Fritz Lang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fritz Lang
Fulde navn Friedrich Christian Anton Lang
Født 5. december 1890
Wien, Østrig-Ungarn
Død 2. august 1976 (85 år)
Beverly Hills, Californien, USA
Nationalitet Østrig-USA Østrigsk-amerikansk
Aktive år 1919-1960
:
Ægtefælle(r) Lisa Rosenthal (1919-1921, hendes død)
Thea von Harbou (1922-1933, skilt)
Lily Latté (1971-1976, hans død)
Beskæftigelse Filminstruktør, filmproducer
Kendte instruktioner Metropolis, Dr. Mabuses testamente, Jeg er loven

Fritz Lang (5. december 1890 i Wien- 2. august 1976 i Beverly Hills, Los Angeles, Californien) var en amerikansk/østrigsk filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller.

Fritz Lang bliver karakteriseret som tysk instruktør, men var i hele perioden han arbejdede i Tyskland også østrigsk statsborger. Han blev via sit ægteskab med Thea von Harbou tysk statsborger. Efter sin emigration til USA blev han amerikansk statsborger.

Sammen med sin kone Thea von Harbou, som i Weimartiden skrev manuskripterne til flere af hans klassikere (bl.a. Metropolis og Dr. Mabuse), revolutionerede han filmen. Han udviklede en egen æstetik, hvilket gjorde film som M, Dr. Mabuse og Metropolis til milepæle i filmhistorien. Ud over det æstetiske rummer hans film altid en betagende historie, som bliver fortalt i en ekspressiv og dyster atmosfære.

Stumfilm[redigér | redigér wikikode]

Afskaffelsen af censuren i Weimarrepublikken medførte ændrede vilkår for filmindustrien: Filmproduktion blev fri for udefrakommende kontrol og fik et publikum, der var interesseret i prismæssigt billige forlystelser. Det var denne situation, der mødte kunstneren Fritz Lang, da han kom til filmen. Efter at være blevet såret i 1. verdenskrig, begyndte han i 1917 at skrive manuskripter, og i 1919, efter at være flyttet til Berlin, instruerede han sin første film Halbblut.

Sit gennembrud fik han i 1922 med Dr. Mabuse, der Spieler. I 1926 fulgte hans kendteste film, science fiction-klassikeren Metropolis. Filmen foregår i en dystopisk fremtidsby, og det er visualiseringen mere end historien, filmen er husket for. Billedet af svævende fartøjer imellem de kæmpe højhusene og de innovative effekter var et eksempel på UFA-studiernes formåen i deres storhedstid. Den oprindeligt 3½-time lange film var ikke fuldstændigt bevaret. I 2008 fandt man en fuldstændig kopi i Buenos Aires. Kopien var i 16 mm format og med indbrændte undertekster, men kunne udfylde de manglende scener. Efter en omfattende rekonstruktion kunne publikum i 2010 se en 147 minutter nyrestaurering.

Lydfilm[redigér | redigér wikikode]

Langs første lydfilm var M, en kriminalhistorie om en børnemorder, som bliver jagtet af både underverdenen og politiet. Også her udnyttede han mesterligt den ny teknik: Melodien, som morderen fløjter (I Dovregubbens hal fra Peer-Gynt-Suite nr. 1 af Edvard Grieg), bliver genkendt af en blind ballonsælger og det fører til opklaringen af forbrydelsen.

Dr. Mabuse, en skurk som Lang brugte i en række film, er prototypen på det vanvittige geni, der ønsker at ødelægge verden. I Das Testament des Dr. Mabuse (da. Dr. Mabuses testamente) skriver titelfiguren en håndbog for forbrydere i sin celle på sindssygeanstalten – en scene der kan ses som en analogi til skabelsen af Hitlers Mein Kampf, som blev skrevet i fængsel.

Emigration[redigér | redigér wikikode]

Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 forsøgte Goebbels at overtale Lang til at lave film for dem. Lang sagde nej og valgte at flygte i første omgang til Frankrig og i 1934 til USA. Derved forlod han også sin kone og manuskriptforfatter Thea von Harbou, som havde sluttet sig til nazisterne. Deres ægteskab havde dog skrantet i lang tid pga. Langs forbindelse med stumfilmsstjernen Gerda Maurus.

Film i USA[redigér | redigér wikikode]

Skuespilleren Peter Lorre som debuterede i spillefilmen M. (Yousuf Karsh, 1946)

Lang fortsatte efter et par afviste projekter sin karriere i Hollywood. I sin første film i USA, Fury (1936), tegnede han, på samme måde som i M., en persons psykiske tilstand; her en person der uskyldig er anklaget for et mord og derfor må flygte. Efter den fulgte flere westerns bl.a. med Henry Fonda. I 1941 producerede han nogle anti-nazistiske film, bl.a. spionfilmen Man Hunt (1941) og Hangmen also die (1942, om Heydrich-attentatet). I 1944 fulgte Ministry of Fear efter forlæg af Graham Greene og i 1946 Cloak and Dagger med Gary Cooper og Lilli Palmer.

Lige fra starten måtte Lang kæmpe med studiernes selvcensur og begrænsninger af den kunstneriske frihed. I Fury måtte han ikke vise sorte ofre og give en kritik af racisme. På grund af sine anti-nazistiske film og sit bekendtskab med Bertold Brecht og Hans Eisler kom han i McCarthys søgelys under kommunistjagten i 50'erne.

Hjemkomst[redigér | redigér wikikode]

I 1956 flyttede Lang tilbage til Europa og instruerede sine sidste film for producenten Artur Brauner: Der Tiger von Eschnapur og Das indische Grabmal, som han havde skrevet manuskripterne til tidligt i sin karriere, og en sidste Mabuse-Film (Die 1000 Augen des Dr. Mabuse). Samtidig med de sidste film optrådte Lang i andre instruktørers film: I Le mépris fra 1964 af Jean-Luc Godard spillede Lang sig selv som filminstruktør; i filmen skal han lave en film over Homers Odyssé. Scenerne fra den fiktive film blev instrueret af Lang selv. Samarbejdet med Brauner var dog ikke lykkeligt og han vendte skuffet tilbage til USA.

2. august 1976 døde Fritz Lang i Beverly Hills.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Følgende film er instrueret af Fritz Lang, eller han har på anden måde medvirket til.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lotte H. Eisner: Fritz Lang. London 1976
  • Ludwig Maibohm: Fritz Lang. (Heyne Filmbibliothek, Band 32). Heyne, München 1981, ISBN 3-453-86034-9
  • Michael Töteberg: Fritz Lang. (Rowohlts Monographien). Rowohlt Taschenbuchverlag, Reinbek bei Hamburg 1985
  • Fred Gehler, Ullrich Kasten: Fritz Lang – Die Stimme von Metropolis. Henschel, Berlin 1990, ISBN 3-362-00522-5
  • Cornelius Schnauber: Fritz Lang in Hollywood. Unvollendete Memoiren. Europaverlag, Wien, München und Zürich 1986, ISBN 3-203-50953-9

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Harlekin Columbine Tivoli Denmark.jpg Artiklen om skuespilleren Fritz Lang kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.