Gjergj Kastrioti Skanderbeg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skanderbeg - statue på Skanderbeg-torvet i Tirana
Fæstningen i Kruja med Skanderbeg-museet til højre

Gjergj Kastrioti Skanderbeg (6. maj 140517. januar 1468) opfattes som Albaniens nationalhelt, fordi han holdt tyrkerne stangen til sin død. Efter hans død indgik Albanien i det Osmanniske Rige.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Skanderbegs navn var Gjergj Kastrioti, "Kastrioti" er græsk (dansk: ~ ham der er fra Kastro ~ slot/borg).

Skanderbeg (dansk: ~ fyrst Alexander) var hans osmanniske titel. Skanderbeg (eller Skenderbeu) er en sammensætning af det græske Alexander (albansk: ~ Skender) samt det tyrkiske bey.

Visse hævder at han var græsk, fra Epeiros i Nordgrækenland [Kilde mangler], da både hans fornavn og efternavn er græske, og har fundet hans afstamning [Kilde mangler] men dette er meget kontroversielt og ømtåleligt da han er Albaniens nationalhelt.

Vasal for den osmanniske sultan[redigér | redigér wikikode]

Skanderbegs far var en albansk fyrste der blev vasal for den osmanniske sultan; Skanderbeg selv gjorde militær tjeneste for sultanen. På ét tidspunkt sprang han fra og forsøgte at samle de albanske stormænd mod sultanen. Flere gik med ham, andre ikke.

Kruja[redigér | redigér wikikode]

Skanderbegs hovedsæde var familieborgen i Kruja, hvor der i dag er et Skanderbeg-museum.

Vasal af kongen af Napoli[redigér | redigér wikikode]

Skanderbeg blev vasal af kongen af Napoli (først en:Alfons V of Aragon, senere hans søn en: Ferdinand I of Naples), fik støtte fra ham i Albanien og hjalp til gengæld ham i det sydlige Italien.

Pavens planer for et korstog med indmarch i Albanien[redigér | redigér wikikode]

Skanderbeg fik Pave Pius 2.'s støtte til et korstog mod sultanen. Men da paven døde, blev korstoget opgivet.

Marin Barleti's biografi[redigér | redigér wikikode]

Skanderbeg er biograferet omkring år 1500 af Marin Barleti (latin: Marinus Barletius), en munk der formentlig stammede fra en albansk familie.

Barletis biografi har dannet grundlag for adskillige biografiske beretninger, bl.a. Ludvig Holbergs fra 1739, men formentlig også for en tysk beretning der blev oversat til dansk i 1709. Denne udgave findes på Det Kongelige Bibliotek.

Barletis beretning er analyseret af den klassiske filolog Minna Skafte Jensen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]