Hårsækmider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hårdsækmider (Demodex) er en slægt af små leddyr der hører til i underklassen Acari af spindlere. Miderne lever i hårsækkenpattedyr så som hunde (Demodex canis, Demodex injai og Demodex sp. "cornei."[1]), katte (Demodex cati og Demodex gatoi) og mennesker (Demodex brevis og Demodex folliculorum).[2] Der er flere end hundrede forskellige arter.[3]

Værtens sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Hundens hårsækmider kan foresage en hudbetændelse der betegnes demodicose.[4]

Visse af miderne lever i porene i ansigtets hud,[5] og det har været foreslået at demodex-arten Demodex folliculorum og dens bakterie Bacillus oleronius er medvirkende til hudsygdommen rosacea.[6]

Hårsækmider anses ikke for at kunne springe mellem værter, og hos mennesker der ejer kæledyr har man ikke kunnet konstatere en øget forekomst af mider. Et studie fandt hårsækmider hos omkring 18% af menneskerne.[7]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. M. de Rojas og andre (november 2012). "Molecular study on three morphotypes of Demodex mites (Acarina: Demodicidae) from dogs". Parasitol Res.. 
  2. "Hårsækmider (hunde, katte, mennesker)". Danske Dyreinternater. http://www.danske-dyreinternater.dk/haarsaekmider-hos-hunde-mennesker. 
  3. N. Lacey (2009). "Under the lash: Demodex mites in human diseases". Biochem (London). http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2906820/. 
  4. "Demodicose hos hund". Netdyrlæge.dk. http://www.netdyrlaege.dk/leksikon/hunden/demodicose. 
  5. Debora MacKenzie (30.august 2012). "Rosacea may be caused by mite faeces in your pores". New Scientist. http://www.newscientist.com/article/dn22227-rosacea-may-be-caused-by-mite-faeces-in-your-pores.html. 
  6. Stanisław Jarmuda og andre (2012). "The potential role of Demodex folliculorum mites and bacteria in the induction of rosacea". Journal of Medical Microbiology. doi:10.1099/jmm.0.048090-0. 
  7. Andrea Horvath og andre (2011). "Risk factors and prevalence of Demodex mites in young adults". Acta Microbiologica et Immunologica Hungarica. doi:10.1556/AMicr.58.2011.2.7. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21715284.