Dyd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling. Ordet kommer fra det norrøne dygð, som er beslægtet med verbet "at du", og betød oprindelig duelighed eller dygtighed. Det latinske ord for dyd og styrke, virtūs (fra vir "mand"), og det græske aretē har lignende oprindelser.

Dyd kan på dansk også betyde jomfrudom, kønslig renhed, kyskhed og ærbarhed.

Dyd i moralsk betydning er en oplært egenskab eller et såkaldt internaliseret handlingsmønster.

I Aristoteles' lære om dydsetik er dyd det et menneske må opnå for at få et godt liv, og dyden består af forskellige egenskaber som må indrettes efter samfundet. Eksempler på disse egenskaber er: mod, visdom, ærlighed, retfærd, godhed. Disse egenskaber må finde et midtpunkt mellem to ekstremiteter. F.eks. er fejhed og dumdristighed ekstremiteter for mod, og man må finde balancen mellem de to. Dette fører til det Aristotoles kalder et menneske med [telos], god karakter.

Se også[redigér | redigér wikikode]

filosofi Stub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.