Helsingborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Den her artikel handler om byen Helsingborg. For kommunen Helsingborg, se Helsingborgs kommun.
Helsingborg
Byvåben Beliggenhed i Skåne
Udsigt over byens tage set fra Kernen (Kärnan), i baggrunden ses Helsingborgs havn
Overblik
Land: Sverige Sverige
Motto: Sundets pärla alternativt Pärlan vid Sundet, "Här börjar kontinenten"
Borgmester: Peter Danielsson
:
Län: Skåne län
Kommune: Helsingborgs kommun
Grundlagt: omkring 1070
Postnummer: {{{postnr}}}
Demografi
Kommune: 125.135 (2007)
 - Areal: 347,23 km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg1tæthed}}} pr. km²
Byområde: 91.457 (2005)
 - Areal: {{{indbyg2areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}}
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde OHO: {{{højde}}} m
Hjemmeside: www.helsingborg.se
Oversigtskort
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
250px|Helsingborg ({{Kortpositioner {{{landkort}}} name}})]]
<div style="position: absolute; z-index: 2; top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%; left: Udtryksfejl: Uventet "<"-operator%; height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0;">
[[Image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
5x5px|Helsingborg]]
Helsingborg

Helsingborg er en by og hovedby i Helsingborgs kommun i Skåne län, beliggende ved Øresunds smalleste sted. Der er kun fire kilometer mellem Helsingborg og Danmark og Helsingør. Helsingborg er Sveriges ottende største by med 91.457 (2005) indbyggere og i kommunen 125.135 indbyggere (2006).

Byens geografi domineres af højplateauet landborgen, som løber langs Øresundskysten. Kontakten mellan strandterrassen og landborgsterrassen formidles af et antal sprækker som fremmest skabes under den seneste istid. Arkitekturen i centrum karakteriseres af en tætbebygget stenby, med et monumentalt og storbysmæssigt udtryk mod paradegaderne Drottningggatan og Järnvägsgatan, samt mod Stortorget, Sankt Jörgens plats og Trädgårdsgatan. I gaderne bag om denne bebyggelse er arkitekturen dog mere intim.

Helsingborgs historie strækker sig tilbage til vikingetiden. Byens vigtige plads ved Øresund har givet byen en strategisk position under lang tid. I middelalderen var byen og dens slot en af Nordens mægtigste fæstninger og dermed indblandet i meget af datidens magtspil. Under århundrederne har Helsingborg været skueplads for mange politiske konflikter og stridigheder. De mange krige har gået hårdt ud over byen og dens bebyggelse. Siden 1700-tallet har byen dog levet en relativt fredlig tilværelse og i 1800-tallet lykkedes det Helsingborg at blive en af Sveriges hurtigste voksende by som en vigtig havne- og industriby.

Industrien i Helsingborg domineres ikke af nogen store private arbejdsgivere, den består af flere mindre virksomheder. Den største private arbejdsgiver er Ikea, det svenske hovedkontor er placeret i byen. I øvrigt er det handel og kommunikationer, samt fødevarer, kemi og medicinvirksomheder der findes i byen. Den gode placering har gjort at der findes mange transportsvirksomheder og distrubitionscentraler. Havnen er Sveriges næststørste containerhavn.

[redigér] Historie

Helsingborg er en af Nordens ældste byer. Der har befundet sig bebyggelse oppe på landborgen allerede siden slutningen af 900-tallet for at kontrollere overfarten mellem Skåne og Sjælland.

Byens navn tros henledes fra ordet helsing som er en anledning til hals og betegner den smalle passage i Øresund mellem Helsingborg og Helsingør. Byen omtales første gang ca. 1070 af Adam af Bremen. Den nævnes første gang som købstad i et gavebrev den 21. maj 1085 fra Knud 4. den Hellige, og denne dato ses som byens officielle fødelsesdag.

Den tidligste bebyggelse oppe på landborgen var de tre kirker Skt. Clemens, Skt. Petri og Skt. Olai. På 1100-tallet ersattes den enkle befæstning af et større slot i sandsten.

I takt med at byen voksede begynde folk at bosætte sig på stranden nedenfor landborgen. På 1300-tallet var Helsingborg en af Danmarks mest betydelsefulde byer, mest på grund af slottet, som dette århundrede bygges om til det forsvarstårn i tegel som nu kaldes Kernen (Kärnan), var en af Nordens stærkeste fæstning.

Den nybyggede Mariakyrkan nedenfor landborgen beretter om byens betydelse dengang der var en af Danmarks største bykirker.

I 1332 indtog den svenske konge Magnus Eriksson Helsingborg og hele Skåne og hold det i pant for 34.000 mark.

I 1400- og 1500-tallet minskes Helsingborgs betydelse i og med at slottet Kronborg (dengang ved navn Krogen) i Helsingør bygges, hvilket var en betydligt mere moderne fæstning. De danske-svenske krige under 1600- og 1700-tallet hærgede byen hårdt og ved flere tilfælde måtte befolkningen flygte og bebyggelsen plyngres og brændes.

Efter Freden i Roskilde 1658 blev byen svensk. Under den skånske krig 1675-1679 indtog danskerne Helsingborg ved to tilfælde. Dette fik Karl XI til at nedrive byens befæstninger og det meste af slottet og det eneste som blev tilbage var Kernen. I 1709 under den store nordiske krig blev byen indtaget af danske tropper under Christian Ditlev Reventlow. Men den daværende generalguvernøren i Skåne, Magnus Stenbock, besejrede den store danske hær ved slaget ved Helsingborg den 28 februar 1710. En rytterstatue af Magnus Stenbock, kan ses på Stortorget i Helsingborg. Slaget ved Helsingborg 1710 var det sidste dansk-svenske slag i Skåne.

I starten af 1700-tallet var Helsingborg hårdt medtaget. Flere års krig, en hård forsvenskningspolitik samt minsket handel over sundet indebar en økonomisk og befolkningsmæssig stagnation. Desuden havde massegrave efter slaget forgiftet vandet og pest brød ud 1711-1712. I År 1770 havde Helsingborg kun 1.300 indbyggere.

Ikke før under slutningen af 1800-tallet begyndte byen vokse. En kraftig ekspansion af næringslivet indebar en mangedobling af befolkningen. Flere nye industrier grundlages og i år 1857 afskaffedes Øresundstolden. I 1892 invies Sveriges første færgeforbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, den findes stadig i vore dage. Fra at have haft 4.000 indbyggere i midten af 1800-tallet kunne folkemængden i 1920-tallet passere 50.000. I 1920 var Helsingborg Sveriges femte største by. Efter 1930 gik Helsingborgs befolkningsudvikling i en mere beskeden takt. De seneste år har kommunen haft en stadig befolkningsøgning på omtrent 1.000 personer om året.

Prospekt af Helsingborg fra Georg Braun og Franz Hogenbergs Civitates Orbis Terrarum (1500-tallet).
Statue af Magnus StenbockStortorget, med rådhuset i baggrunden.
Søsterprojekter med yderligere information:


[redigér] Eksterne henvisninger

Koordinater: 56° 3′ N, 12° 42′ Ø


Svensk geografi Denne artikel om Sveriges geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. Geografi


Personlige værktøjer