Malaria

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Malaria
Klassifikation
SKS DB50
ICD-10 B50
Malarias udbredelse. Områder markeret med hvidt er frie for malaria, de gule har få tilfælde af malaria, mens de røde farver indikerer mange forekomster af malaria.

Malaria er en infektionssygdom, som skyldes en gruppe af malariaparasitter, Plasmodium, hvoraf Plasmodium falciparum er den farligste for mennesker. Plasmodiumparasitterne er encellede organismer, der kan leve som parasitter i blandt andet mennesker og i en bestemt slægt af stikmyg ved navn Anopheles.

Man regner med, at der i 2010 opstod omkring 216 millioner nye malariatilfælde med omkring 655.000 dødsfald på verdensplan.[1] Malaria er udbredt i tropiske og subtropiske områder specielt i Afrika. Der importeres 150-200 tilfælde af malaria til Danmark om året. Der har tidligere eksisteret malaria i Danmark, men sygdommen blev udryddet i slutningen af 1800-tallet.

Navnet malaria betyder 'dårlig luft' og kommer af, at man i mange år troede, at man blev smittet gennem "dårlig luft". Navnet blev ikke ændret selvom det blev opdaget, at malaria overføres med malariamyggen.

Smitteformen[redigér | redigér wikikode]

Smitteformen er såkaldt vektorbåren smitte. Ved vektorbåren smitte kan smittekilden (her plasmodium parasitten) ikke smitte direkte fra dyr (menneske) til dyr (menneske) men må have en vektor, en bærer (her myggen), til at viderebringe smitten.

Malariaparasitten[redigér | redigér wikikode]

Der findes fire typer malariaparasitter der rammer mennesker: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae. Den første forårsager ondartet malaria, medens de tre andre såkaldte VMO-former forårsager godartet malaria.

Plasmodium reichenowi er en parasit der inficerer chimpanser, men ikke mennesker. Modsat forårsager Plasmodium falciparum kun en lille infektion i chimpanser.[2] Den nærmeste slægtning til P. vivax er Plasmodium simium, en parasit der findes hos visse aber (Alouatta fusca og Brachyteles arachnoides)[3]. En malariaparasit kan også inficere gråspurve.[4]

Forskere mener at menneskets malaria er opstået fra menneskeabernes Plasmodium-infektion. Således fandt en forskergruppe i 2009 at menneskets Plasmodium ovale kan stamme fra Pan t. troglodytes, en underart af chimpansen.[5]

Malariaparasitten har proteiner, der virker som molekylære "kroge", der for falsiparum-parasitten kaldes for PfEMP1-familien. Disse proteiner hægter parasitten til blodårenes overfladeproteiner. Visse undertyper af PfEMP1-familien hæfter sig til en receptor kaldet EPCR (endothelial protein C receptor). EPCR er involveret i værtsorganismes blodkoagulering, immunrespons og integritet af celleoverfladen.[6]

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Der er en række ICD koder for malaria: B50 (Plasmodium falciparum malaria), B51 (Plasmodium vivax malaria), B52 (Plasmodium malariae malaria), B53 og B54 (andre former for malaria).

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Et typisk angreb af malaria har tre stadier med følgende symptomer:

  1. Til at begynde med, kulderystelser – og ofte hovedpine og afkræftethed. Patienten ryster i 15-60 minutter.
  2. Kulderystelserne efterfølges af feber, ofte 40 °C eller mere. Patienten er afkræftet. Delirium forekommer. Dette stadium kan vare fra adskillige timer til nogle dage.
  3. Omsider begynder patienten at svede, og feberen ophører.

En ubehandlet malariapatient vil ofte opleve feber i en cyklus på 2–3 dage (afhængigt af typen af malaria), men i begyndelsen kan der være feber dagligt, og febermønsteret kan i det hele taget være uregelmæssigt eller atypisk.

Kronisk malaria kan forårsage anæmi eller forstørret milt.

For gravide er malaria specielt farlig da parasitten kan angribe moderkagen.[7]

Behandling og forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Malariabekæmpelse.
Foto: Fra Tropenmuseum

Malaria kan kontroleres på følgende måder:

  • Udryddelse af myggen ved hjælp af pesticider. DDT har været brugt i denne forbindelse.
  • Undgåelse af myggestik ved hjælp af myggenet og myggemidler (myggeafvisende midler). Et af de effektive myggeafvisende midler hedder DEET. Andre er Autan og Mosiguard. Visse myggenet fås prepareret med myggeafvisende midler.
  • Medicinering ("kemoterapeutika")

Der eksisterer en række former for malaria-medicin af vekslende effektivitet:

Plasmodium falciparum er blevet mere og mere resistent over for en række malaria-midler. Således forekommer klorokin- og meflokinresistens. Forfalskede eller dårlige antimalaria-midler er udbredte i visse lande og er medvirkende til den stigende malaria-resistens. For eksempel har undersøgelser i Cambodia siden 2003 af forretninger, der sælger medicinen, afsløret, at i cirka 80 % af tilfældene var anti-malaria midlet ikke registreret hos de lokale myndigheder.[10]

Lignende undersøgelser i andre dele af Sydøstasien har også vist, at en betydelig del af præparaterne enten slet ikke indeholder det stof, som indpakningen angiver, eller indeholder for lidt i forhold til det, man skulle forvente.[11]

Copenhagen Consensus satte i 2004 kontrollen og bekæmpelsen af malaria som fjerde prioritet ud af 10 store globale udfordringer.[12]

Vacciner mod forskellige malariatyper er under test.[13] I 2008 skulle danske forskere afprøve vaccine mod falciparum-malaria på 2000 afrikanske børn.[14]

En vaccine fra GlaxoSmithKline, der i øjeblikket testes udviser så lovende resultater, at man forventer at kunne tilbyde vaccinen til landene i Afrika om fem til seks år.[15]

Malaria i behandling[redigér | redigér wikikode]

På trods af, at malaria er en alvorlig sygdom, har den ikke desto mindre været brugt i behandlingen! Patienter blev påført malaria og udviklede høj feber der kunne have en effekt på visse andre sygdomme. Den østrigske læge Julius Wagner-Jauregg fik i 1927 Nobelprisen i fysiologi og medicin for opdagelsen af denne effekt mod syfilis[16], og behandling er blevet foretaget på titusinder af mennesker fra 1920'erne til 1950'erne.[17] Også i Danmark har man beskæftiget sig med denne behandlingsmetode: Psykiateren Margrete Augusta Lomholt fik i 1944 en doktorgrad for en afhandling med titlen Clinic and Prognosis of Malaria-treated Paralysis. [18]

Malaria i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Som ovenfor nævnt har malaria, koldfeber eller den lollandske feber været en udbredt og alvorlig sygdom i visse dele af Danmark. I hvert fald i første halvdel af 1800-tallet og på Lolland og Falster og i Sønderjylland.

Det værste malaria-år i Danmark var 1831, hvor det samlede antal døde (den eneste gang i alle de år, man har registreret det) oversteg fødselstallet pga. et epidemisk udbrud af malaria.

Registrede antal tilfælde af malaria i Danmark (udpluk) [19]:

1862: 37996
1863: 10703
1876: 5917
1896: 535
1910: 33

I 1913, da sygdommen var så godt som udryddet, skrev en af deltagerne i kampen, læge Carl Adam Hansen, en artikel, der indgående behandlede fænomenet og forsøgte at forklare årsagerne til den geografiske forekomst og til sygdommens udryddelse.[20] Han konkluderer i artiklen, at sygdommens forsvinden fra Danmark beror på flere faktorer: en effektiv behandling af de syge (kinin), lavere temperaturer (der hæmmer plasmodiets udvikling), en positiv nedadgående spiral (færre smittede = færre smittekilder) og bedre dræning (der nedsætter antallet af udklækningssteder for myggene).

Få år senere, i Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog 1927, gør den danske ferskvandsbiolog, Carl Wesenberg-Lund sig til talsmand for denne (i korthed refererede) forklaring på malariaens forsvinden fra Nordeuropa: Malariamyggene suger nu først og fremmest blod fra husdyr, og derfor er smittekæden brudt. Plasmodierne kan kun udvikles i mennesker.

Danmark har nu omkring hundrede udbrud om året: 101 i 2006 og 80 i 2007. Malaria har været den mest udbredte tropesygdom i Danmark, men i 2007 blev malaria overhalet af denguefeber med 108 tilfælde.[21]

Malaria i Italien[redigér | redigér wikikode]

Ved Italiens samling i 1861, blev Rom valgt til hovedstad, men længe gjorde malariaen dette til et omdiskuteret projekt. I Lazio-regionen, hvor Rom ligger, var i 1869 to tredjedele af befolkningen kronisk malariasyge. Indføring af nye landbrugsmetoder og bygning af jernbanelinjer førte også til sumpdannelse og yderligere flere sygdomstilfælde. Sæson-arbejderne, der i årtier var kommet til Lazio for at deltage i indhøstningen, begyndte at sky febersletterne, og da udvandring til Amerika blev en reel mulighed, foretrak mange en fremtid der. Bare i 1907 rejste en halv million italienere til Amerika, en udvandring, der tappede landet netop for den arbejdskraft, det havde brug for. Samme år begyndte opdæmningen af Tiberen hvor den løber gennem Rom, et projekt, man var tvunget til som et led i malaria-bekæmpelsen. Frihedshelten Garibaldi gik ind for at få floden ledet udenom Rom, men det projekt blev der aldrig noget af. [22]

Berømte personer med malaria[redigér | redigér wikikode]

Prins Henrik af Battenberg døde af malaria han pådrog sig i Vestafrika.

Alexander den Store døde muligvis af malaria i 323 f.Kr. da han er ved at planlægge et felttog. [23] Han blev knap 33 år. Prins Henrik af Battenberg døde i 1896 om bord på et skib på vej til Madeira efter at have pådraget sig malaria i Vestafrika.[24]

Wilson Kipketer fik malaria mens han var på toppen af sin karriere.[25] Det holdt ham væk fra konkurrence i omkring et halvt år.[26] Den amerikanske forfatter Jared Diamond har også haft malaria og beretter at hans pølseforgiftning var mere smertefuld.[27]

Den engelske popsanger Cheryl Cole fik konstateret malaria i juli 2010 efter et ferieophold i Afrika. På et tidspunkt lå hun og svingede mellem liv og død. I dag er hun rask og er en af til hurtigste til at slippe af med infektionen.[Kilde mangler]

Den Ivorianske fodboldspiller Didier Drogba fik i November 2010 også konstateret Malaria. Efter flere måneders ubemærkede symptomer, begyndte Chelsea-stjernen at få mavesmerter og måtte dermed holdes ude af enkelte Premier League-kampe.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. "Malaria Key Facts". Roll Back Malaria. http://www.rollbackmalaria.org/keyfacts.html. Hentet 11. januar 2013. 
  2. Maria J. Martin, Julian C. Rayner, Pascal Gagneux, John W. Barnwell, Ajit Varki, "Evolution of human-chimpanzee differences in malaria susceptibility: Relationship to human genetic loss of N-glycolylneuraminic acid", Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 102(36):12819-12824, 2005 September 6
  3. Malarias Chapters/chap_13.pdf "Plasmodium simium", kapiel 13 i The Primate Malarias,
  4. (kub), "Gråspurven har malaria", Ingeniøren, 13. april 2007.
  5. Linda Duval og andre (2009). "Chimpanzee Malaria Parasites Related to Plasmodium ovale in Africa". PLoS ONE. http://www.plosone.org/article/info:doi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0005520. 
  6. Louise Turner og andre (2013). Severe malaria is associated with parasite binding to endothelial protein C receptor. Nature. doi:10.1038/nature12216.  Populærvidenskabelig opsummering:
  7. Muehlenbachs og andre, "Hypertension and Maternal–Fetal Conflict", PLoS Medicine, 3(11):e446, 2006.
  8. "Atovaquon og proguanil (Malarone)". Rejsedoktor.dk. 2009-01-12. http://www.rejsedoktor.dk/advice/41.html. 
  9. "Malarex®". netdoktor.dk. http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=praeparat_info&id=973. 
  10. C. T. Lon og andre, "Counterfeit and substandard antimalarial drugs in Cambodia", Transactions of the Royal Society of Tropical Medicine and Hygiene, 2006.
  11. A. M. Dondorp og andre, "Fake antimalarials in Southeast Asia are a major impediment to malaria control: multinational cross-sectional survey on the prevalence of fake antimalarials", Tropical Medicine & International Health, 9(12):1241-1246, 2004
  12. Copenhagen Consensus, Copenhagen Consensus: The results.
  13. Colin Sutherland, "A Challenge for the Development of Malaria Vaccines: Polymorphic Target Antigens", PLoS Medicine, 4(3): e116, 2007.
  14. Sybille Hildebrandt (2008-10-22). "Første danske malaria-vaccine testes på afrikanske børn". Videnskab.dk. http://videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/forste_danske_malaria-vaccine_testes_pa_afrikanske_born. 
  15. Thomas Sand (2010-09-29). "Vaccine mod malaria klar inden 2015". DR Nyheder. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/09/29/114209.htm. 
  16. The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1927, Nobel Fonden.
  17. A. Bonfigli, E. Fanfera, G. Corbellini, "(Malariaterapi i Italien. En historisk beskrivelse af terapeutisk inoculation med malariaparasitter i Italienske psykiatriske klinikker)", Med. Secoli., 16(1):1-19, 2004 (på italiensk)
  18. Jytte Willadsen, Margrete Lomholt (1903 – 1990), Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Tilgået 2006-03-06.
  19. Skalk 1977, nr. 3, p.18ff
  20. Carl Adam Hansen, "Den 'lollandske feber'", Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog, nr. 1, 1913.
  21. Virologisk afdeling, Statens Serum Institut citeret i Robin Engelhardt (2008-09-26). "Fra asken til ilden". Ingeniøren: s. 25. 
  22. Arnhild Skre: La meg bli som leoparden (s. 257-8), forlaget Aschehoug, Oslo 2009, ISBN 978-82-03-29187-6
  23. Hermann Kinder, Verne Hilgemann, Munksgaards atlas – verdenshistorie, Munksgaard, København, 1991. ISBN 87-16-10199-5.
  24. "The fatal illness of Prince Henry of Battenberg". The British Medical Journal: 237-238. 1896. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2406194/pdf/brmedj08701-0045b.pdf. 
  25. BBC, "World champion Kipketer has malaria", BBC News, 23 januar 1998.
  26. Christopher Clarey, "Kipketer Races Back From Illness and Shows He Still Can Win", International Herald Tribune, 10. august 1998.
  27. Jared Diamond, Collaps, 2005, p. 230.

Generelle[redigér | redigér wikikode]