Jakob den Retfærdige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ikon af Jakob.

Jakob den Retfærdige eller Jakob (Jesu bror), "Herrens bror" (død ca 62) er ifølge Markus 6,3 og Matthæus 13,55 i Det Nye Testamente en af Jesu brødre:

"Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?" Og de blev forarget på ham. (Markus 6,3)

Jakob blev efter Jesu død en af lederne i urmenigheden i Jerusalem (  Apostlenes Gerninger 15,13), og i   Galaterbrevet 1,19 betegner Paulus ham som apostel.

Jakobs autoritet, ikke mindst fordi han var bror af frelseren, gjorde at til og med apostlen Peter, der ellers blev kaldt "klippen", føjede sig og ikke længere spiste sammen med ikke-jøder, hvad der gjorde Paulus oprørt: "Da Peter kom til Antiokia, måtte jeg imidlertid åbent træde op imod ham; for det var tydeligt, at han opførte sig forkert. I begyndelsen spiste han nemlig sammen med folk, der var hedningekristne. Men senere, da nogle af Jakobs jødiske venner kom, turde han ikke længere spise sammen med dem; han var bange for dem, der var omskårne. Alle de andre jødekristne – selv Barnabas – hyklede på samme måde. Da jeg så, at de hverken levede efter deres egen overbevisning eller evangeliets sandhed, sagde jeg til Peter i alles påhør: »Selv om du er jøde af fødsel, har du jo for længe siden lagt de jødiske love på hylden. Hvorfor forsøger du da nu at tvinge disse hedningekristne til at adlyde dem?«" (Galaterbrevet 2:11-4) [1]

Det er ret accepteret, at Jakob har skrevet Jakobs brev, [2] der afslutter Bibelen. Problemet er bare, at han ikke selv omtaler brorskabet. Af Første Korintherbrev 15:7 [3] fremgår det, at Jakob må have mødt Jesus efter opstandelsen. Den gang må det have været kendt, at han var bror af Jesus. Jakob bad for Israel, så hans knæ ble som en kamels knæ, hed det i et citat fra Eusebius, som levede på Konstantin den Stores tid på 300-tallet. [4]

Som en af meget få personer i Det Nye Testamente, omtales Jakob af en samtidig ikke-kristen forfatter: Flavius Josefus beskriver at han ca 62 e. Kr. blev dømt af ypperstepræsten Anan ben Anan (Ananus ben Ananus, Hannas ben Hannas) og derefter stenet. [5]

I forbindelse med Apostelmødet omkring år 50 sættes han i forbindelse med det kompromis, der blev en del af resultatet af mødet; det gælder de regler, hedninger skulle følge ved overgang til kristendom, nemlig at de skulle undgå kød fra offerdyr, utugt og blod for at være i en minimal overensstemmelse med de traditionelle jødiske renhedslove. (Se Jakobsklausulerne (Aposteldekretet))

Men om de hedninger, der er blevet troende, har vi udsendt en skrivelse med bestemmelse om, at de skal vogte sig for kød, der ofres til afguder, og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt. (Ap.G. 21,25)

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Galaterbrevet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  2. Jakobs brev – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  3. 1. Korinterbrev – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  4. forskning.no > Jesus hadde minst seks søsken
  5. Flavius Josephus, Jüd. Altertümer XX,9.1. – Eusebius af Cæsarea , Ecclesiastical History II, 23.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • En side med bibelcitater hvor Jakob omtales
  • Liste over salige og helgener (Tysk)
  • Apostlene, en oversigt i tabelform (Tysk)
Note


MitreSmall.svg Stub
Denne biskopsbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi