Grundlovsdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.

Hvert år fejres dagen med især politiske taler rundt om i landet, da dagen ofte også ses som en fejring af det danske demokrati. Ledende politikere har via deres respektive organisationer foretrukne steder, hvor de traditionelt afleverer deres budskaber, der både handler om demokratiets principper og om aktuelle politiske problemstillinger.

Historisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte "folkefester" dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse. Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed. Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af "den gennemsete grundlov" i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen). Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven. Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer. En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til "systemskiftet" i 1901[1].

En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret.

Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.

Halv fridag[redigér | redigér wikikode]

Danmark har ingen egentlig nationaldag, men grundlovsdag er det nærmeste man kommer. Den var således lovbestemt halv fridag fra 1891 til 1975.[2] Men i dag er det ikke længere en helligdag, og man har derfor ikke automatisk ret til at holde fri fra kl. 12 uden løntab. Det gælder både som privat og offentlig ansat. Det skal fremgå af ansættelseskontrakt, overenskomst, lokal aftale, være kutyme på arbejdsplads eller være beskrevet i personalehåndbog, før man har ret til at holde fri med løn.[3]

Ifølge lukkeloven sidestilles grundlovsdag med helligdage hvad angår butikkernes åbningstider.[4]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Erik Stig Jørgensen m.fl.: Den politiske magtkamp 1866-1901; Paludans fiol-bibliotek 1968 (3. oplag 1980); ISBN 87-72-30-866-4

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]