Stor Knopurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Stor Knopurt ?
Centaurea-scabiosa-flower-head.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Centaurea (Knopurt)
Art: C. scabiosa
Videnskabeligt artsnavn
Centaurea scabiosa
L.

Stor Knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom Almindelig Knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stor Knopurt er en flerårig urt med en opret, busket vækst. Stænglerne er let kantede og svagt hårede. I den grundstillede roset er bladene enkelt eller dobbelt fjersnitdelte, mens bladene på stænglerne er fligede med hel rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i juli-september, hvor man kan se endestillede blomsterkurve på hver af de forgrenede stængler. Hver kurv har en knopformet bund med skælagtige kurvsvøbblade, der har hårlignende udvækster langs randene. De enkelte blomster i kurven er rørformede og mørkt rødviolette. Frugterne er nødder med hårformet fnok.

Rodnettet består af en lodret jordstængel, som fortsætter i en kraftig pælerod med tynde siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,80 x 0,40 m (80 x 40 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Stor Knopurt
L = 7 T = x K = 3 F = 3 R = 8 N = 4

Arten hører hjemme i Vestsibirien og det meste af Europa, herunder også Danmark med undtagelse af Vestjylland. Den foretrækker en kalkholdig, tør jord langs hegn, skovbryn og vejkanter samt på overdrev og stepper i fuld sol eller let skygge.

bjerget Eichkogel i Wienerwald syd for Wien vokser den langs randen af skove, der har Østrigsk Fyr som dominerende træ, sammen med bl.a. Astragalus onobrychis (en Astragel-art), Bakke-Stilkaks, Bjerg-Mandstro, Carex michelii (en Star-art), Chamaecytisus ratisbonensis (en Gyvel-art), Dunet Vejbred, Flerårig Fladbælg, Gul Hør, Gul Skabiose, Guldhår-Asters, Helianthemum ovatum (en Soløje-art), Hypochoeris maculata (en Kongepen-art), Håret Alant, Karteuser-Nellike, Lodden Spidsbælg, Muscari neglectum (en Perlehyacint-art), Nøgle-Klokke, Scorzonera purpurea (en Skorzoner-art), Småblomstret Salvie, Virgil-Asters, Vår-Adonis, Ædel Kortlæbe og Østrigsk Ærenpris [1].


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

  1. Annonaceae.org: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna(Tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.