Grundlovsdag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.
Hvert år fejres dagen med især politiske taler rundt om i landet, da dagen ofte også ses som en fejring af det danske demokrati. Ledende politikere har via deres respektive organisationer foretrukne steder, hvor de traditionelt afleverer deres budskaber, der både handler om demokratiets principper og om aktuelle politiske problemstillinger.
[redigér] Halv fridag
Danmark har ingen egentlig nationaldag, men grundlovsdag er nok det nærmeste man kommer. Den var således lovbestemt halv fridag fra 1891 til 1975.[Kilde mangler] Men i dag er det ikke længere en helligdag, og man har derfor ikke automatisk ret til at holde fri fra kl. 12 uden løntab. Det gælder både som privat og offentlig ansat. Det skal fremgå af ansættelseskontrakt, overenskomst, lokal aftale, være kutyme på arbejdsplads eller være beskrevet i personalehåndbog, før man har ret til at holde fri med løn.[1] Ifølge "Lov om detailsalg fra butikker m.v." må der ikke ske detailsalg grundlovsdag.
[redigér] Eksterne henvisninger
- 5. juni - Grundlovsdag og grundloven Links og bibliografiske henvisninger om 5. juni og holdninger til Grundloven. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).
- historie-online.dk: Grundlovsdag, historien bag
