Independence-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Independence-klassen
USS Independence (LCS-2) på vej ind til Mayport,
USS Independence (LCS-2) på vej ind til Mayport,
Klasseoversigt
Type Litoral Combat Ship
Bruger(e)  United States Navy
Værft General Dynamics/Austal
Byggeperiode 2006-
Planlagte enheder 12
Byggede enheder 2
Operative enheder 2
Tekniske data
Deplacement 2.784 tons (fuldt lastet)
Længde 127,40 meter
Bredde 31,60 meter
Dybgang 3,96 meter
FremdriftMTU 20V 8000 Series dieselmotorer
General Electric LM2500 gasturbiner
2× American VULKAN light kulfiberaksler
4× Wärtsilä waterjets
nedsænkbar azimutthruster
Hjælpemaskineri 4× dieselgeneratorer
Fart 45+ knob
Rækkevidde 4.300 sømil (ved 18 knob)
Udholdenhed 21 dage
Besætning 40 mand stambesætning (samt 35 missionsafhængig besætning)
SensorpakkeSaab Sea GIRAFFE 3D luftvarslingsradar
1× Sperry Marine BridgeMaster E navigationsradar
1× AN/KAX-2 elektrooptisk sensor med TV og FLIR
1× ITT Corporation ES-3601 ESM system
Soft kill-udstyr 4× SRBOC missilvildledningssystem
BAE Systems NULKA missilvildledningssystem
Artilleri 1× AE Systems Mk 110 57 mm kanon
2× Mk44 Bushmaster II 30mm maskinkanoner
SmåvåbenBrowning 12,7 mm maskingevær
Missiler 21× RAM
FlySikorsky MH-60R/S Seahawk
MQ-8 Fire Scout
Flyfaciliteter Helikopterdæk og hangar
Mindre både om bordRIB

Independence-klassen er en ny skibsklasse indenfor begrebet Litoral Combat Ship (LCS) udviklet til brug i United States Navy.

Skrogdesignet er en udvikling fra et projekt i firmaet Austal til at designe en skib der kan gå op mod 40 knob. Skrogdesignet udviklede sig til en trimaranfærgen (HSC Benchijigua Express). Dette er udgangspunktet for Independence-klassen der blev lagt frem som konsortiet Austal og General Dynamics bud på US Navy's fremtidige fleksible krigsskibe til brug i kystnære områder. To designs blev godkendt Independence-klassen og Freedom-klassen. De to designs skal i den sidste runde af konkurrencen bygge et antal skibe for at overbevise flåden om at skulle satse på deres design. Vinderen af konkurrencen skal forventelig bygge op til 55 skibe i klassen.

I starten af 2011 var det første skib i klassen, USS Independence (LCS-2) indgået i flådens operative søprøver, mens det andet skib i klassen, USS Coronado (LCS-4) forventelig bliver søsat i midten af 2011. Oprindeligt var planen at der skulle bygges et enhed af hver design, men dette blev efterfølgende ændret til to, og igen ændret til ti af hver klasse.

Konstruktion[redigér | rediger kildetekst]

USS Independence blev køllagt ved Austal USA skibsværftet i Mobile i Alabama den 19. januar 2006. Det andet skib i klassen blev annulleret i november 2007, men blev genbestilt i maj 2009 og køllagt december samme år under navnet USS Coronado kort før Independence's søsætning. [1][2]

Udviklingen og konstruktionen af Independence havde i juni 2009 kostet 704 USD, eller 220 % over budget. Det oprindelige projekt var berammet til 220 millioner dollars.[3] Independence begyndte sine værftsprøver i juli 2009, tre efter planen grundet vedligeholdelsesplaner.[4] En læk i bagbord gasturbine betød at søprøverne blev ændret, men værftsprøverne og flådens søprøver blev gennemført frem til november måned.[5][6] selvom værftsprøverne viste 2.080 fejl og mangler blev skibene overført til US Navy i midten af november og indgik i flådens tal i midten af januar 2010.[2][7]

Efter flere uoverensstemmelser mellem hvordan de to skibsklasser blev testet og bedømt anmodede US Navy i november 2010 kongressen om at godkende konstruktionen af yderligere otte skibe i både Freedom- og Independence-klasserne.[8][9][10]

Skibene[redigér | rediger kildetekst]

Stambesætningen på skibene er 40 mand, der dog skal suppleres af op til yderligere 35 mand afhængig af rollen. Beboelsesområdet er placeret umiddelbart under broen. Skibene bryder også med en tradition i den amerikanske flåde, da man benytter et joystick frem for det normale ror.[11]

Selvom trimaranskroget øger den samlede kontakt med vandet i forhold til katamaraner og enkeltskrogede skibe, men giver stadig skibene i klassen evnen til at sejle op i mod 50 knob i længere perioder. Austal udtaler at designet vil benytte 33 procent mindre brændstof end den konkurrerende Freedom-klasse, men Kongressens budgetkontor er kommet frem til at brændstofudgifterne maksimalt vil udgøre 18 procent af Freedom-klassens samlede levetidsomkostninger og derfor ikke vil indgå som en faktor i bedømmelserne af skibene.[12]

Modulære missionspakker[redigér | rediger kildetekst]

Independence-klassen er som udgangspunkt kun bevæbnet til selvforsvar og udstyret til at medbringe en stab. I modsætning til traditionelle krigsskibe er et LCS ikke udstyret med fast offensiv bevæbning, men derimod med et modulært missionsspecifikt containersystem der kan ændre skibene til den nødvendige rolle til missionen, meget lig det noget ældre danske StanFlex-koncept.

Klassens indre lastrum, eller flexdæk, kan benyttes til flere forskellige formål, blandt kan skibet benyttes til et højhastighedstransportfartøj eller en platform for specialstyrker. Lastrummet er 1.410 kvadratmeter og fylder det meste af pladsen under hangaren og helikopterdækket. Lastrummets er i alt 11.000 kubikmeter og er designet til at have plads til at medbringe et missionsmodul og have et andet i reserve i lastrummet således at klassen ikke er afhængig af et venligt støttepunkt for at skifte missionsmodul.

Udover fragt og missionsmoduler på containerstørrelse er der fire vognbaner til Stryker-vogne, pansrede Humvees og tilhørende tropper. En elevator kan flytte genstande på op til seks meter fra flexdækket til helikopterdækket og dermed er klassen i stand til at flytte større genstande med helikopter til søs. En port og rampe på siden giver skibene en roll-on/roll-off-kapacitet.[13]

Bevæbning og sensorpakke[redigér | rediger kildetekst]

Et Raytheon Evolved SeaRAM luftforsvarssystem er installeret på hangartaget. SeaRAM kombinerer sensorpakken fra en Phalanx 1B CIWS med våbenpakken fra en RIM-116 RAM, hvorved man har skabt et autonomt system.[14]

Våbenplacering på Independence-klassen

Independence-klassen benytter en såkaldt integreret LOS mast, Sea Giraffe 3D radar og en SeaStar Safire FLIR. Northrop Grumman har demonstreret integration af eksterne sensorer i skibets kampinformationssystem benyttet på klassens skibe.[15] Skibets sider er vinklet for give den mindste radarsignatur. Skibenes organiske Seahawk-helikopter er i stand til at foretage persontransporter, SAR, ASW og ASuW.

Helikopterdækket på 1.030 kvadratmeter kan understøtte den samtidige brug af enten to Seahawk helikoptere, adskillige UAV og droner, eller en CH-53 Sea Stallion helikopter. Trimaranskroget gør skibet i stand til at foretage helikopteroperationer i op til Sea state 5.[16]

Skibenes operationsrum er integreret med skibenes bro frem for det normalt separate operationsrum i traditionelle krigsskibe.[17]

Afledte designs[redigér | rediger kildetekst]

Austal har produceret en meget mindre og langsommere trimaran benævnt 'Multi-Role Vessel' (Multirollefartøj). Selvom skibet kun er den halve størrelse af LCS-designet, vil det stadig være ganske brugbart for grænsebevogtning eller antipiratoperationer.[18]

Skibe i klassen[redigér | rediger kildetekst]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
LCS-2 Independence 19. januar 2006 28. april 2008 16. januar 2010 Doreen A. Scott I tjeneste -
LCS-4 Coronado 17. december 2009 14. januar 2012 15. april 2014 Susan Keith I tjeneste -
LCS-6 Jackson 1. august 2011 14. december 2013 - Katherine Holmes Cochran Under udrustning -
LCS-8 Montgomery 25. juni 2013 6. august 2014 - Mary Blackshear Sessions Under udrustning -
LCS-10 Gabrielle Giffords 16. april 2014 25. februar 2015 - Roxanna Green Under udrustning -
LCS-12 Omaha 18. februar 2015 - - - Under konstruktion -
LCS-14 Manchester 29. juni 2015 - - - Under konstruktion -
LCS-16 Tulsa - - - - Under konstruktion -
LCS-18 Charleston - - - - Under konstruktion -
LCS-20 Cincinatti - - - - Bestilt -
LCS-22 - - - - - Bestilt -
LCS-24 - - - - - Bestilt -

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ (2007-11-01). "U.S.Navy Press Release No. 1269-07". Pressemeddelelse.
  2. ^ a b General Dynamics Littoral Combat Ship Team Delivers Independence (LCS 2) and Lays Keel for Coronado (LCS 4)
  3. ^ Ewing, Philip, "LCS 2 delays trials after engine issue", Military Times, 29 juni 2009.
  4. ^ Ewing, Philip, "LCS 2 begins sea trials after 3-day delay", Military Times, 3 juli 2009.
  5. ^ Turbine-seal leak means more tests for LCS 2
  6. ^ Cava, Christopher P., "Trials successful for 2nd LCS hull", Military Times, 21. november 2009.
  7. ^ Navy News Service, "Navy News Service – Eye on the Fleet Arkiveret 20. april 2013 hos Wayback Machine", Navy.mil, 16. januar 2010.
  8. ^ Sessions, Jeff "Sessions comments today regarding the Navy's proposal to purchase additional Littoral Combat Ship" Office of Jeff Sessions, 3 november 2010
  9. ^ "US Navy ønsker at købe LCS skibe fra begge firmaer" Arkiveret 23. oktober 2012 hos Wayback Machine Reuters 3. november 2010
  10. ^ Cavas, Christopher P. "Flåden anmoder kongressen om at bestille begge LCS-designs" NavyTimes, 4. november 2010
  11. ^ Cavas, Christopher P., "LCS 2 features large hangar, bigger berths", Military Times, 11 januar 2010.
  12. ^ Navy not using fuel cost data in LCS competition
  13. ^ General Dynamics Littoral Combat Ship brochure (Webside ikke længere tilgængelig)
  14. ^ "Raytheon Delivers SeaRAM to USS Independence". Reuters. 18. marts 2008. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 16. maj 2011.
  15. ^ "Northrop Grumman-Led Team Demonstrates Means to Effectively Enhance Littoral Warfighting Capabilities". Arkiveret fra originalen 20. februar 2012. Hentet 16. maj 2011.
  16. ^ "USS Independence LCS 2 – General Info". Arkiveret fra originalen 2. april 2010. Hentet 16. maj 2011.
  17. ^ LCS 2: ‘It’ll blow your mind’
  18. ^ "Multi-Role Vessel". Austal date=2009. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2010. Hentet 26. maj 2009. {{cite web}}: Mangler lodret streg i: |publisher= (hjælp)