Farmakologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Farmakologi (dansk: lægemiddellære) er læren om lægemidler. Ordet stammer fra de græske ord phármakon (φάρμακον) "lægemiddel" og logos (λόγος) "lære".

Farmakologi kan opdeles på to forskellige måder:

Uddannelser i farmakologi[redigér | redigér wikikode]

Læger (cand.med.'er), der har videreuddannet sig til speciallæger i det medicinske speciale klinisk farmakologi, har gennemført mange års teoretisk og praktisk uddannelse i farmakologi – først på selve lægegrunduddannelsen og dernæst især på 5-årige farmakologuddannelse (speciallægeuddannelsen i klinisk farmakologi)[1]. Sådanne speciallæger kaldes for kliniske farmakologer.

Den videregående uddannelse til farmaceut (cand.pharm.) sigter primært mod fag som farmaci (lægemiddelfremstilling), kemiske fag og farmakologi, som udgør i alt 23,5 ECTS-points[2] på farmaceutuddannelsen.

Den mellemlange videregående uddannelse til farmakonom (lægemiddelkyndig) forgår dels i praktik på apotek (godt 50% af tiden) og dels på Pharmacon (knap 50% af tiden). Farmakologi er hovedfaget på den teoretiske del af farmakonomuddannelsen, svarende til omkring 25% af hele farmakonomuddannelsen.

Desuden bliver der undervist i farmakologi i varierende omfang for studerende på de videregående uddannelser til tandlæge (7,5 ECTS-points)[3][4], dyrlæge (12,5 ECTS-points)[5], sygeplejerske (8 ECTS-points)[6], optometrist (optiker) (5 ECTS-points)[7], klinisk tandtekniker (5 ECTS-points)[8], tandplejer (10 ECTS-points)[9] og jordemoder (2,5 ECTS-points)[10].

I begrænset omfang undervises elevererhvervsuddannelserne til social- og sundhedsassistent, veterinærsygeplejerske, ambulanceassistent og ambulancebehandler ligeledes i farmakologi.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: