Gustav-linjen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tyske forsvarslinjer syd for Rom.

Gustav-linjen var en række af tyske, militære forsvarsværker i Italien, bygget under Felttoget i Italien under 2. verdenskrig af Organisation Todt. Hovedlinjen gik tværs over Italien fra nord for, hvor Garigliano-floden løber ud i det Tyrrhenske hav i vest, gennem Appenninerne-bjergene til udmundingen Sangro-floden ved Adriaterhavet i øst. I midten af linjen, hvor den krydsede den største vej til Rom (Hovedvej 6), som gik igennem Liri-dalen, der var omgivet af bjerge, lå byen Cassino med Monte Cassino med et gammelt kloster, som lå på en bjergtop, og som forsvarerne kunne bruge som udkigspost mod mulige angribere, da man kunne se over Liri-dalen. På den vestlige side af Appenninerne var der to underlinjer: Bernhardt-linjen foran Gustavstillingerne, der udgjorde hovedstillingen, og Hitler-linjen omkring 8 km nord. Gustavlinjen var forsvaret med skyttestillinger, betonbunkere, forstærkede maskingeværstillinger, pigtråd og minefelter. Det var den stærkeste af de tyske forsvarslinjer syd for Rom. Linjen var bemandet med 15 tyske divisioner. Det tog de allierede fra midten af november 1943 til slutningen af maj 1944 at kæmpe sig gennem Gustavlinjens forhindringer.

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Militærkirkegård i Ortona.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Multimedia[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: