Human Development Index

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. apr. 2015, 23:25 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Verdenskort som viser HDI-indeks i FNs medlemsstater, 2008
HDI tallet er en relativ størrelse, der angiver en rangorden
     0,950-1,000          0,900-0,949      0,850-0,899      0,800-0,849      0,750-0,799          0,700-0,749      0,650-0,699      0,600-0,649      0,550-0,599          0,500-0,549      0,450-0,499      0,400-0,449      0,350-0,399         0,300-0,349      under 0,300      ikke kendt
"HDI" omdirigeres hertil. For PSA Peugeot Citroëns dieselmotor, se HDi.

Human Development Index eller HDI er en engelsksproget betegnelse for et internationalt anvendt indeks for menneskelig udvikling. Human Development Index anvendes på tilsvarende måde som bruttonationalprodukt (BNP) til at måle og sammenligne velstand og udvikling i forskellige lande, eller foretage sammenligninger af eksempelvis lokale regioner inden for et land.

Mens BNP måler landets økonomiske rigdom gennem anvendelse af stringente økonomiske redskaber og metoder, er HDI udviklet med det formål at kunne sammenfatte langt flere parametre, så indekset kan give et mere komplet – og samtidig også mere komplekst – udgangspunkt for en sammenligning, da det inkluderer fattigdom, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, forventet levealder, fødselstal, sundhedsforhold samt en række andre faktorer.

HDI blev udviklet af den indiske nobelprismodtager, økonomen Amartya Sen sammen med sin pakistanske kollega økonomen Mahbub ul Haq (19341998), og fra 1990 er indekset blevet anvendt i FNs årlige rapport Human Development Report.

HDI angives på en skala fra 0 til 1, hvor 1 er bedst. Der foretages en vurdering af hver enkelt parameter, som derefter lægges sammen efter bestemt fastlagte matematiske regler, hvorefter hvert enkelt lands indekstal ligeledes fremstår som et tal mellem 0 og 1. Siden 2001 har Norge hvert år ligget øverst på den årlige internationale oversigt fra UNDP (FNs udviklingsorganisation). I den seneste rapport fra 2012 ligger Norge (0,955) øverst sammen med Island (0,906) og Australien (0,938). Danmark (0,901) ligger nr. 15 og nederst ligger landene Mali (0,344), Sierra Leone (0,359) og Niger (0,304).

Eksterne henvisninger