Gul Reseda

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Gul Reseda ?
Gul Reseda (Reseda lutea).
Gul Reseda (Reseda lutea).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Brassicales (Korsblomst-ordenen)
Familie: Resedaceae (Reseda-familien)
Slægt: Reseda
Art: Reseda lutea

Gul Reseda (Reseda lutea) er en enårig eller toårig, urteagtig plante med en opret, svagt forgrenet vækst. Stænglerne er furede og hårløse. Bladene i den grundstillede roset, som dannes først, er smalt ovale eller lancetformede med hel, bølget rand og blank, mørkegrøn overside. De spredtstillede blade på stænglen er ustilkede med uregelmæssigt og dybt fjersnitdelte afsnit. Randen er hel og let bølget, oversiden er grågrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i juni-august, hvor man finder blomsterne samlet i små klaser, der sidder endestillet op langs skuddet. De enkelte blomster er uregelmæssige (også i forhold til de andre på samme plante), lysegule og 6-tallige. Frugterne er kapsler med sorte frø, som bærer et myrelegeme.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kraftig, dybtgående pælerod med et veludviklet system af siderødder.

Størrelse

0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år)

Hjemsted
Indikatorværdier
Gul Reseda
L = 7 T = 6 K = 3 F = 3 R = 8 N = 5

Gul Reseda er udbredt fra Madeira og de Kanariske Øer over Nordafrika, Mellemøsten og Kaukasus til Centralasien, Vestsibirien og det meste af Europa, herunder også Danmark. Her findes den mest i den østlige del. Arten er tilpasset et lysåbent eller let skygget voksested på en varm og tør, kalkrig jord, der ikke er alt for næringsrig. I 1.500 m højde ved Sierra del Cadi i den østlige del af de spanske Pyrenæer findes arten sammen med bl.a. Achillea odorata (en art af Røllike), Alpe-Soløje, Bakke-Soløje, Bjerg-Rundbælg, Bjørnegræs, Campanula hispanica (en art af Klokke), Dansk Astragel, Medicago suffruticosa (en art af Sneglebælg), Nedliggende Negleurt, Seseli montanum (en art af Hjorterod), Stor Knopurt, Tidlig Timian og Ædel-Kortlæbe[1]


Note


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog