Spring til indhold

Good Night, and Good Luck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Good Night, and Good Luck
Overblik
GenreDrama
Instrueret afGeorge Clooney
Manuskript afGeorge Clooney
Grant Heslov
MedvirkendeDavid Strathairn
George Clooney
Robert Downey Jr.
Patricia Clarkson
Frank Langella
Jeff Daniels
Tate Donovan
CensurAlle Tilladt for alle
OprindelseslandUSA
SprogEngelsk
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Good Night, and Good Lucks hjemmeside Rediger på Wikidata

Good Night, and Good Luck er en Oscar-nomineret film instrueret af George Clooney fra 2005. Filmen fortæller den autentiske historie om konflikten mellem tv-journalisten Edward R. Murrow og senator Joseph McCarthy og hans forfølgelse af påståede kommunister.

Filmen er optaget i sort-hvid og bliver suppleret med arkivoptagelser fra McCarthys høringer.

Titlen hentyder til den sætning, Murrow altid brugte som afslutning på sine udsendelser.

Medvirkende

Handling

Handlingen finder sted i fjernsynets barndom i 1950'ernes USA, hvor vi følger Murrow og hans dedikerede kollegaer på tv-stationen CBS. Teamet må modstå pres fra såvel tv-stationens ledelse som dens sponsorer, mens det sætter fokus på de metoder, McCarthy bruger i sit korstog mod kommunismen.

Murrow forsvarer først Milo Radulovich, som bliver smidt ud af hæren, fordi hans far abonnerer på en serbisk avis. Dette fører til en offentlig debat, hvor McCarthy også beskylder Murrow for at være kommunist.

Teamet fortsætter som før og lader sig ikke kue. Udover hovedhistorien følger vi bl.a. også Don Hollenbeck, som begik selvmord efter at være blevet beskyldt for at være kommunist. Samtidig må to af CBS's ansatte skjule, at de er gift, for at få lov at beholde deres job.

Kritik

Selvom filmen generelt har modtaget god kritik, er det dog blevet påpeget, at historien bliver fremstillet lidt skævt. Da Murrow indledte sin kritik, havde McCarthy allerede mistet megen støtte fra sine kollegaer, specielt på grund af hans undersøgelser inden for militæret. Derudover kan det virke som om, Murrow var alene om at modarbejde McCarthy, mens han i virkeligheden var én af mange. Han var bare den, som gav sagen et ansigt i den bedste sendetid.

Priser og nomineringer

  • Oscar-nomineringer:
  • Golden Globe-nomineringer:
    • Bedste dramafilm
    • Bedste filminstruktør, George Clooney
    • Bedste skuespiller i en dramafilm, David Strathairn
    • Bedste filmmanuskript, George Clooney and Grant Heslov
  • Screen Actors Guild-nomineringer:
    • Bedste filmskuespiller, David Strathairn
    • Bedste ensemble i en film