Svenska kyrkan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Svenska kyrkans våbenskjold.

Svenska kyrkan har siden år 2000 været den evangelisk-lutherske folkekirke i Sverige. Fra 1860 til udgangen af 1999 var Svenska kyrkan en statskirke. Før 1860 var kirken i Sverige kendt under andre navne.

Den svenske kirkes oprettelse[redigér | redigér wikikode]

I 1104 blev der oprettet en nordisk kirkeprovins under ledelse af ærkebiskoppen i Lund. I 1164 blev biskoppen i Uppsala ærkebiskop, hvorved kirken i Sverige fik en fælles ledelse. Frem til 1536 var ærkebiskoppen i Uppsala dog underordnet den danske ærkebiskop i Lund.

Reformationen[redigér | redigér wikikode]

I 1500-tallet gennemførtes reformationen i Sverige. Overgangen fra den katolske lære til den lutherske lære tog flere årtier.

De første skridt i luthersk retning blev taget under kong Gustav Vasa. Reformationen startede på riksdagen i Västerås i 1527. Ved denne lejlighed brød man dog ikke med paven, og de katolske ceremonier blev heller ikke afskaffede. Under Gustav Vasa og hans efterfølger Erik 14. (konge 1560-1568) blev de katolske skikke trængt tilbage. Dette skete dog langsomt, da befolkningen holdt fast ved den katolske tro, og der opstod katolske bondeoprør.

Johan 3. (konge 1568-1592) og den polske Sigismund (svensk konge 1592-1599) indkaldte Jesuiter til Sverige. Dette skete som en forberedelse til en katolsk modreformation. Stemningen blandt svenskerne var dog vendt. På kirkemødet i Uppsala i 1593 fik hertug Karl (senere konge som Karl 9.) vedtaget, at den svenske kirke skulle være luthersk.

Menighedernes stilling[redigér | redigér wikikode]

Langt ind i 1800-tallet tog Menigheden (Kyrkoförsamlingen) sig af den lokale forvaltning både i verdslige og i kirkelige sager. I 1864 blev sagerne delt mellem borgerlige kommuner (svarer til kommuner i Danmark) og kirkelige kommuner (svarer til danske menighedsråd). I år 2000 blev de kirkelige kommuner afskaffede, og menighederne fik dermed en friere stilling.

Kirkens styrelse[redigér | redigér wikikode]

Ethvert kirkemedlem, der fyldt 16 år, har valgret ved kirkevalgene, der afholdes hvert fjerde år. Kandidaterne, der skal være fyldt 18 år, opstilles af nominationsgrupper (partier). Der vælges lokale menighedsråd (Kyrkofullmäktige), regionale stiftsråd (Stiftsfullmäktige) og et landsdækkende kirkemøde (Kyrkomötet).

Det landsdækkende kirkemøde har 251 folkevalgte medlemmer. Ved kirkevalget i 2005 fik de partier, der stiller op til Riksdagen 199 mandater, mens de upolitiske nominationsgrupper fik 52 mandater.

Forholdet mellem kirke og stat[redigér | redigér wikikode]

Selv om Svenska kyrkan blev folkekirke i år 2000, har staten stadig en vis indflydelse på de kirkelige forhold.

I Lov om Svenska kyrkan hedder det: Svenska kyrkan er et evangelisk-luthersk trossamfund som fremtræder som menigheder og stifter. Svenska kyrkan har også nationale organer. (paragraf 1) og Svenska kyrkan er en åben folkekirke, som i samvirke mellem en demokratisk organisation og kirkens embeder driver en landdækkende virksomhed. (paragraf 2).


Flag of Sweden.svg Svenska kyrkans stifter Svenska kyrkan vapen.svg
Göteborg | Härnösand | Karlstad | Linköping | Luleå | Lund | Skara | Stockholm | Strängnäs | Uppsala | Visby | Västerås | Växjö