Håret Høgeurt
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Håret høgeurt (Hieracium pilosella).
Foto: Prazak |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en staude med en grundstillet bladroset. Alle dele af planten er ruhåret. Bladene er bredt elliptiske og helrandede. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er hvidfiltet. Under tørke, ruller bladene ind og viser kun den filtede underside. De blomsterbærende stængler er runde i tværsnit, massive og uforgrenede. Blomstringen sker i maj-oktober, hvor blomsternes findes samlet i endestillede kurve med ensartede, tungeformede kroner, der har lysegule kronblade. For insekterne, der kan se UV-lys, fremtræder de yderste kroner i kurven med en tydeligt afvigende farve. Frugterne er nødder med fnok.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kort rodstok, hvorfra der dannes et tæt mængde af trævlerødder. Planten danner tynde, bladbærende udløbere, der slår rod og skaber nye bladrosetter.
- Størrelse
0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år), heri ikke medregnet rosetter, dannet fra udløbere.
- Hjemsted
| Håret Høgeurt | |||||
| L = 7 | T = x | K = 3 | F = 4 | R = x | N = 2 |
Håret Høgeurt er naturligt udbredt i Vestsibirien, Kaukasus og Europa, herunder i Danmark, hvor den er meget almindelig. Desuden er den naturaliseret i New Zealand og Nordamerika. Overalt foretrækker den et lysåbent voksested med en tør og veldrænet, gruset jord med et lavt indhold af plantenæringsstoffer. På grønsværklitter langs de danske kyster findes den sammen med bl.a. Almindelig Hvene, Almindelig Kongepen, Almindelig Røllike, Bakke-Nellike, Bidende Stenurt, Blodrød Storkenæb, Due-Skabiose, Fåre-Svingel, Gul Snerre, Klit-Fladbælg, Liden Klokke, Lyng-Snerre, Mark-Frytle, Nikkende Kobjælde, Rødknæ, Sand-Rottehale, Sand-Star, Smalbladet Timian og Vellugtende Gulaks[1]
[redigér] Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
