Intelligenskvotient

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Intelligenskvotientkurve, farverne angiver en standardafvigelse.

Intelligenskvotienten eller IK er en score som stammer fra en af ​​flere standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens. Oftest stavet IQ på engelsk. Forkortelsen blev opfundet af psykologen William Stern til det tyske ord Intelligenz-kvotient, hans betegnelse for en scorings metode til intelligens test. Definitionen af IQ angiver, at det hyppigst forekommende intelligensniveau i befolkningen får IQ 100, og at de øvrige værdier er normalfordelt med en standardafvigelse på 15, 16 eller 24, alt efter, hvilken skala man bruger. [Kilde mangler] Standardafvigelse 15 er den mest brugte, og efter den skala har ca. 2% af befolkningen en IQ på 130 eller derover.

IK scores er blevet vist til at være til en grad forbundet med forældres økonomisk status,[1] og til en betydelig grad biologiske forældres IQ. Mens arvelighed af IK er blevet undersøgt for næsten et århundrede, er der stadig debat om betydningen af ​​arvelighed[2][3] og effekterne af arvelighed.[4]

IQ-scorer anvendes som indikatorer for uddannelsesmæssige resultater, arbejdspræstation og indkomst. De bruges også til at studere IQ-fordelingen i populationer og korrelationerne mellem IQ og andre variabler. Råscoren på flere forskellige befolkningers IQ-test har været stigende siden begyndelsen af ​​det 20. århundrede, med en gennemsnitlig hastighed der kan skaleres til tre IQ-point pr årti, et fænomen kaldet Flynn-effekten.

Intelligenstests kalibreres således, at den giver et resultat, der svarer til definitionen. Da befolkningens intelligens de sidste 20 år er steget en del, er en IQ på 100 højere end det var for 20 år siden. En normal intelligenskvotient ligger i området 90 – 110. Genier som Leonardo Da Vinci, Einstein og Isaac Newton menes at have haft intelligenskvotienter over 150.

Verdens mest intelligente menneske menes at have været amerikaneren William James Sidis (1898 – 17. juli 1944), som angiveligt havde en IQ, der lå et sted mellem 250 og 300. Han lærte f.eks. sig selv latin som treårig.

Ofte anvendte intelligensniveaubetegnelser i forhold til IQ (standardafvigelse: 15) er: [Kilde mangler]

  • Under 70: Meget lavt
  • 70-90: Lavt
  • 90-110: Normalt
  • 110-130: Højt
  • 130 og derover: Meget højt (Mensa kræver i øvrigt IQ > 130

[Kilde mangler]

Selve forkortelsen "IQ" har været inspiration til andre tal for hjernens karakteristika: "EQ" (encefaleringskvotient dvs. hjerne-kropsforhold) og "LQ" (lateraliseringskvotient dvs. håndethed).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Intelligence: Knowns and Unknowns (Report of a Task Force established by the Board of Scientific Affairs of the American Psychological Association, Released August 7, 1995Skabelon:--a slightly edited version was published in American Psychologist: Neisser, Ulric; Boodoo, Gwyneth; Bouchard, Thomas J., Jr.; Boykin, A. Wade; Brody, Nathan; Ceci, Stephen J.; Halpern, Diane F.; Loehlin, John C.; et al. (1996). "Intelligence: Knowns and unknowns". American Psychologist 51 (2): 77–101. doi:10.1037/0003-066X.51.2.77. http://internal.psychology.illinois.edu/~broberts/Neisser%20et%20al,%201996,%20intelligence.pdf. )
  2. Johnson, Wendy; Turkheimer, Eric; Gottesman, Irving I.; Bouchard Jr., Thomas J. (2009). "Beyond Heritability: Twin Studies in Behavioral Research". Current Directions in Psychological Science 18 (4): 217–220. doi:10.1111/j.1467-8721.2009.01639.x. PMID 20625474. PMC: 2899491. http://people.virginia.edu/~ent3c/papers2/Articles%20for%20Online%20CV/Johnson%20%282009%29.pdf. 
  3. Turkheimer, Eric (Spring 2008). "A Better Way to Use Twins for Developmental Research". LIFE Newsletter (Max Planck Institute for Human Development): 2–5. http://people.virginia.edu/~ent3c/papers2/Articles%20for%20Online%20CV/Turkheimer%20%282008%29.pdf. Hentet 29 June 2010. 
  4. Devlin, B.; Daniels, Michael; Roeder, Kathryn (1997). "The heritability of IQ". Nature 388 (6641): 468–71. doi:10.1038/41319. PMID 9242404. http://www.psych.umn.edu/courses/spring06/mcguem/psy5137/readings/devlin%201997.pdf. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]