Josefine af Leuchtenberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. sep. 2014, 00:08 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)

Josefine af Norge og Sverige (Josefine af Leuchtenberg) (ty. von Leuchtenberg, fr. Joséphine Maximiliane Eugénie Napoleone) (født 14. marts 1807, død 7. juni 1876) var dronning af Norge og Sverige fra 1844 til 1859.

Hun var datter af Eugène de Beauharnais (Napoleon Bonapartes stedsøn) og Augusta af Bayern. Hendes far fik tildelt titlen Herzog von Leuchtenberg (hertug af Leuchtenberg) af den bayerske kong Maximilian I i 1817.

Hun blev gift 19. juni 1823 med kronprins Oscar, senere norsk og svensk konge under navnet Oscar I.

Hun blev meget populær i sine nye hjemlande. Josefine (i Sverige Josefina) var en trofast katolik til trods for, at den lutherske, svenske statskirke lagde et hårdt pres for at få hende til at skifte tro. Hun arbejdede for religionsfrihed, som blev indført i Sverige i 1860.

Børn

  • Karl, (1826-1872), hertug af Skåne, konge af Norge og Sverige 1859-1872.
  • Gustaf, «Sangerprinsen», (1827-1852), hertug af Uppland.
  • Oscar, (1829-1907), hertug af Östergötland, konge af Norge 1872-1905 og af Sverige 1872-1907.
  • Eugénie, (1830-1889), kunstnerinde (komponist, maler og formgiver).
  • August, (1831-1873), hertug af Dalarna, generalløjtnant.

Andet

Dronningen nedstammede fra Gustav Vasa, og gennem dette stammer også alle Bernadotte-konger fra og med Karl XV fra Vasaslægten.

Foregående: Dronning af Sverige og Norge Efterfølgende:
Desideria af Sverige Louise af Nederlandene