Burma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Myanmar)
Gå til: navigation, søg
Pyidaungzu Myanma Naingngandaw
Burmas flag Burmas nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Ukendt
Nationalmelodi: Gba Majay Bma
Burmas placering
Hovedstad Naypyidaw
19°45′N, 96°12′E
Største by Rangoon
Officielle sprog Burmesisk
Regeringsform Militærdiktatur
Than Shwe
Thein Sein
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Storbritannien
4. januar 1948
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
678.500 km² (nr. 39)
3,1
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
46.996.558 (nr. 26)


63,2/km² (nr. 105)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2004 anslået
8,87 mia. USD (nr. 108)
1.700 USD (nr. 148)
Valuta Kyat (MMK)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+6:30)
(UTC+6:30)
Nationalt topdomæne .mm
Telefonkode +95
Kendingsbogstaver (bil) MYA
Luftfartøjsregistreringskode XY

Burma[1]; officielt hedder landet på engelsk: ”Republic of the Union of Myanmar” (oversat betyder navnet: Myanmar Unionens Republik)[2]; tidligere officielt: "the Union of Myanmar" og før det: "the Union of Burma". Landet er en forbundsstat eller union i Sydøstasien med grænser mod Bangladesh og Indien i vest, Kina i nordøst, Laos i øst og Thailand i sydøst. Landet har over 2.000 km kystlinje mod Andamanhavet og Bengalbugten. Siden 1962 er Burma reelt blevet regeret af en militærjunta først under ledelse af Ne Win gennem 26 år og efter et kortvarigt umiddelbart demokratisk mellemspil omkring 1990, med et demokratisk parlamentsvalg som efterfølgende blev undertrykt af landets militære ledelse, hvor militærjuntaen siden 1992 er blevet ledet af General Than Shwe. I hele denne periode har militærjuntaen været under stærk international kritik, men styret har haft succes med at navigere rundt på den storpolitiske scene under foregivelse af en form for uafhængighed og neutralitet, omend det har indebåret en stadig voksende afhængighed af Kina. Hovedstaden blev flyttet til Naypyidaw fra Yangon (tidligere Rangoon) d. 7. november 2005.[3][4]. Øvrige store byer inkluderer: Mandalay 600.000, Mawlamyine (Mulmein) 225.000, Bago (Pegu) 170.000 og Pathein (Bassein) 150.000.

Burma er medlem af ASEAN.

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Det findes mere end hundrede etniske grupper og undergrupper i Burma, hvoraf de 10 mest folkerige er: Etniske burmanere (som udgør ca. 60% af befolkningen), efterfulgt af shan-, karen-, chin-, kachin-, karenni-, mon-, arakan-, rohingya-, og wa-folkene.

Læg mærke til at ordet burmaner referer til en af de etniske minoriteter, mens betegnelsen burmeser bruges om alle indbyggere i Burma. Burmaner handler altså om etnicitet og burmeser om nationalitet. De etniske minoriteter kaldes derfor ofte ikke-burmanere. Mens 80-90% af befolkningen i landet er buddhister, tilhører store dele af de etniske minoriteter kristendommen eller islam eller stammereligioner.

  • Indbyggere: 53.999.804 (skøn fra juli 2011)
o. 60 % burmaner,
o. 10 % shan (en slags thai) Shan Staten.
o. 10 % karen, flere grupper (nogen kristne), i Karen staten og Kayah Staten og flere andre steder.
o. 5 % rohingya (muslimer) i Arakan Staten
o. 2 % mon (mest muslimer) i Mon Staten
o. 2 % chin mange undergrupper; nogen kristne i Chin Staten
o. 1 % kachin i kachin Staten.
1-2 % kinesere
o. 1 % indere (Hinduer).
  • Befolkningsvækst: 1 % (2011 skøn)
  • Forv. levealder: 65 år (2011 skøn)
  • Spædbørnsdødelighed: 49 per tusind (2011)
  • Alfabetisering: 83,1 % (1995)
  • Sprog: Burmesisk (70 %), mindretalssprog: engelsk (handelssprog)
  • Religion: Buddhisme (89 %), kristendom (4 %), islam (4 %), stammereligioner og andre (3 %)

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Burmas historie

Det centrale Burma var et uafhængigt rige i 1800-tallet frem til det blev indlemmet i det Britiske imperium og underlagt Indien i 1886. Japan besatte landet under anden verdenskrig, men Storbritannien tog det tilbage i 1945. Landet blev uafhængigt i 1948, som Unionen Burma med U Nu som statsminister. Med et militærkup i 1962 ledet af general Ne Win endte det demokratiske Burma. Ne Win ledede landet i 26 år, men i 1990 blev demokratiske valg gennemført. Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD vandt valget suverænt, men militærregimet nægtede at opgive magten, og styrer fortsat landet med jernhånd. I 1989 ændrede regimet landets officielle engelske navn fra "the Union of Burma" til "the Union of Myanmar", hvilket efterfølgende blev anerkendt af FN. Samtidig blev navnene på mange byer ændret, som f.eks. hovedstaden som fik ændret navn fra Rangoon til Yangon. Navneskiftet fra "Burma" til "Myanmar" er omstridt af oppositionen i landet og af flere vestlige lande. Landets tidligere navn "Burma" anvendes fortsat ofte i bl.a. Danmark.

I november 2005 annoncerede militærjuntaen at landets hovedstad skulle flyttes fra Yangon til Pyinmana som betyder: Den Kongelige Hovedstad.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Kort over Burmas delstater og regioner. Kortet viser ikke unionsterritoriet Naypyidaw, som er beliggende i den sydlige del af det, kortet viser som regionen Mandalay.

Burma er inddelt i et unionsterritorium, syv delstater og syv regioner (regionerne blev kaldt divisioner frem til 2008).[5] Delstaterne sammenfalder stort set med de områder, hvis befolkning tilhører etniske minoriteter. Undertiden angives delstaten Shan samt regionen Bago som værende opdelte i mindre enheder (Nordlige, sydlige og østlige Shan, samt vestlige og østlige Bago).[6]

Unionsterritorium[redigér | redigér wikikode]

Delstater[redigér | redigér wikikode]

Regioner[redigér | redigér wikikode]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Burma har været under militærstyre siden 1962. Landet er blevet ledet af Than Shwe siden 23. april 1992. Næsten alle ministrene har militær rang. Sanktioner mod militærstyret har kun haft lille effekt på grund af smuthuller i sanktionene.

Regimet er anklaget for ikke at respektere menneskerettighedene. Modstand og politisk opposition mod regimet bliver ikke tolereret. Der blev godt nok afholdt frie valg i 1990 kort efter opstanden i 1988. Ved valget blev Aung San Suu Kyi valgt som statsminister, men militæret nægtede hende at tiltræde stillingen. Hun har flere gange været sat i husarrest. Hun har nu (januar 2007) siddet i husarrest siden maj 2003. Siden slutningen af 1980'erne har hun siddet i husarrest eller fængsel i alt elleve år.

I 2005 blev der udgivet to fyldige rapporter om de vanskelige forhold for Burmas over hundrede forskellige etniske minoriteter. Den britiske menneskerettighedsforsker Guy Horton udgav i maj en 600 sider tyk rapport: Dying Alive, som bl.a. kortlægger talrige og systematiske overgreb mod minoriteter som lever på flugt fra regeringssoldater i grænseområderne mod Thailand. Denne rapport dannede delvist grundlag for en anden vigtig rapport fra Václav Havel og biskop Desmond Tutu. Tilsammen bidrog disse rapporter til at Burma for første gang blev formelt diskuteret i FN's sikkerhedsråd efteråret 2005. Der blev i øvrigt ikke vedtaget nogen FN-resolution over for militærjuntaen.

I 2007 udbrød der nye protester, i første omgang pga. en annonceret prisstigning på benzin, men siden hen udviklede de sig til demonstrationer for demokrati. Efter 5 dages tøven fra juntaen side, blev der slået hårdt ned på dem der trodsede udgangsforbuddet. Juntaen fik hurtigt og effektivt neutraliseret det uvæbnede oprør, men en helt verden fik øjnene op for hvordan regimet undertrykte befolkningen.

I 2008 Gjorde Cyklonen Nargis sit indtog og især Irrawaddydeltaet var hårdt ramt da deltaet ligger lavt i forhold til havets overflade. Juntaen nægtede internationale hjælpeorganisationer adgang til området, til trods for at de ikke selv havde de fornødne midler til at håndtere situationen.

Militær[redigér | redigér wikikode]

Burmas militær officielt kendt som Tatmadaw (Burmesiska: တပ္‌မေတာ္‌; Skabelon:IPA2) er det officielle militær i landet Burma. Totalt udgør landets forsvarsstyrker 428.000 hvilket er 12.te højeste i verden.[7]

Landets militær er normaltt organiseret i tre våbengrene: hæren, flyvevåbenet og flåden.

Hæren[redigér | redigér wikikode]

Hæren (Tatmadaw Kyee) får størstedelen af forsvarsmidlerne. Den er organiseret i regimenter og bataljoner. Den har spillet en stor rolle ved at nedkæmpe de oprør, som har forekommet i landet. Generelt anses den for at være relativt vel finansieret og veltrænet sammenlignet med andre lande i Sydøstasien. Hæren menes at være ca 400.000 mand stærk. Det skal dog noteres, at ikke alt personal er over 15 år. Majoriteten af bataljonerne udgøres af let infanteri. Oftest anses den taktiske doktrin at gavne disse, hvorfor panser og artilleri ses som understøttelsesvåben. Meget af materialet er købt fra Kina, fx kampvognen WZ120 (type-69) eller fra Indien. Man har tillige T-72S, Type-59D og Type-63 (amfibie). Burmas vanligaste APC er den licensbyggede BTR-3. Burma har gennem årene købt store mængder gammelt materiel fra både vest og øst, især gennem Storbritannien, men tillige Israel og Rusland.

Den meste af luftforsvaret bygger på gammelt sovjetisk materiel, i form af raketer men tillige kinesiske kanoner. Det kan noteres at de også har svensk materiel i form af Grg m/48, som solgtes i 1983. Selv om Sverige ikke længere sælger ammunition, får landet den fra anden side. Det almindeligste gevær holder kaliber 5.56 mm mod den tidligere 7.62 mm og er enten licensproducerede Galil eller kopier af HK33, G3. Hæren har lav kryptologisk standard. Almindelige radiosystemer er TRA-906, TRA-3, XD-D6M, PRC-6, 9 og 10. Men de anvender tillige moderne frekvensskifte-udrustning.

Flyvevåbenet[redigér | redigér wikikode]

Flyvevåbenet er relativt beskedent, har meget få kampfly. De fly, som er almindelige, er jordangrebs- og overvågningsfly. De fleste er i dag kinesiske. Man har fx gamle Chengdu Jian-7, Mig-29 og G-4 Super Galeb fly; overvågningsfly: Pilatus PC-7 og BN-2 Islander. Totalt findes ca. 10-tal større flyvepladser (1800 m). Kun tre er længere end 2500 m.

Flåden[redigér | redigér wikikode]

Flåden har som primær rolle at bevogte kysten og floderne. De har forsøgt at købe men også bygget meget moderne skibe for disse opgaver. Mange af de nyere skibe er bygget i Kina eller med kinesisk hjælp. Som eksempel kan nævnes de 50 meter lange hurtige patruljebåde med blandt andet 2 dubbla 40 mm Bofors-kanoner, 2 dubbla 57 mm och 4 dubbla 25mm kanoner, minsvepningsutrustning och sjunkbomber. De har tillige missilbestykkede både.

Idag må Burmas flåde anses som en brownwater-flåde nær en greenwater-flådes kapacitet. Et problem for flåden er flyvevåbenets begrænsede kapacitet. Det skal dog bemærkes, at flåden forsøger at få bluewater-kapacitet.[8]

Atomvåben[redigér | redigér wikikode]

I 2010 meddeltes det, at Burma med Nordkoreas hjælp forsøger at udvikle atomvåben.

Kendte personer[redigér | redigér wikikode]

Af kendte personer fra Burma i 1900-tallet kommer man ikke uden om frihedskæmperen Aung San og hans datter, vinder af Nobels fredspris i 1991, Aung San Suu Kyi som sad i husarrest i Yangon frem til den 13. november 2010, hvor det myanmarske diktaturregime løslod hende[9].

Burmeseren U Thant var generalsekretær i FN fra 1961 til 1971.

Også forfatteren Eric Arthur Blair bør nævnes, bedre kendt under pseudonymet George Orwell. Som ung var han britisk politimand i Burma. Erfaringerne herfra fortæller han om bl.a. i bogen Burma dage (Burmese Days).

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Flere burmesiske menneskerettighedsorganisationer stiller sig negative til dagens turisme, som støtter og giver indtægter til regimet. Mange vil undskylde sig med, at man støtter befolkningen ved at rejse dertil, men i virkeligheden er det umuligt at foretage nogen som helst handel uden at have meget nære forbindelser med regimet.

Burma er rigt på naturressourcer som teaktræ, olie, naturgas, metal, ædelsten og mineraler.

Landet er også blandt verdens to største producenter af opium, og narkotikahandelen er stigende.

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Burma har 76 flyvepladser og 12 af dem har en over tre kilometer lang landingsbane.

Landet har mere end 4.000 kilometer jernbaner.

Vigtige havnebyer er Rangoon, Akyab og Mawlamyine.

Turister tvinges til at ankomme till landet med fly, da man ikke kan få visum til landet, hvis man ikke ankommer til landet over grænsen til Kina.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Helligdage[redigér | redigér wikikode]

  • Uafhængighedsdag: 4. januar (1948)
  • Unionssammenslutning: 12. februar (1947)

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Asiens geografi Stub
Denne artikel om Asiens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 22°N 96°Ø / 22°N 96°Ø / 22; 96