Håndfæstning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En håndfæstning er oprindeligt en aftale indgået ved håndslag, men især kendt som en skriftlig erklæring, afgivet af kongen om embedsførelsen. Den første danske blev vedtaget på et møde mellem kong Erik Klipping og landets stormænd i 1282. Håndfæstningen er udtryk for stormændenes modstand mod kongens forsøg på at øge sin magt.

Den indeholder bestemmelser om, at kongen regelmæssigt skal rådføre sig med stormændene, og at bøndernes ret skal sikres. Bl.a. fastslås for første gang habeas corpus-reglen om, at ingen kan fængsles vilkårligt; altså en beskyttelse af den enkelte person mod herskerens vilkårlige magtudøvelse.

Kongen skal ifølge håndfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. Landstingene har nu udspillet deres rolle, og det er nu ikke længere bønderne, der vælger kongen. Men man beholder dog skikken med at hylde kongen på tinge.

Fra 1448 blev den afgivet over for rigsrådet.

Man fortsatte med at bruge håndfæstninger ved tronbestigelse frem til enevældens indførelse i 1660

Mange af håndfæstningerne er bevaret i Rigsarkivet. Kong Hans' Håndfæstning fra 1483 har været udstillet i Vandrehallen i Folketinget.[1]

I nyere politik bruges udtrykket også jævnligt om bindende aftaler.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]