilling[6]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d Gerda Henning i Dansk Kvindebiografisk leksikon, Kvinfo. Af Lisbeth Tholstrup
- ^ Gerhard Henning på Gravsted.dk
- ^ Gerda Henning i Den Store Danske på lex.dk. Af Mirjam Gelfer-Jørgensen
- ^ Viggo Sten Møller Tæpper og betræk s. 154 og 158 i Dansk Kunstindustri 1900-50 bd.2. Udgivet af forlaget Rhodos 1970. ISBN 87 7496 015 6
- ^ Om brokadevævningen på Aarhus Kunstmuseum hos Kulturarv.dk
- ^ a b Gerda Henning i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Af Charlotte Paludan
Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Viggo Sten-Møller Dansk Kunstindustri 1900-50, bd. 2. Udgivet af forlaget Rhodos 1970. ISBN 87 7496 015 6
- Gerda Henning i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, forfattet af Lisbeth Tholstrup på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Gerda Henning i Dansk Biografisk Leksikon af Charlotte Paludan
- Gerda Henning i Den Store Danske på lex.dk. Af Mirjam Gelfer-Jørgensen
- Gerda Henning på gravsted.dk