Hungersnøden i Irland 1845-1849

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tegning af Bridget O'Donnel, en irsk kvinde ramt af hungersnøden og hendes to børn

Hungersnøden i Irland 1845-1849 (på irsk kendt som An Gorta Mór eller An Drochshaol) var en sultekatastrofe med katastrofale eftervirkninger. Hungersnøden blev forårsaget af sygdom på kartofler forårsaget af Phytophthora infestans, en parasit, som ved at angribe kartoflerne ødelagde den primære madkilde for mange irske familier.

Selve kartoffelpesten forklarer den umiddelbare hungersnød, men udviklingen blev også forstærket af andre faktorer med økonomisk, politisk og religiøs baggrund. Det er anslået, at en million irlændere, eller 12 % af befolkningen omkom, de fleste dødsfald som et resultat af hungersnødsrelateret sygdom. Yderligere en million er anslået emigrerede til Storbritannien, USA, Canada og Australien.

Hungersnøden forekom i en periode hvor det britiske imperium var i stærk udvikling. Sultekatastrofen havde en ødelæggende effekt på Irland og prægede landet i generationer fremover. Irlands befolkning fortsatte at synke de påfølgende 70 år og blev så stabiliseret ved halvdelen af ,hvad det havde været før katastrofen. I den vestlige del af Irland blev befolkningstallet ikke stabiliseret før i 2006, over 160 år efter nødårene.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: