Alzheimers sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alzheimers sygdom
Klassifikation
SKS DG30
ICD-10 G30
Et diagram over en normal hjerne (venstre) og en Alzheimer-patients hjerne (højre)

Alzheimers sygdom (ofte forkortet Alzheimers eller kaldet Alzheimers Syndrom) er en fremadskridende degenerativ sygdom, der medfører svigtende hjernefunktion, efterhånden demens, og efter 7 til 10 år død. Sygdommen rammer typisk ældre mennesker, og er den mest almindelige årsag til demens. Psykiateren Emil Kraepelin opkaldte sygdommen efter sin kollega Alois Alzheimer[1]. I Danmark er der cirka 55.000 mennesker, som er diagnosticeret med Alzheimers sygdom;[2] på verdensplan er der 35 millioner mennesker, der har Alzheimers sygdom.

Årsag[redigér | redigér wikikode]

Searchtool.svg Eftersyn
Dette afsnit bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Den egentlige årsag til Alzheimers er ikke klarlagt, men i forbindelse med sygdommen ser man to former for læsioner i hjernen: dels såkaldt "neuritisk plak" der til dels består at peptidet beta-amyloid (Aβ) og dels tangler, der består at proteinet Tau. Der optræder atrofi (nedbrydning) i større eller mindre grad i dele af hjernen.

Alzheimers sygdom menes at have to hovedårsager, men det vides fortsat ikke, hvorfor processerne igangsættes. De to hovedårsager er:

  • Tab af neuroner, som starter i den subkortikale hjernestruktur hippocampus og andre strukturer på indersiden af temporallapperne (Jobst et al., 1994), der spiller en afgørende rolle for langtidshukommelsen.
  • En mindskelse af hjernens acetylkolinproduktion.

Undersøgelser af hjernen viser, at hippocampus spiller en rolle som mellemstation for optagelsen af ny data til langtidshukommelsen. Her er det interessant, at neurotransmitteren, acetylkolin, skal være til stede i hjernen, for at den nye data kan blive oplagret i hippocampus. Hvis acetylkolinomsætningen således er nedsat eller, hvis der forekommer en læsion i dele af hjernen, der involverer hippocampus, vil det have en effekt på hukommelsen.

En mindskelse af hjernens acetylkolinomsætning med dertil følgende konsekvenser, der har indvirkning på hukommelsen, kan bl.a. forekomme ved læsion i især den forreste del af den basale forhjerne, der har acetylkolin-forbindelser til hippocampus. Hippocampus kan således godt være strukturelt intakt, uden at kunne udføre sin opgave i forbindelse med hukommelsen.[3]

Visse former for Alzheimers sygdom skyldes mutationer på specifikke gener, – enten på APP eller presenilin generne.

En spansk epidemiologisk metaanalyse påviser sammenhæng mellem Alzheimers og eksponering fra lavfrekvente magnetiske og elektriske felter.[4]

Hos normalvægtige er der en sammenhæng mellem at have en tyk mave og senere udvikling af demens. Sammenhæng er speciel stor hos folk der både er overvægtige og har tyk mave.[5]

Metaller?[redigér | redigér wikikode]

I 1990 konstaterede amerikanske forskere fra University of Kentucky for første gang, at kviksølvkoncentrationer i hjernevævsprøver fra obducerede Alzheimers patienter var ekstremt forhøjede i de samme områder, hvor man i forvejen vidste, at sygdommens ødelæggende effekt er særlig udtalt – nemlig nucleus basalis.[Kilde mangler]Boyd Haley, professor i medicinsk biokemi fra det samme forskningscenter, opnåede et vigtigt gennembrud i 1993, da han påviste, at ganske små mængder af kviksølv producerer de samme ødelæggende celleskader, der ses ved Alzheimers. En af hjernecellens vigtigste proteinertubulin – ødelægges, når kviksølv binder sig til de svovlbrintgrupper, som tubulin indeholder. Ud fra sin egen forskning blev prof. Haley overbevist om, at kviksølvforgiftning kan forårsage Alzheimerslignende demens.

Også aluminium har været under mistanke for at være årsagen til Alzheimer.[6]

Diagnose[redigér | redigér wikikode]

Det kan være svært at stille en diagnose på Alzheimer. Det mest åbenbare symptom er nok demens, men mange andre hjernesygdomme kan også forårsage demens, så en svigtende hukommelse behøver ikke nødvendigvis at være tegn på Alzheimer. Ved demens vil lægerne ofte forsøge at bruge udelukkelsesmetoden, dvs. udelukke at andre sygdomme end Alzheimers er skyld i en nedsat hukommelse. Denne udelukkelsesmetode kan involvere neuropsykologiske vurderinger, almene helbredsundersøgelser og hjerneskanninger.[7]

Der findes nyere hjerneskanningsmetoder der er anvender molekyler der er specielt rettet mod Alzheimers sygdom. Disse metoder er endnu ikke udbredt i almindelig diagnostik. Et af stofferne er Pittsburgh Compound B (PIB), der binder sig til plakken.[8] Stoffets signal kan også i nogen grad være en indikator for såkaldt "mild cognitive impairment" (MCI).[9] MCI er en let kognitiv forstyrrelse som i nogle tilfælde kan udvikle sig til egentlig demens.[10] Et andet stof er PBB3 der binder sig til tau-proteinet.[11]

Behandling og forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Der findes i øjeblikket ingen effektiv behandling af Alzheimers, men acetylkolinesterasehæmmere synes at have en vis effekt, og i 2005 blev der i Danmark givet omkring 3,5 millioner definerede døgndoser af denne type medicin[12]. Acetylkolinesterasehæmmende medicin virker ved at blokere for det enzym, acetylkolinesterase, der ellers ville nedbryde acetylkolin.

Lægemidlerne, der indeholder acetylkolinesterasehæmmere, markedsføres under navnene donepezil, rivastigmin og galantamin. Disse lægemidler har en vis effekt på kognitive funktioner hos nogle patienter, men kan samtidig også have en række bivirkninger.[13] Også såkaldte NMDA-antagonister forsøges anvendt mod Alzheimers men i noget mindre omfang: 469.000 definerede døgndoser af memantin (der er indeholdt i Lundbeck's lægemiddel Ebixa). Forbruget af disse midler kostede i 2005 90 millioner kroner.

En amerikansk undersøgelse[14] har fundet, at riskoen for at få Alzheimers blev sænket for folk, der drak juice flere gange om ugen[15]. Virkningen er også konstateret i især rødvin. Virkningen kunne komme gennem polyfenoler der virker som antioxidanter.

Naturlægemidler[redigér | redigér wikikode]

Ekstrakt fra tempeltræet (Ginkgo biloba) er et af de mest solgte naturlægemidler.[16] Det har været udbredt som middel i forbindelse med hukommelsesproblemer, men sammenlignende studier blandt Alzheimer patienter finder ingen konsistent forbedring.[17]

Tetrahydrocannabinol (THC), det aktive stof i hash, kunne have en effekt på Alzheimers. THC binder sig til det samme protein (acetylkolinesterase) som de vanlige Alzheimers lægemidler, og kunne derigennem have en effekt mod Alzheimers. Desuden kan THC have en yderligere effekt gennem en anden mekanisme.[18][19]

Der skrives meget om, at koldspresset (virgin) kokosolie kan have positiv indvirkning på Alzheimers[20]. Indtil videre er der kun ganske få videnskabelige studier. Yderligere forskning og kontrollerede forsøg med dobbelt blindtest er nødvendig[21].

Vitamin E som dagligt kosttilskud i høje doser på 2.000 IE kan i et vist omfang forsinke udviklingen af Alzheimers, viste er større amerikansk studie publiceret i JAMA (Journal of American Medical Association), 2014[22].

Lægemidler under udvikling[redigér | redigér wikikode]

En Alzheimers-vaccination er forsøgt udviklet, men forsøget måtte stoppe, da nogle af forsøgspersonerne fik alvorlige bivirkninger.[23]

Det danske firma ENKAM forsøger at udvikle et lægemiddel til Alzheimer. Et såkaldt fase 1 klinisk forsøg med et syntetisk peptid kaldet FGLL er overstået.[24] Et andet dansk firma, NsGene, har udviklet NsG0202 der i december 2007 fik godkendelse til et såkaldt fase 1b studie.[25] NsG0202 leverer lægemidlet gennem et kateter der opereres ind i hjernen.[26] I april 2008 kunne firmaet meddele at NsG0202 var implanteret i tre patient.[27]

I juni 2008 meddelte firmaet Myriad Genetics at der med deres eksperimentelle lægemiddel Flurizan under forsøg ikke sås forbedringer mod Alzheimer. De europæiske rettigheder til lægemidlet var forinden købt af Lundbeck.[28][29] I november 2009 vil Lundbeck begynde forsøg for at undersøge om deres medikament Lu AE58054 har effekt som supplement til donepezil-behandling.[30]

Forskning tyder på at enzymet PKC kan reducere amyloid plak.[31]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Generelle[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. John Hardy, "A Hundred Years of Alzheimer's Disease Research", Neuron. 52:3-13, 2006 oktober.
  2. Hjerne og nerve. Netdoktor.dk
  3. Anders Gade, "Hjerneprocesser, kognition og neurovidenskab", p. 245, 1997.
  4. Metaanalyse om sammenhængen mellem Alzheimers og magnetiske og elektriske felter.
  5. R. A. Whitmer, D. R. Gustafson, E. Barrett-Connor, M. N. Haan, E. P. Gunderson, & K. Yaffe. "Central obesity and increased risk of dementia more than three decades later". Neurology. doi:doi:10.1212/01.wnl.0000306313.89165.ef.  Udgivet online den 26 marts 2008. Nyhedsartikel:
  6. J. P. Landsberg, B. McDonald & F. Watt (November 1992). "Absence of aluminium in neuritic plaque cores in Alzheimer's disease". Nature 360 (6399): 65–68. doi:10.1038/360065a0. PMID 1436075. 
  7. Novartis, Alzheimer Demens.
  8. "Pittsburgh at the forefront of Alzheimer's research", UPMC Heath Journal, januar 2005.
  9. Kerryn E. Pike og andre, "ß-amyloid imaging and memory in non-demented individuals: evidence for preclinical Alzheimer's disease", Brain, 130(11):2837–2844; doi:10.1093/brain/awm238, 2007
  10. Sundhedsstyrrelsen, "Kapitel 4 Forekomst og sygdomsbilleder" i Demens – den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling, december 2001
  11. Masahiro Maruyama og andre (september 2013). "Imaging of Tau Pathology in a Tauopathy Mouse Model and in Alzheimer Patients Compared to Normal Controls". Neuron 79 (6): 1094-1108. doi:10.1016/j.neuron.2013.07.037.  Rapport i nyhederne:
  12. Stig Ejdrup Andersen, "Specifikke lægemidler mod Alzheimers sygdom, Rationel farmakoterapi, nr. 2, februar 2007.
  13. Jacqueline Birks (2006). "Cholinesterase inhibitors for Alzheimer's disease". Cochrane Database of Systematic Reviews. doi:10.1002/14651858.CD005593. http://onlinelibrary.wiley.com/o/cochrane/clsysrev/articles/CD005593/frame.html. 
  14. Qi Dai, Amy R. Borenstein, Y. Wu, J.C. Jackson, Eric B. Larson, "Fruit and vegetable juices and Alzheimer's disease: the Kame Project", American Journal of Medicine, 119(9):751-759.
  15. Kristina Eileen Young, "Juice kan nedsætte risiko for Alzheimers", Politiken.dk, 31. august 2006.
  16. Jan Andreasen (2002). Ny viden om Ginkgo biloba. 164. pp. 5679. http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/Artikelvisning?pUrl=/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2002/UFL_2002_48/UFL__2002_48_41139. 
  17. Jaqueline Birks (januar 2009). "Ginkgo biloba for cognitive impairment and dementi". Cochrane Database Syst Rev. 21 (1). 
  18. Andrew Klein, "Staving off Dementia", Scientific American Mind, April/Maj, 2007.
  19. Lisa M. Eubanks, Claude J. Rogers, Albert E. Beuscher IV, George F. Koob, Arthur J. Olson, Tobin J. Dickerson, and Kim D. Janda, "A Molecular Link between the Active Component of Marijuana and Alzheimer's Disease Pathology", Molecular Pharmaceutics, 3(6):773-777, 2006.
  20. Kokosolie kan hjælpe mod Alzheimers
  21. Coconut Oil for Alzheimer’s Disease? (University of Florida Cognitive & Memory Disorder Clinics, Department of Neurology, Florida, USA, Scientific & Academic Publishing, 2012)
  22. Dette vitamin er guld værd mod Alzheimers (MetroXpress, 5/1, 2014)
  23. Bengt Winblad og Kenneth I. Blum, "Hints of a Therapeutic Vaccine for Alzheimer's?", Neuron, 38(4):517-518, 2003.
  24. New Promising Treatment of Alzheimer's Disease: Successful Completion of Phase I Study, ENKAM Pharmaceuticals A/S, Pressemeddelelse, 18. maj 2005.
  25. "NeuroSearch-associeret NsGene påbegynder klinisk fase Ib studie med Alzheimers-middel", NETPOSTEN, 12. december 2007.
  26. Mette Holt, "Ny behandling af Alzheimers: 'Tepose' i hjernen udsender medicin", Ingeniøren, 14. december 2007.
  27. "Danish biotech company’s restorative Alzheimer’s product has successfully been implanted in patients". NsGene. 7. april 2008. http://nsgene.dk/NsGene-5.aspx?M=News&PID=15&NewsID=37. 
  28. Headline results of Flurizan® in clinical phase III trial, Lundbeck, pressemeddelelse, 30. juni 2008.
  29. Alex Kuli og Michelle Fay Cortez, Lundbeck, Myriad Alzheimer's Drug Fails in Study (Update2), Bloomberg.com, 30. juni 2008.
  30. "Lu AE58054 Added to Donepezil for the Treatment for Moderate Alzheimer's Disease". U.S. National Institutes of Health. 24 november 2009. http://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT01019421. 
  31. David A. Greenberg (2006). "Another weapon against amyloid". PNAS 103 (21). doi:10.1073/pnas.0602860103. http://www.pnas.org/content/103/21/7943.extract. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Sygdom Stub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.