Browning M2
Browning M2 er et bæltefødet, luftafkølet tungt maskingevær (TMG) i kaliber 12.70 x 99 mm NATO, fremstillet af den amerikanske fabrikant Browning i slutningen af 1. verdenskrig. Det blev sat i produktion fra 1921. Den form geværet har i dag blev udviklet i 1933 og er stadig produceret til den dag i dag. Det har været med i adskillige af verdens konflikter startende med 2. verdenskrig og til nu.
Geværet bruges i det danske forsvar under betegnelsen TMG M/50 (Tungt Maskingevær model 1950) og bliver brugt i alle tre værn. Geværet har en maksimal rækkevidde på 7.500 meter og en effektiv rækkevidde på 1.800 meter.
TMG M50 kan anvende forskellige typer ammunition; Fuldskarp, panserbrydende, panserbrand og sporlys. Panserbrydende ammunition kan gå gennem 22 mm panser, og maskingeværets primære anvendelsesområde er således bekæmpelse af køretøjer, ikke personel.
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Browning M2
| Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen. |
| Stub Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |