Hans Lippershey

Portræt af Hans Lipperhey i bogen De vero telescopii inventore (1655)

Hans Lipperhey (eller Jan Lipperhey, Hans Lippershey, Johannes Lipperhey, Hans Lippersheim, Hans Laprey; født ca. 1570 i Wesel i det nuværende Tyskland; død i september 1619 i Middelburg) var en tysk-nederlandsk brillemager, der tilskrives opfindelsen af teleskopet.

Lipperhey flyttede i 1594 til Middelburg i den i dag nederlandske provins Zeeland, hvor han slog sig ned som brillemaker. I oktober 1608 fremlagde han som patentansøgning for Zeelands råd et instrument for at se ting i det fjerne, og fik herefter i opdrag at sætte det i produktion. Instrumentet kom på markedet senere samme år, og allerede i 1609 var Lipperheys kikkert, kaldet teleskop, i salg også i Paris. Det kunne forstørre tre gange (3x).

Lippersheys patentansøgning nævnes så vidt vides for første gang i slutningen af en diplomatisk rapport sendt af den siamesiske kong Ekathotsarot: Ambassades du Roy de Siam envoyé à l'Excellence du Prince Maurice, arrive a La Haye, le 10. septembr. 1608). Denne diplomatiske rapport blev hurtig kendt i store deler af Europa, noget som førte til eksperimenter blandt andre forskere. Italieneren Paolo Sarpi, som modtog rapporten i november 1608, gik i gang, og det samme gjorde englænderen Thomas Harriot i 1609 og Galileo Galilei. Det var med en egen forbedret udgave af Lipperhey-teleskopet at Galileo Galilei kom til et gennembrud inden for astronomien.

Lipperheys patentansøgnign førte dog ikke til patent, da han i oktober 1608 ikke (længere) var den eneste som forstod sig på kunsten at bygge kikkerter. Men Lipperhey modtog dog god betaling for tegningene til sin opfindelse af den nederlandske regering. Ved siden af Hans Lipperhey gjorde også Jacob Adriaanszon, kaldet Metius af Alkmaar, og desuden Zacharias Janssen, krav på at have opfundet instrumentet.

Striden om hvem som var først ude med kikkerten, blev første gang skildret i bogform i 1655. Bogen hed De vero telescopii inventore og var skrevet af Pierre Borel. I denne bog er det også en afbildning af Lipperhey.

Navngivning

Hans Lippersheys betydning for udviklingen af astronomien har givet sig udslag i, at han har fået et månekrater opkaldt efter sig. Krateret Lippershey, der har en diameter på ca. 6 kilometer, findes i den sydøstlige del af Mare Nubium i positionen 25.9S 10.3W.

Asteroiden 1998 HX 147, der blev opdaget i 1998, er senere blevet navngivet 31338 Lipperhey.

Litteratur

• Rolf Riekher: Fernrohre und ihre Meister. 2. Auflage, Berlin 1990, S. 19–21.
• Biografi i Gallio Project (engelsk)
• Albert Van Helden: Measuring the Universe: Cosmic Dimensions from Aristarchus to Halley