Mali

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
République du Mali
Malis flag Malis nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Un peuple, un but, une foi
(fransk: Ét folk, ét mål, én tro)
Nationalmelodi: Pour l'Afrique et pour toi, Mali
Malis placering
Hovedstad Bamako
12°38′ N 8°′ W
Største by Bamako
Officielle sprog Fransk
Regeringsform Republik
Amadou Toumani Touré
Modibo Sidibé
Uafhængighed
 • Anerkendt		 Fra Frankrig
22. september 1960
Areal
 • Total
 • Vand (%)		  
1.240.192 km² (nr. 24)
1,6 %
Indbyggertal
 • 2007 anslået
 • [[]] folketælling
 • Tæthed		  
11.995.402 (nr. 73)

11/km² (nr. 207)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger		 2005 anslået
5,54 mia. USD (nr. 121)
900 USD (nr. 173)
Valuta CFA franc (XOF)
Tidszone
 • Sommer (DST)		 (UTC+0)
(UTC+1)
Nationalt topdomæne .ml
Telefonkode +223
Kendingsbogstaver (bil) RMM
Luftfartøjsregistreringskode TZ

Mali, officielt Republikken Mali (fransk: République du Mali) er en indlandsstat i Vestafrika. Mali er det syvendestørste land i Afrika og grænser mod nord til Algeriet, mod øst til Niger, mod syd til Burkina Faso og Elfenbenskysten, mod sydvest til Guinea og mod vest til Senegal og Mauretanien.

Dagens Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollede Trans-Sahara-handelen; Ghanariget, Maliriget (som Mali er navngivet efter) og Songhai-Imperiet. Sent i 1800'erne kom Mali under fransk kontrol og blev en del af Fransk Sudan. Mali fik sin uafhængighed i 1959 sammen med Senegal, som Føderationen Mali. Et år senere blev Føderationen Mali en uafhængig nation i 1960. Efter et langt etpartistyre ledte et statskup i 1991 til skriveriet af en ny forfatning og etableringen af Mali som en demokratisk flerpartistat.

Mali er et konstitutionelt demokrati inddelt i 8 regioner. Malis nordlige grænser når midten af Sahara, mens landets sydlige region, hvor størstedelen af indbyggerne lever, har floderne Niger og Senegal liggende. Landets økonomiske struktur består hovedsageligt af landbrug og fiskeri. Nogle af Malis naturressourcer er guld, uran og salt. På grund af den store fattigdom i landet, betragtes Mali som et af verdens fattigste lande.

Den maliske befolkning, der er anslået til 12 millioner, omkredser etniske grupper fra Subsaharisk Afrika, som har historiske, kulturelle, sproglige og religiøse ligheder. Fransk er det officielle sprog og islam er den mest udbredte religion i landet. Landet har en varieret hverdagskultur pga. sin etniske og geografiske forskellighed.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Mali var tidligere en del af tre vestafrikanske riger, som kontrollede Trans-Sahara-handelen med guld, salt og andre varer.[1] Disse sahariske kongeriger havde ingen strenge geopolitiske grænser og heller ikke etniske identiter.[1] Det ældste af disse riger var Ghanariget, som domineredes af soninkérne, et mande-talende folk.[1] Nationen udvidede sig i Vestafrika fra det 8. århundrede indtil 1078, da den blev besat af almoraviderne.[2]

Toppen af Malirigets udvidelse

Maliriget, der senere blev skabt i den øvre Niger-flod, fik en stor styrke i det 14. århundrede.[2] Under Maliriget, var de ældgamle byer Djenné og Timbuktu centrer for både handel og læren om islam.[2] Riget forfaldt senere som et resultat af en intern intrige og blev fortrængt af Songhai-Imperiet i det 15. århundrede.[2] Songhai-folket havde sin oprindelse i det nuværende nordvestlige Nigeria. Songhai-Imperiet havde i lang tid været et stærkt styre i Vestafrika og stod tilbage som en genstand for Malirigets styre.[2] I det sene 14. århundrede, fik Songhai sin uafhængighed fra Maliriget, udvidede sig og indbefattede den østlige del af Maliriget.[2] Rigets kollaps var for det meste resultatet af berbernes invasion i 1591.[2] Songhai-Imperiets fald markede slutningen på regionens rolle som et handlende vejkryds.[2] Efterfulgt af de europæiske styrkers etablering af havruter, mistede Trans-Sahara-handelens ruter sin betydning.[2]

I den koloniale tid, faldt Mali under fransk kontrol sent i 1800-tallet.[2] I 1905 var det meste af området under fransk kontrol, som en del af Fransk Sudan.[2] Tidligt i 1959 forenede Mali og Senegal sig til Føderationen Mali. Føderationen fik uafhængighed fra Frankrig 20. juni 1960.[2] Senegal trak sig fra føderationen i august 1960. Modibo Keïta blev valgt som den første præsident og etablerede en etpartistat og etablerede en uafhængig afrikansk og socialistisk orientering, som havde tætte bånd til Østen, og implementerde ektensiv nationalisering af økonomiske resurser.[2]

I november 1968, som fulgte økonomisk afslåelse, blev Keïtas regime styrtet i et ikke-blodigt militærkup ledet af Moussa Traoré.[3] Det følgende militærledede regime, med Traoré som præsident, prøvede at ændre økonomien i landet. Dog blev hans forsøg forpurret af politisk turmul og en hærgende tørke mellem 1968 og 1974.[3] Traorés regime mødte begyndende uro i det sene 1970-tal og tre kupforsøg. Dog undertrykkede Traorés regime alle uligheder indtil sent i 1980’erne.[3] Regeringen fortsatte med at forsøge økonomiske reformer og den almindelige blev i stigende grad misfornøjet.[3] Voksende krav for et flerpartisk demokrati gjorde, at Traorés regime tilladte begrænset politisk liberasering, men nægtede at indlede et fuldt demokratisk system.[3] I 1990 begyndte sammenhængende modstandsbevægelser at dukke op og blev kompliceret af den stigende etniske vold mod nord, fulgt af tuareg-folkets tilbagevenden til Mali. [3] Anti-regeringsprotester i 1991 førte til et kup, en overgangsregering og en ny forfatning. [3] I 1992 vandt Alpha Oumar Konaré Malis det første flerpartivalg. I sit genvalg i 1997, satte præsident Konaré gang i politiske og økonimiske reformer og bekæmpede korruption. I 2002 vandt Amadou Toumani Touré valget, som tidligere var hærgeneral og leder af militæraspektet i demokratiets opstand i 1991.[4] I dag er Mali en af de mest politisk og socialt stabile lande i Afrika.[5]

[redigér] Politik og regering

Malis præsident, Amadou Toumani Touré

Mali er et konstitutionelt demokrati styret af forfatningen fra 12. januar 1992, som blev ændret i 1999.[6] Forfatningen sørger for en adskillelse af magter blandt de udøvende, lovgivende og dømmende grene i regeringen.[6] Regeringens system beskrives som semi-præsidentisk.[6]

Den udøvende magt overdrages til præsidenten, som vælges i en periode på fem år og har en begrænsning på to perioder.[7][6][8] Præsidenten er statsoverhoved og de væbnede styrkers øverstkommanderende.[6][9] Premierministreren udpeges af præsidenten og er regeringschef og styrer ministerrådet.[6][10] Nationalforsamlingen er Malis eneste lovgivende magt og består af repræsentater, som vælges i 5-årsperioder. Efter valgene i 2007 har Alliance pour la démocratie et le progrès 113 ud af 160 sæder i forsamlingen.[11] Forsamlingen holder to forsamlinger hvert år og debatterer og stemmer på lovgivningen, indsendt af et medlem eller af regeringen.[7][12]

Forfatningen sørger for en uafhængig domstol,[7][13] men den udøvende magt fortsætter med at udøve indflydelse på det dømmende område ved at udpege dommere og overser både de dømmende funktioner og den lave håndhævelse.[7] Malis højeste domstol er højesteretten, som både har dømmende og administrative styrker og en adskilt forfatningsdomstol, der sørger for dømmende gennemgang af lovgivende handlinger og står som en valgdommer.[7][14] Adskillige lavere domstole eksisterer, selv om landsbychefer og ældre skal løse uenigheder i byområder.[7]

Præsident Amadou Toumani Touré sammen med George W. Bush

[redigér] Udenrigsrelationer

Malis udenrigspolitiske orientering er i stigende grad blevet vigtig og vestlige igennem tiden.[15] Siden instiutionen af en demokratisk regering i 2002, er Malis relationer med Vesten og USA blevet forbedret betydeligt.[15] Mali har endnu et længevarende forhold til Frankrig, den tidligere styrer.[15] Mali er aktiv i regionale organisationer som den Afrikanske Union.[15] Ved at kontrollere og løse regionale konflikter, som i Elfenbenskysten, Liberia og Sierra Leone, er Malis vigtigste udenlandske mål.[15] Mali føler sig truet af potentialet for konflikter i nabolandene, og forholdet med disse er ofte svære.[15] Generel usikkerhed langs grænser mod nord inkluderer banditter ved krydsningsgrænserne og terrorisme, der tilbageholder problemer i regionale forhold.[15]

[redigér] Militær

Malis militær består af en hær, som består af landstyrker, en lille flåde og et luftvåben. Militæret er underbetalt, lidt bevæbnet og har brug for mere rationalisering.[16] Organiseringen lider af indblandingen fra uregelmæssige tuaregstyrker, der er gået ind i det regulære militær i 1992-aftalen mellem regeringen og tuareg-oprørsstyrker. Militæret har holdt lav profil siden demokratiets overgang i 1992. Den nuværende præsident, Amadou Toumani Touré, er en tidligere hærgeneral.

[redigér] Administrativ inddeling

Malis regioner og distrikt

Mali er inddelt i otte regioner (régions) og et distrikt.[17] Hver region har en guvernør.[18] Siden Malis regioner er enorme, inddeles landet i yderligere 49 cercle, og 288 arrodissmenter i alt.[19] Borgmestre og valgte bymedlemmer styrer arrondissemneterne.[18]

Malis regioner og distrikt er:

[redigér] Geografi

Mount Hombori, med sine 1.153 meter over havet, er Malis højeste punkt.

Mali er en indlandsstat i Vestafrika og grænser i nord mod Algeriet, i øst mod Niger, i syd mod Burkina Faso og Elfenbenskysten, i sydvest mod Guinea og i vest mod Senegal og Mauretanien. Med sine 1.240.000 km² er Mali det 24. største land og kan arealmæssigt sammenlignes med Angola eller Sydafrika.[20] Det meste af landet ligger i det sydlige Sahara, som skaber tørre årstider.[21] Landet strækker ud mod sydvest, gennem det subtropiske Sahel-bælte til den sudanesiske savannezone.[21] Mali har for det meste et fladt terræn og rejser sig til de nordlige sletter, som dækkes af sand. Mount Hombori er med sine 1.153 meter over havet det højeste punkt i Mali, mens det laveste ligger ved floden Senegal med 23 m.[21][22]

Landets klima går fra subtropisk mod syd til gold mod nord.[21] Meget af landet modtager forsømmende regn, og tørke er hyppigt.[21] Mellem det sene juni til det tidlige decmeber ligger årsregnen. I løbet af denne tid er oversvømmelser floden Niger almindelige. Nationen har betydelige naturresurser som guld, uran, fosfat, kaolinit, salt og kalksten, der er meget benyttede. Mali har mødt talrige miljøforandringer, heraf ørkenspredning, afskovning, erosion og utilstrækkelig vandforsyning af drikkevand.

[redigér] Økonomi

Markedplads i Kati

Mali er et af verdens fattigste lande.[22] Den gennemsnitlige arbejders årlige løn er på omtrent US$ 1.500.[23] Mellem 1992 og 1995 implementerede Mali et økonomisk justeringsprogram, som resulterede i en økonomisk vækst og en formindskelse i finansiel uligevægt. Programmet forbedrede sociale og økonomiske vilkår og førte Mali til at deltage i WTO 31. maj 1995.[23] Landets BNP er vokset som resultat. I 2002 var BNP’et på US$3,4 mia.,[24] og øgede til US$ 5,8 mia. i 2005,[23] som står til 17,6% i årstilvækst.

Malis vigtigste industri er landbrug. Bomuld er landets største eksport og sælges til Senegal og Elfenbenskysten mod vest.[25] [26] I løbet af 2002 blev 620.000 ton bomuld produceret i Mali, men afslog bomuldspriserne i 2003, der reducerede efterspørgslen.[26][25] I tillæg til bomuld, produceres ris, hirse, majs, grøntsager, tobak og træafgrøder. Guld, dyrepasning og landbrug står for 80% af Malis eksporter.[23] 80% af arbejderne er beskæftiget i landbruget, mens 15% er beskæftiget i servicesektoren.[26] Selv om årtidsvariationer fører til regulær midlertidig arbejdesløshed med landmænd.[27]

En porter, der slæber hø

I 1991, i samarbejde med International Development Association, løsnede Mali håndhævelsen af minedriftsregler, som ledte til fornyet udenlandsk interesse og investering i mineindustrien.[28] Guld findes i den sydlige region, og Mali har en tredjestørste guldproduktion i Afrika (efter Sydafrika og Ghana).[29] Opdukken af guld som Malis hovedeksportsprodukt siden 1999 har hjulpet i at dæmpe det negative tryk af bomuld og kriser i Elfenbenskysten.[30] Andre naturresurser er kaotin, salt, fosfat og kalksten.[23] Elektricitet og vand skaffes af Energie du Mali, og tekstiler frembringes af Industry Textile du Mali.[23] Mali har skabt effektiv vandkraft, der består af over halvdelen af elektriciteten. I 2002 blev 700 kWh af vandkraft produceret i Mali.[26] Regeringen deltager i udenlandsk involvering, angående handel og privatisering. Mali gennengik økonomiske reformer, i begyndelsen af 1988 ved at underskrive aftaler med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond.[23] Fra 1988 til 1996 reformerede regeringen offentlige virksomheder. Siden aftalen, blev seksten virksomheder privatiseret, tolv delvist privatiseret og tyve afviklet.[23] To hovedvirksomheder, Societé de Telecommunications du Mali (SOTELMA) og Cotton Ginning Company (CMDT), forventes at blive privatiseret i 2008.[23]

[redigér] Samfund

[redigér] Demografi

En bozo-pige i Bamako

I juli 2007 havde Mali en befolkning anslået til 12 millioner, med en årstilvækst på 2,7%.[22] Befolkningen forventes at nå 13.506.000 indbyggere i 2010.[31] I 2002 levede 68% af befolkningen i byområder og 5-10% var nomadiske.[32] Mere end 90% af befolkningen lever i landets sydlige del, især i Bamako, der har over 1 million indbyggere.[32][33]

I 2007 var omkring 48% af malierne under 15 år, 49% var 15-64 år, og 3 % var 65 år eller ældre. [22] Medianalderen var 15,9 år.[22] Fødselsraten i 2007 var 49,6 fødsler pr. 1.000, og den samlede fertilitetsrate var 7,5 børn pr. kvinde. Dødsraten i 2007 var 16,5 dødsfald pr. 1.000.[22] Den forventede levealder var 49,5 år (47,6 for mænd og 51,5 for kvinder). Mali har en af verden største børnedødeligheder,[32] med 217 dødsfald pr. 1.000.[34]

Malis befolkning omkredser etniske grupper fra sub-Sahara, som mest har historiske, kulturelle, sproglige og religiøse ligheder.[32] Folket bambara er langt den største etniske og udgør 36,5% af befolkningen.[32] Samlet udgør bambara, soniké og malinké, alle dele af den brede mandé-gruppe, 50% af befolkningen.[22] Andre betydelige grupper er fulaniere (17%), voltaic (12%), songhai og tuareg og moor (10%).[22] Mali har historisk set sluttet sig til gode inter-etniske forhold, selv om arvelige slaveriforhold eksisterer, som spændte forhold mellem songhai og tuareg.[32]

Den Store Moské i Djenné

Fransk er Malis officielle sprog, men talrige (40 eller mere) afrikanske sprog bruges også vidt af de adskillige etniske grupper.[32] Omkring 80% af Malis befolkning kan kommunikere på bambara, som er landets hovedsagelige lingua franca og handelssprog.[32] Anslået 90% af malierne er muslimer (mest sunnier), 9% tilhører traditionelle religioner og 1% er kristne (omkring to-tredje romersk-katolske og en-tredje protestanter).[22][35] Ateisme og agnosticisme er sjældent hos malierne, de fleste udøver deres religion til daglig.[35] Islam udøves i Mali moderat, tolerant og indføres i lokale levevilkår; forhold mellem muslimer og tilhængere af mindretalsreligioner er generelt fredelig.[35] Forfatningen opretter en sekulær stat og sørger for tros- og religionsfrihed og regeringen accepterer for det meste denne ret.[35]

[redigér] Sundhed og uddannelse

Gymnasieelever i Kati, Mali

Mali har talrige sundhedsudfodringer, der er relateret til fattigdom, fejlernæring og mangelfuld hygiejne og kloakrensning.[35] Malis sundheds- og udviklingsindikatorer er blandt de værste i verden.[35] I 2000 havde 62-65% af befolkningen adgang til sikkert drikkevand og 69% til en slags forsyningsservice.[35] I 2001 havde regeringen et forbrug på omkring US$4 pr. indbygger i sundhed.[36] Medicinske faciliteter er meget begrænset, og medicin findes kun i små forsyninger.[36] Malaria og andre leddyrssygdomme er almindelige i Mali, det samme er tallet af infektionssygdomme som kolera og tuberkulose.[36] Malis befolkning lider også af en stor børnefejlernæring og en lav immunisering.[36] Anslået 1,9% af den voksne befolkning havde HIV/AIDS og var blandt de laveste i Subsaharisk Afrika.[36]

Uddannelse i Mali er principielt gratis og er pligt i 9 år; mellem 7-16 år.[35] Systemet omfatter seks års fri grundskole i starten af syvende år, efterfulgt af seks års gymnasium.[35] Malis egentlige grundskoles antal elever er dog lav, i største del fordi familierne ikke kan dække omkostningerne af skoleuniformer, bøger, forsyninger og skolepenge.[35] Skoleåret 2000-01 var grundskolens antal elever på 61% (71% mænd og 51% kvinder); sent i 1990’erne, gymnasiets antal elever var på 15% (20% mænd og 10% kvinder). Uddannelsessystemet plages af mangel på skoler i byområderne, ligesom mangel på lærere og materialer.[35] Anslået læsefærdighed i Mali ligger mellem 27-30% til 46,4%, med læsefærdigheder betydeligt lavere hos kvinder end mænd.[35]

[redigér] Kultur

Den maliske musikduo Amadou et Mariam er internationalt kendt for deres musik, der er kompineret fra maliske og internationale indflydelser.

Maliske musiktraditioner er hentet fra griotterne, der er kendt som ”mindeholdere”.[37] Malisk musik er forskellig og har mange forskeillge genrer. Nogle berømte inflydelser fra malisk musik er koramusikeren Toumani Diabaté, guitaristen Ali Farka Touré, bandet Tinariwen og adskillige afro-pop-artister som Salif Keita, duoen Amadou et Mariam og Oumou Sangare.

Til trods for, at Malis litteratur er mindre kendt end musikken,[38] har Mali altid været en af Afrikas mest livlige intellektuelle centrer.[39] Malis litterære traditioner er hovedsageligt mundtlig, med jalis, der reciterer eller synger historier fra minder.[40][39] Amadou Hampâté Bâ, Malis bedstkendte historiker, brugte meget af sit liv på at dokumentere disse mundtlige traditioner.[40] Den bedstkendte novelle skrevet en forfatter fra Mali er Yambo Ouologuems Le devoir de violence, der vandt Prix Renaudot i 1968, men blev beskyldt for plagiat.[40][39] Andre kendte forfattere fra Mali er Baba Traoré, Ousmane Sembene, Modibo Sounkalo Keita, Massa Makan Diabaté, Moussa Konaté og Fily Dabo Sissoko.[40][39]

Maliske børn, der spiller fodbold.

Den varierede hverdagskultur gengiver landets etniske og geografiske forskellighed.[41] De fleste maliere bærer flagrende, farverige dragter ’’boubous’, som er typisk vestafrikansk. Maliere deltager ofte i festivaler, danse og ceremonier.[41] Ris og hirse er toppen af den malianske mad, der er stærkt baseret på fuldkorn.[42][43] Korn forbederes ofte med sovse lavet af spinat-og baobabblade, med tomat eller med jordnøddesovs eventuelt tilsat grillet kød (typisk kylling-, lamme-, okse- eller gedekød).[42][43] Malisk mad varierer efter region.[42][43]

Den mest populære sport i Mali er fodbold,[44][45] der blev mere fremtrædende efter, at Mali var vært for African Nations Cup i 2002.[44][46] De fleste byer holder regelmæssigt lege; [46] de mest populære nationalhold er Djoliba, Stad og Real.[45] Uformelle lege spilles ofte af unge ved brug af et bundt klude som bold.[45] Landet har haft adskillige, der har sluttet sig til fransk hold, inkluderet Salif Keita og Jean Tigana.[44][45] Basketball er en anden populær sport;[45][47] Malis basketballlandshold for kvinder er det eneste afrikanske basketballhold, der dyster i Sommer-OL 2008.[48] Traditionel brydning (la lutte) er også almindeligt, selv om populariteten er faldet de senere år.[46] Spillet wari, en variation af kahala, er en almindelig interesse.[45]

[redigér] Fodnoter

  1. ↑ 1,0 1,1 1,2 Mali country profile, p. 1.
  2. ↑ 2,00 2,01 2,02 2,03 2,04 2,05 2,06 2,07 2,08 2,09 2,10 2,11 2,12 Mali country profile, p. 2.
  3. ↑ 3,0 3,1 3,2 3,3 3,4 3,5 3,6 Mali country profile, p. 3.
  4. ↑ Mali country profile, p. 4.
  5. ↑ (Engelsk) USAID Africa: Mali. USAID. Besøgt 3. juni, 2008.
  6. ↑ 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 6,5 Mali country profile, p. 14.
  7. ↑ 7,0 7,1 7,2 7,3 7,4 7,5 Mali country profile, p. 15.
  8. ↑ Constitution of Mali, Art. 30.
  9. ↑ Constitution of Mali, Art. 29 & 46.
  10. ↑ Constitution of Mali, Art. 38.
  11. ↑ (Fransk) Koné, Denis. Mali: "Résultats définitifs des Législatives". Les Echos (Bamako) (13. august 2007). Besøgt 24. juni, 2008.
  12. ↑ Constitution of Mali, Art. 65.
  13. ↑ Constitution of Mali, Art. 81.
  14. ↑ Constitution of Mali, Art. 83-94.
  15. ↑ 15,0 15,1 15,2 15,3 15,4 15,5 15,6 Mali country profile, p. 17.
  16. ↑ Mali country profile, p. 18.
  17. ↑ Martin, Phillip L. s. 134
  18. ↑ 18,0 18,1 DiPiazza, F., Mali in Pictures, p. 37.
  19. ↑ (Engelsk) Imperato, Gavin (2006). From Here to Timbuctoo: A story of discovery in West Africa. Haverford. Hentet 3. juni 2008.
  20. ↑ ""Rank Order - Area""
  21. ↑ 21,0 21,1 21,2 21,3 21,4 Mali country profile, p. 5.
  22. ↑ 22,0 22,1 22,2 22,3 22,4 22,5 22,6 22,7 22,8 The World Factbook. CIA. Besøgt 3. juni, 2008.
  23. ↑ 23,0 23,1 23,2 23,3 23,4 23,5 23,6 23,7 23,8 Mali. Det amerikanske udenrigsministerium (Maj 2008). Hentet 4. juni 2008.
  24. ↑ Mali country profile, p. 9.
  25. ↑ 25,0 25,1 (Engelsk) Hale, Briony, "Mali's Golden Hope", BBC News, BBC, 13. maj 1998. Hentet 4. juli 2008.
  26. ↑ 26,0 26,1 26,2 26,3 Cavendish, Marshall (2007). World and Its Peoples: Middle East, Western Asia, and Northern Africa. Tarrytown, New York: Marshall Cavendish. Side 1367. ISBN 978-0761475712.
  27. ↑ May, Jacques Meyer (1968). The Ecology of Malnutrition in the French Speaking Countries of West Africa and Madagascar. New York, New York: Macmillan Publishing Company. Side 291. ISBN 978-0028489605.
  28. ↑ Campbell, Bonnie (2004). Regulating Mining in Africa: For Whose Benefit?. Uppsala, Sweden: Nordic African Institute. Side 43. ISBN 978-0761475712.
  29. ↑ (Engelsk) Hale, Briony, "Mali's Golden Hope", BBC News, BBC, 26. april 2002. Hentet 24. juni 2008.
  30. ↑ African Development Bank (2001). African Economic Outlook. OECD Publishing. Side 186. ISBN 9264197044.
  31. ↑ World Population Prospects.
  32. ↑ 32,0 32,1 32,2 32,3 32,4 32,5 32,6 32,7 Mali country report, p. 6.
  33. ↑ (Engelsk) The world’s largest cities and urban areas in 2006 - Urban areas ranked 201 to 300 Besøgt 23. maj 2008.
  34. ↑ Tal fra 2005; ref [1]
  35. ↑ 35,00 35,01 35,02 35,03 35,04 35,05 35,06 35,07 35,08 35,09 35,10 35,11 Mali country profile, p. 7.
  36. ↑ 36,0 36,1 36,2 36,3 36,4 Mali country profile, p. 8.
  37. ↑ (Engelsk) Michelle Crabill and Bruce Tiso. Mali Resource Website. Fairfax County Public Schools. January 2003. Besøgt 4. juni, 2008.
  38. ↑ Velton, R., Mali, p. 29.
  39. ↑ 39,0 39,1 39,2 39,3 Milet & Manaud, Mali, p. 128.
  40. ↑ 40,0 40,1 40,2 40,3 Velton, R., Mali, p. 28.
  41. ↑ 41,0 41,1 Pye-Smith & Drisdelle, Mali: A Prospect of Peace?, p. 13.
  42. ↑ 42,0 42,1 42,2 Velton, R., Mali, p. 30.
  43. ↑ 43,0 43,1 43,2 Milet & Manaud, Mali, p. 146.
  44. ↑ 44,0 44,1 44,2 Milet & Manaud, Mali, p. 151.
  45. ↑ 45,0 45,1 45,2 45,3 45,4 45,5 DiPiazza, F., Mali in Pictures, p. 55.
  46. ↑ 46,0 46,1 46,2 Hudgens, Trillo, and Calonnec, The Rough Guide to West Africa, p. 320.
  47. ↑ (Engelsk) "Malian Men Basketball". Africabasket.com. Besøgt 3. juni, 2008.
  48. ↑ (Engelsk) Chitunda, Julio. "Ruiz looks to strengthen Mali roster ahead of Beijing". FIBA.com (13. marts, 2008). Hentet 24. juni 2008.

[redigér] Referencer

[redigér] Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
Regering
Generelle referencer
Andre
s·d·r
Lande i Afrika
Algeriet • Angola • Benin • Botswana • Burkina Faso • Burundi • Cameroun • Centralafrikanske Republik • Comorerne • Demokratiske Republik Congo • Republikken Congo • Djibouti • Egypten1 • Elfenbenskysten • Eritrea • Etiopien • Gabon • Gambia • Ghana • Guinea • Guinea-Bissau • Kap Verde • Kenya • Lesotho • Liberia • Libyen • Madagaskar • Malawi • Mali • Marokko • Mauretanien • Mauritius • Mozambique • Namibia • Niger • Nigeria • Rwanda • Sao Tome og Principe • Senegal • Seychellerne • Sierra Leone • Somalia • Sudan • Sydafrika • Swaziland • Tanzania • Tchad • Togo • Tunesien • Uganda • Zambia • Zimbabwe • Ækvatorialguinea
 Afrika
1 Ligger delvis i Asien
s·d·r
Organization of the Islamic Conferences medlemslande
Afghanistan • Albanien • Algeriet • Aserbajdsjan • Bahrain • Bangladesh • Benin • Brunei • Burkina Faso • Cameroun • Comorerne • Djibouti • Egypten • Elfenbenskysten • Forenede Arabiske Emirater • Gabon • Gambia • Guinea • Guinea-Bissau • Guyana • Indonesien • Irak • Iran • Jordan • Kasakhstan • Kirgisistan • Kuwait • Libanon • Libyen • Malaysia • Maldiverne • Mali • Marokko • Mauretanien • Mozambique • Niger • Nigeria • Oman • Pakistan • Palæstina • Qatar • Saudi-Arabien • Senegal • Sierra Leone • Somalia • Sudan • Surinam • Syrien • Tadsjikistan • Tchad • Togo • Tunesien • Turkmenistan • Tyrkiet • Uganda • Usbekistan • Yemen
 Organization of the Islamic Conferences flag
s·d·r
Afrikanske Union
Algeriet • Angola • Benin • Botswana • Burkina Faso • Burundi • Cameroun • Centralafrikanske Republik • Comorerne • Demokratiske Republik Congo • Republikken Congo • Djibouti • Egypten • Elfenbenskysten • Eritrea • Etiopien • Gabon • Gambia • Ghana • Guinea • Guinea-Bissau • Kap Verde • Kenya • Lesotho • Liberia • Libyen • Madagaskar • Malawi • Mali • Mauretanien • Mauritius • Mozambique • Namibia • Niger • Nigeria • Rwanda • Sao Tome og Principe • Senegal • Seychellerne • Sierra Leone • Somalia • Sudan • Sydafrika • Swaziland • Tanzania • Tchad  • Togo • Tunesien • Uganda • Zambia • Zimbabwe • Ækvatorialguinea

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Mali"
Personlige værktøjer
Andre sprog