Justus Friedrich Karl Hecker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Justus Hecker

Justus Friedrich Karl Hecker (5. januar 1795 i Erfurt11. maj 1850 i Berlin) var en tysk medicinalhistoriker og epidemiograf.

Hecker hørte til en bekendt lægefamilie, kom 1805 til Berlin og begyndte 1812 at studere medicin, men brød af for at deltage i frihedskrigen. Han tog doktorgraden 1817 med en afhandling Antiquitates hydrocephali, addita hydrocephali intemi chronici feliciter sanati historia.

Samme år blev han privatdocent, atter med et historisk arbejde. 1834 udnævntes H. til Prof. i Medicinens Historie. H. er den egl. Skaber af den hist. Patologi. Hans første Arbejde paa dette Omraade var Der schwarze Tod im 14. Jahrhundert (1832). Senere fulgte »Die Tanzwut« (1832), »Der eng-lische Schweiss« (1834), forsk. Skr over Pest, »Die Kinderfahrten« (1845), »Ueber Sympa-ihien« (1846). Af hans større Værker mærkes Geschichte der Heilkunde, I og II (1820—22) og Geschichte der neueren Heilkunde (1829). H. skrev ogsaa over klassisk Medicin (Hippokrates, Praxagoras, Aristoteles og Oribasios) samt en Del Arbejder over klinisk Medicin. En Del af hans Arbejder over middelalderlige Emner udgaves 1865 af Hirsch med Titel »Die grossen Volkskrankheiten des Mittelalters«.