Horns krig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Horns krig var en krig i 1644 i Skånelandene, opkaldt efter den svenske øverstbefalende Gustav Horn. Den anses for at være en af de mest brutale svenske plyndringskrige i Skåneland.^{[Kilde mangler]} Hundrede år efter Horns krig regnede man stadig med "X antal år efter Horns krig".

Det svenske rigsråd besluttede i 1643 at angribe Danmark, og uden krigserklæring angreb man i en knibtangsmanøvre idet feltmarskallen Lennart Torstensson rykkede ind i Jylland (Torstenson-krigen) og plyndrede store dele af landet, imens Gustav Horn med 11.000 mand invaderede Skåneland.

Den svenske fremfærd var nådesløs, og mange byer blev nedbrændt og udplyndrede. Store dele af det nordlige og vestlige Skåne, det sydlige Halland samt det vestlige Blekinge blev ødelagt.

Svenskerne erobrede Lund, Landskrone (nu Landskrona), Helsingborg, Laholm og Engelholm (nu Ängelholm). Antallet af regulære soldater til forsvar var ringe, men en stor skare friskytter under Bent Mogensen ydede hård modstand. Det lykkedes de stærke fæstninger i Christianstad (nu Kristianstad) og Malmø (Malmøhus) at holde stand.

Gustav Horn beklagede sig over "de sammanrotade bönderna" som gjorde vejene usikre for de svenske styrker. Da en svensk rytter der befandt sig ved Vidaø blev skudt af bønderne gengældte Horn mordet ved ifølge generalmajor Hans Wachtmeister at beordre at over 300 soldater og bønder skulle henrettes.^{[Kilde mangler]} En politik som den tyske besættelsesmagt i øvrigt også gjorde brug af overfor danske modstandfolk under anden verdenskrig.

Generalmajor Wachtmeister satte sammen med 340 mand ild på byen Lund så der ifølge ham "kun var et par gamle kællinger og et barn" der overlevede.^{[Kilde mangler]}