Pest

Patienter med byldepest. Fra Toggenburgbiblen fra 1411

"Pest" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Pest, se Pest (flertydig).

Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed. Yersinia-pest kan manifestere sig som byldepest og lungepest. Yersinia pestis-sygdommen har sandsynligvis været den samme som den sygdom der ramte Europa voldsomt i middelalderen og de efterfølgende århundreder: Den sorte død. Nu om dage ses sygdommen stadig i visse dele af verdenen, dog i mindre omfang. Den kan behandles med antibiotika, og ved hurtig iværksat behandling kan resultatet være godt.

Historisk baggrund

Spredningen af byldepesten i Europa efter 1347.

Visse eksperter opdeler pestepidemier i tre serier pandemier:

1. Den Justinianske Pest fra omkring 542 til 767
2. Pandemien der begyndte i middelalderen, i Europa 1347 og ramte Europa adskillige gange gennem cirka 350 år.
3. Den moderne pandemi der begyndte i den sene halvdel af 1800-tallet i Yunnan, Kina

Det er specielt den anden pandemi der betegnes Den sorte død. Bakterien blev identificeret under den tredje pandemi og transmissionen via rottelopper blev da også forstået. Nogle få eksperter har sat spørgsmålstegn ved, om de to første pandemier var forårsaget af Yersinia pestis. De fleste eksperter accepterer dog denne forklaring.

Den Justinianske Pest

Den Justinianske Pest spredte sig fra Centralasien til Europa og Lilleasien og angives at have hærget i 500-tallet og fremad. Epidemien er estimeret til at have forårsaget 40 millioner dødsfald.

Den sorte død

Uddybende artikel: Den sorte død.

Den anden pestepidemi spredte sig også fra Centralasien til Europa: Til Konstantinopel og videre til Sicilien i 1347.

Første udbrud i Skandinavien var i havnen i Bergen i Norge i 1349, men allerede samme år var den spredt i både Sverige og Danmark.^{[Kilde mangler]}

Sygdommen kom ifølge et sagn til Danmark med et norsk skib, der kom fra England, og som strandede i det nordlige Jylland, da hele besætningen var død. I det følgende år rasede den i al sin heftighed, og det antages at omtrent halvdelen af befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten, saaledes endnu 20 år efter 98 gårde og møller og 71 huse i Roskilde Stifts besiddelser. Da Valdemar Atterdag i 1357 byggede et slot i Randers, var det af materialer fra 11 nedbrudte kirker fra affolkede sogne.

Sygdommen bevægede sig de næste 350 år rundt i Europa med skiftende intensitet, indtil den efter endnu en voldsom epidemi, der i 1711 dræbte omkring 1/4 af Københavns befolkning, stort set forsvandt.

Den tredje pandemi

I den tredje epidemi spredte pest sig fra Yunnan i Kina i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1894 havde sygdommen etableret sig i Hong Kong hvorfra den spredte sig til Bombay i 1896 og derfra til adskillige havnebyer rundt om i verden, som for eksempel San Francisco. I forbindelse med denne pandemi undersøgte Alexandre Yersin bakterien i Hong Kong i 1894. Franskmanden Paul-Louis Simond identificerede bakterien i døde rotter og foreslog sygdomstransmissionen via rottelopper, som det nu er kendt.

I 1910 havde bakterien etableret sig i gnavere på alle beboede kontinenter, men efter 1920 døde pandemien ud som følge af international regulering omkring rotter.

Denne epidemi er estimeret til at have forårsaget 12 millioner dødsfald, — langt de fleste i Indien.

Årsag

Pest skyldes Yersinia pestis bakterien. Gnavere, som rotter og præriehunde, kan være værter og ved bid fra deres lopper overføres bakterien til mennesker og forårsager byldepest. Lungepest kan opstå på grund af indånding af bakterien ved kontakt med pestramte.

Inficerede dyr forekommer i det vestlige USA, i Centralasien, Mellemøsten, det sydlige Afrika, Sydamerika, Kina, Indien og visse andre steder, og infektionen hos mennesker sker typisk i forbindelse med inficerede rotter og rottelopper der lever i husene.

Symptomer

Inkubationstid er 2-10 dage. Symptomer på byldepest er høj feber, træthed, muskelsmerter, kvalme og opkast. Desuden ses karakteristiske ømme hævelser omkring inficerede lymfeknuder.

Diagnose

I første omgang er diagnose af byldepest baseret på symptomerne. Mistanken kan styrkes hvis patienten har rejst i risikoområder. F1-antigen kan ofte detekteres i serum ved hjælp af immunoassay. Endelig kan PCR anvendes til at påvise DNA fra bakterien.

Behandling og vaccination

Sygdommen behandles med antibiotika. Statens Serum Institut foreslår ciprofloxacin, rifampicin og gentamycin, og desuden symptomatisk behandling i form af respiratorbehandling og væsketerapi.

Forebyggende behandling anbefales for folk der har haft kontakt til mistænkte eller fastslåede tilfælde af lungepest.

Patienter med mistanke om pest skal respiratorisk isoleres indtil lungepest er udelukket.

En vaccine for loppebåren pest er tilgængelig. Den beskytter tilsyneladende ikke mod lungepest.

Nutidens forekomst og hyppighed

I dag forekommer sygdommen i visse dele af Asien, Afrika, Sydamerika og det vestlige USA. I Kasakhstan findes bakterien hos ørkenrotter. I 2003 var der efter mere end 50 års pause udbrud af byldepest i Oran, Algeriet, og i 2009 var en anden nordafrikansk by, Tubruq, Libyen ramt af 16-18 tilfælde. 10 til 15 amerikanere rammes hvert år af byldepest. På verdensplan var der mellem 1979 og 1993 rapporteret om 16.312 tilfælde af pest blandt mennesker og 1668 dødsfald.

I 2009 døde en amerikansk forsker muligvis som følge af smitte med byldepest gennem sit arbejde.

Biologisk våben

Flere lande har udviklet pest som biologisk våben. Fra 1939 til august 1945 udviklede japanere en række forskellige biologiske våben, heriblandt pest, ved et institut i Pingfan syd for Harbin, Manchuriet. Det siges at Pingfan var i stand til at producere 500 millioner pestinficerede lopper om året. Amerikanske kilder nævner at 106 fanger døde i medicinske eksperimenter med pest. Nogle ofre blev dræbt af store doser morfin for at sygdomsudviklingen kunne studeres. Tyskerene havde pestbakterier under Anden Verdenskrig ved det medicinske militærakademi ved Posen.

Ved Fort Detrick siges amerikanerne at have haft pestinficerede lopper i slutningen af 1950erne. Den desertede sovjetiske mikrobiolog Vlademir Pasechnik fortalte, at hans institut i Leningrad havde forsket i pest. Britterne mente ud fra hans vidneudsagn, at sovjetiske forskere havde udviklet antibiotika-resistente pestbakterier. På øen Vozrozhdeniye i Aral sø havde sovjetterne et udendørs testcenter, hvor aber blev udsat for pest.

I 1995 bestilte den amerikanske mikrobiolog Larry Harris Yersinia pestis bakterien hos et firma. Firmaet kontaktede senere myndighederne, der fandt bakterierne opbevaret i handskerummet i hans bil, og han blev tiltalt for at have misbrugt et laboratorie-registreringsnummer.

Eksterne kilder

• http://www.emu.dk/gym/fag/hi/noter/pesten.htm
• Salmonsens Leksikon
• Pesten i Danmark - en kildesamling

Henvisninger

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.