Helsingborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Denne her artikel handler om byen Helsingborg. For kommunen Helsingborg, se Helsingborgs kommun.
Helsingborg
Byvåben Beliggenhed i Skåne
Coat of arms of Helsingborg, Sweden.png
Helsingborg Municipality in Scania.png
Helsingborg, looking over.jpg
Udsigt over byens tage set fra Kernen (Kärnan), i baggrunden ses Helsingborgs havn
Overblik
Land: Sverige Sverige
Motto: Sundets pärla alternativt Pärlan vid Sundet, "Här börjar kontinenten"
Borgmester: Peter Danielsson
Grundlagt: omkring 1070
Demografi
Kommune: 132.011(2012)
 - Areal: 347,23 km²
Byområde: 97.122(2010)
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.helsingborg.se

Helsingborg er en by og hovedby i Helsingborgs kommune i Skåne län, Sverige, beliggende ved Øresunds smalleste sted. Der er kun fire kilometer mellem Helsingborg og Helsingør i Danmark. Helsingborg er Sveriges ottende største by med 97.122 (2010) indbyggere, i hele kommunen er der 132.011 indbyggere (2012).

Fra 1912-1971 var byens officielle navn Hälsingborg.

Byens geografi domineres af højplateauet landborgen, som løber langs Øresundskysten. Kontakten mellem strandterrassen og landborgsterrassen formidles af et antal sprækker som især blev skabt under den seneste istid. Arkitekturen i centrum karakteriseres af en tætbebygget stenby, med et monumentalt og storbymæssigt udtryk mod paradegaderne Drottninggatan og Järnvägsgatan, samt mod Stortorget, Sankt Jörgens plats og Trädgårdsgatan. I gaderne bag denne bebyggelse er arkitekturen dog mere intim.

Helsingborgs historie strækker sig tilbage til vikingetiden. Byens vigtige plads ved Øresund har givet byen en strategisk position i lange tider. I middelalderen var byen og dens slot en af Nordens mægtigste fæstninger og dermed indblandet i meget af datidens magtspil. Gennem århundrederne har Helsingborg været skueplads for mange politiske konflikter og stridigheder. De mange krige er gået hårdt ud over byen og dens bebyggelse. Siden 1700-tallet har byen dog levet en relativt fredelig tilværelse og i 1800-tallet lykkedes det Helsingborg at blive en af Sveriges hurtigst voksende byer som en vigtig havne- og industriby.

Industrien i Helsingborg domineres ikke af nogen større private arbejdsgivere, men består af flere mindre virksomheder. Den største private arbejdsgiver er Ikea, idet det svenske hovedkontor er placeret i byen. I øvrigt er det handel og kommunikation samt fødevarer, kemi og medicinalvirksomheder der findes i byen. Den gode placering har gjort, at der findes mange transportvirksomheder og distributionscentraler. Havnen er Sveriges næststørste containerhavn.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Der arbejdes på at byen skal have en fast forbindelse til Helsingør i Danmark. Dette forventes at blive i form af den såkaldte HH-tunnel.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Helsingborg er en af Nordens ældste byer. Der har befundet sig bebyggelse oppe på landborgen allerede siden slutningen af 900-tallet for at kontrollere overfarten mellem Skåne og Sjælland.

Byens navn menes at være henledt fra ordet helsing som er en afledning af hals og betegner den smalle passage i Øresund mellem Helsingborg og Helsingør. Byen omtales første gang ca. 1070 af Adam af Bremen. Den nævnes første gang som købstad i et gavebrev den 21. maj 1085 fra Knud den Hellige, og denne dato ses som byens officielle fødselsdag.

Den tidligste bebyggelse oppe på landborgen var de tre kirker Skt. Clemens, Skt. Petri og Skt. Olai. I 1100-tallet erstattedes den enkle befæstning af et større slot i sandsten.

I takt med at byen voksede begynde folk at bosætte sig på stranden nedenfor landborgen. I 1300-tallet var Helsingborg en af Danmarks mest betydningsfulde byer, mest på grund af slottet, som dette århundrede bygges om til det forsvarstårn i tegl, som nu kaldes Kernen (Kärnan) og som var en af Nordens stærkeste fæstninger.

Den nybyggede Mariakyrkan nedenfor landborgen beretter om byens betydning dengang, idet det dengang var en af Danmarks største bykirker.

I 1332 indtog den svenske konge Magnus Eriksson Helsingborg og hele Skåne og holdt det i pant for 34.000 mark.

I 1400- og 1500-tallet mindskes Helsingborgs betydning i og med at slottet Kronborg (dengang ved navn Krogen) i Helsingør bygges, hvilket var en betydeligt mere moderne fæstning. De dansk-svenske krige i 1600- og 1700-tallet hærgede byen hårdt og ved flere tilfælde måtte befolkningen flygte og bebyggelsen blev plyndret og afbrændt.

Efter Freden i Roskilde 1658 blev byen svensk. Under den skånske krig 1675-1679 indtog danskerne Helsingborg ved to tilfælde. Dette fik Karl XI til at nedrive byens befæstninger og det meste af slottet og det eneste som blev tilbage var Kernen. I 1709 under den store nordiske krig blev byen indtaget af danske tropper under Christian Ditlev Reventlow. Men den daværende generalguvernør i Skåne, Magnus Stenbock, besejrede den store danske hær ved slaget ved Helsingborg den 28. februar 1710. En rytterstatue af Magnus Stenbock kan ses på Stortorget i Helsingborg. Slaget ved Helsingborg var det sidste dansk-svenske slag i Skåne.

I starten af 1700-tallet var Helsingborg hårdt medtaget. Flere års krig, en hård forsvenskningspolitik samt mindsket handel over sundet indebar en økonomisk og befolkningsmæssig stagnation. Desuden havde massegrave efter slaget forgiftet vandet og pest brød ud 1711-1712. I år 1770 havde Helsingborg kun 1.300 indbyggere.

Ikke før end i slutningen af 1800-tallet begyndte byen atter at vokse. En kraftig ekspansion af næringslivet indebar en mangedobling af befolkningen. Flere nye industrier grundlages og i år 1857 afskaffedes Øresundstolden. I 1892 indviedes Sveriges første færgeforbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, den findes stadig i vore dage. Fra at have haft 4.000 indbyggere i midten af 1800-tallet kunne folkemængden i 1920'erne passere 50.000. I 1920 var Helsingborg Sveriges femte største by. Efter 1930 gik Helsingborgs befolkningsudvikling i en mere beskeden takt. De seneste år har kommunen haft en stadig befolkningsforøgelse på omtrent 1.000 personer om året.

Prospekt af Helsingborg fra Georg Braun og Franz Hogenbergs Civitates Orbis Terrarum (1500-tallet).
Statue af Magnus Stenbock på Stortorget med rådhuset i baggrunden.

Kildehenvisning[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56° 3′ N, 12° 42′ Ø

Svensk geografi Stub
Denne artikel om Sveriges geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi