Ibuprofen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 20:51 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Ibuprofen
Kliniske data
Handelsnavne Brufen, Burana, Ibumax, Ibumetin, Ibustar, Ibutop, Ipren, Nurofen, Pedea
Administrationsvej Peroral, kutan, intravenøs
ATC-kode
Fysiologiske data
Metabolisme Lever
Juridisk status
Juridisk status
  • DK: HA18, HX18, HF, B, BEGR
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed 49-73%
Proteinbinding 99%
Metabolisme Lever
Halveringstid 2 timer
Udskillelse Urin
Identifikatorer
  • (RS)-2-(4-(2-methylpropyl)phenyl)propionsyre
CAS-nummer
PubChem CID
DrugBank
CompTox Dashboard (EPA)
ECHA InfoCard 100.036.152 Redigér dette på Wikidata
Kemiske og fysiske data
Formel C13H18O2
Molarmasse 206,29 g/mol
3D-model (JSmol)
Smeltepunkt [convert: ugyldigt tal]
  • CC(C)Cc1ccc(cc1)C(C)C(=O)O
  • InChI=InChI=1S/C13H18O2/c1-9(2)8-11-4-6-12(7-5-11)10(3)13(14)15/h4-7,9-10H,8H2,1-3H3,(H,14,15)
  • Key:HEFNNWSXXWATRW-UHFFFAOYSA-N

Ibuprofen (handelsnavne Brufen®, Ibumetin® og Ipren® etc.) er et non-steroidt anti-inflammatorisk lægemiddel (NSAID), der benyttes til behandling af feber, gigtsydomme, smerter, især når der er en inflammatorisk komponent, og dysmenoré.[1]

Ibuprofen er afledt af propionsyre og blev først syntetiseret af forskningsafdelingen hos den britiske apotekskæde Boots i 1960'erne.[2] Ved indtagelse af ibuprofen under og efter graviditet, passerer stoffet placenta og udskilles i modermælken. Yderligere er det kraftigt proteinbundet, og kan kun i meget ringe grad passere blod-hjerne- barrieren[3].

På nuværende tidspunkt er det kun muligt at købe 200 mg ibuprofen på håndkøb, mens 400 mg og 600 mg er receptpligtige. Ved overdosering eller langvarig brug er leveren særlig udsat og forbruget kan medføre permanent skade. Indtagelse af alkohol kombineret med brug af ibuprofen over længere perioder kan medføre levercirrose[4].

Referencer

  1. ^ "Præparatbeskrivelse: Brufen®". Pro.medicin.dk. 2012-08-20. Hentet 2012-09-26.
  2. ^ Adams, S. S. (1992). "The propionic acids: A personal perspective". Journal of clinical pharmacology. 32 (4): 317-323. PMID 1569234.
  3. ^ J. P. Kampmann, K. Brøsen, and U. Simonsen, Basal og klinisk farmakologi, 3rd ed. 2007, p. kap 37 og 48.
  4. ^ Redaktionen, “Skrumpelever.” [Online]. Available: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/ Medicinske_mave-tarm-sygdomme/skrumpelever. [Accessed: 12-Dec-2012]

Eksterne links

Se også


FarmakologiSpire
Denne artikel om farmakologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.