Pest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Patienter med bylder, muligvis byldepest. Fra Toggenburgbiblen fra 1411
Disambig bordered fade.svg "Pest" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Pest, se Pest (flertydig).

Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.[1] Yersinia-pest kan manifestere sig som byldepest og lungepest. Yersinia pestis-sygdommen har sandsynligvis været den samme som den sygdom der ramte Europa voldsomt i middelalderen og de efterfølgende århundreder: Den sorte død. Nu om dage ses sygdommen stadig i visse dele af verden, dog i mindre omfang. Den kan behandles med antibiotika, og ved hurtig iværksat behandling kan resultatet være godt.

Historisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

Spredningen af byldepesten i Europa efter 1347.

Visse eksperter opdeler pestepidemier i tre serier pandemier:[2]

  1. Den Justinianske Pest fra omkring 542 til 767
  2. Pandemien der begyndte i middelalderen, i Europa 1347 og ramte Europa adskillige gange gennem cirka 350 år.
  3. Den moderne pandemi der begyndte i den sene halvdel af 1800-tallet i Yunnan, Kina

Pandemien i midten af 1300-tallet blev senere betegnet Den sorte død. Bakterien blev identificeret under den tredje pandemi og transmissionen via rottelopper blev da også forstået. Nogle få eksperter har sat spørgsmålstegn ved, om de to første pandemier var forårsaget af Yersinia pestis. De fleste eksperter accepterer dog denne forklaring.

Den Justinianske Pest[redigér | redigér wikikode]

Den Justinianske Pest spredte sig fra Centralasien til Europa og Lilleasien og angives at have hærget i 500-tallet og fremad.[3] Epidemien er estimeret til at have forårsaget 40 millioner dødsfald.[2]

Den anden pandemi med Den sorte død[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den sorte død

Den anden pestepidemi spredte sig også fra Centralasien til Europa: Til Konstantinopel og videre til Sicilien i 1347.[2] Første udbrud i Skandinavien var i havnen i Bergen i Norge i 1349,[4] men allerede samme år var den spredt i både Sverige og Danmark.[5]

Sygdommen bevægede sig de næste 350 år rundt i Europa med skiftende intensitet, f.eks. er ti pestepidemier kendt i Bergen fra den første i 1349 til den sidste i 1637.[6] Da pesten kom til Bergen den 10. august 1565 med et skib fra Danzig døde 1.500 mennesker, svarende til 21-25% af byens befolkning.[7]

Pesten i London, 1665.

I 1563 måtte engelske soldater rømme deres forsvar af Le Havre efter udbrud af pest. De hjemvendte soldater forårsagede en epidemi, og det anslås at over 21.000 døde alene i London.[8] London blev ramt igen af et stort udbrud af pest i 1665-1666.

Pest ramte København i 1536, 1546, 1583, 1601, 1625-1626, 1629, 1636-1637 og 1654-1655. Ved epidemien i 1654-1655 døde 15.000 mennesker i følge Thomas Bartholin.[1]

Pesten hærgede også under Den Store Nordiske Krig 1709-1713 østersøegnene, herunder Danmark.[9] Pesten kom til Helsingør i 1710 med et skib fra Lübeck. I 1711 spredte pesten sig til København hvor den dræbte omkring 1/3 af befolkning. En politirapport fra slutningen af 1711 angav 22.535 dødsfald af Københavns ca. 60.000 indbyggere. Flere assistenskirkegårde blev anlagt til aflastning. To blev anlagt uden for voldene, den ene i området ved den nuværende Niels Ebbesensvejs skole (Skolen ved Søerne).[10]

Den tredje pandemi[redigér | redigér wikikode]

I den tredje pandemi spredte pest sig fra Yunnan i Kina i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1894 havde sygdommen etableret sig i Hong Kong hvorfra den spredte sig til Bombay i 1896 og derfra til adskillige havnebyer rundt om i verden, som for eksempel San Francisco.[2] I forbindelse med denne pandemi undersøgte Alexandre Yersin bakterien i Hong Kong i 1894. Franskmanden Paul-Louis Simond identificerede bakterien i døde rotter og foreslog sygdomstransmissionen via rottelopper, som det nu er kendt.[2]

I 1910 havde bakterien etableret sig i gnavere på alle beboede kontinenter, men efter 1920 døde pandemien ud som følge af international regulering omkring rotter.[2]

Denne epidemi er estimeret til at have forårsaget 12 millioner dødsfald, — langt de fleste i Indien.[2]

Årsag[redigér | redigér wikikode]

Pest skyldes Yersinia pestis bakterien. Gnavere, som rotter og præriehunde, kan være værter og ved bid fra deres lopper overføres bakterien til mennesker og forårsager byldepest.[11] Lungepest kan opstå på grund af indånding af bakterien ved kontakt med pestramte.

Inficerede dyr forekommer i det vestlige USA, i Centralasien, Mellemøsten, det sydlige Afrika, Sydamerika, Kina, Indien og visse andre steder,[12] og infektionen hos mennesker sker typisk i forbindelse med inficerede rotter og rottelopper der lever i husene.[13]

I 2012 fandt den norske professor Egil Lien ud af de strategier, Yersinia pestis benytter sig af for at snige sig ubemærket ind i organismen, uden at immunsystemet mærker det. Den smittede er dermed alvorligt angrebet, før immunsystemet når at gå til modangreb. Liens forskning vil omsider gøre det muligt at fremstille en vaccine mod pest. [14]

Alternative forklaringer på den historiske pest[redigér | redigér wikikode]

Enkelte forskere havde betvivlet at Yersinia pestis var årsagen til de historiske epidemier siden Den sorte død. Zoologen Graham Twigg foreslog i 1984 at miltbrand var årsagen til Den sorte død, — en teori der ikke vandt videre genklang.[15] Susan Scott og Christopher Duncan argumenterede i deres bog fra 2004, Return of the Black Death, at et virus var årsagen.[16] De to har f.eks fremdraget at pest ramte Island i 1400-tallet selvom der ingen rotter var.[17]

Flere genetiske studier har ikke kunne understøtte de alternative forklaringer. I 1998 fandtes Yersinia pestis gen-materiale i franske 1500- og 1700-tals grave.[18] Senere fandtes Yersinia pestis hos tre personer begravet i Frankrig i 1300-tallet.[19] Ydermere fandt et studie fra 2011 Yersinia pestis hos personer begravet i London under Den sorte død.[20] Også studier af individer døde under den Justianske Pest har kunnet spore Yersinia pestis genetisk materiale.[21] Dog kunne et større studie fra 2004 ikke finde spor af Yersinia Pestis. Dette studie undersøgte blandt andet tænder fra pestkirkegården Vodroffsgaard ved København.[22]

Historiske kilder[redigér | redigér wikikode]

Christiern Thorckelsen Morsing angiver i bogen En liden Bog Om Pestelentzis forfattet i 1546 en række eksempel på konkrete tegn hvor "peste plejer at komme", for eksempel:[23]

  • Når om natten er stor kulde og straks om dagen der efter kommer stor hede.
  • Når der fødes mange fluer, myg, myrer og andre slige orme som komme af Råden ting

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

En patient ramt af pest med hævelser omkring lymfeknuderne.
Foto: Centers for Disease Control and Prevention

Inkubationstid er 2-10 dage. Symptomer på byldepest er høj feber, træthed, muskelsmerter, kvalme og opkast. Desuden ses karakteristiske ømme hævelser omkring inficerede lymfeknuder.[11]

For lungepest er symptomerne akut indsættende feber, muskelsmerter, træthed og hovedpine. Indenfor et døgn kommer hosten med blodig opspyt og yderligere ses mavesmerter, kvalme, opkast og diaré.[11]

Blodforgiftning kan komme fra byldepest.[11]

Historiske kilder[redigér | redigér wikikode]

Historiske kilder i forbindelse med Den sorte død og senere pandemier nævner symptomerne på pest. I Dekameron nævner Boccaccios svulster i lysken og armhuler i sygdommens tidlige stadie og "sorte eller gustne pletter på arme eller lår eller en hvilken som helst anden del af legemet" og "næsten alle døde omtrent tre dage efter tegnenes indtræden, som oftest uden feber eller andre komplikationer".[24] Ved epidemien i København i 1654 skrev Ole Worm om sygdommen:[25]

Det er en meget heftig sygdom, som i løbet af den fjerde dag kvæler de angrebne. Kendetegnene er ikke ens hos alle, men veksler med temperamenterne. Kræfternes aftagen, trykken i hjertet, angst og kulde bemægtiger sig straks i begyndelsen de fleste; der kommer svulster og bylder, og mod slutningen sorte og gustne pletter …

Den danske adelsmand fra 1500-tallet, Mogens Gyldenstierne, anså pest forskellig fra blodgang, svedesot, skørbug og forskellige febre (hedesyge, kuldesyge).[26]

Diagnose[redigér | redigér wikikode]

I første omgang er diagnose af byldepest baseret på symptomerne. Mistanken kan styrkes hvis patienten har rejst i risikoområder. F1-antigen kan ofte detekteres i serum ved hjælp af immunoassay. Endelig kan PCR anvendes til at påvise DNA fra bakterien.[11]

Forebyggelse og behandling[redigér | redigér wikikode]

Sygdommen behandles med antibiotika. Statens Serum Institut foreslår ciprofloxacin, rifampicin og gentamycin, og desuden symptomatisk behandling i form af respiratorbehandling og væsketerapi.[11]

Forebyggende behandling anbefales for folk der har haft kontakt til mistænkte eller fastslåede tilfælde af lungepest.[2]

Patienter med mistanke om pest skal respiratorisk isoleres indtil lungepest er udelukket.[2]

En vaccine for loppebåren pest er tilgængelig. Den beskytter tilsyneladende ikke mod lungepest.[2]

Historiske kilder[redigér | redigér wikikode]

Pestlæge. Fra illustration Thomas Bartholins bog Historiarum Anatomicarum & medicarum.

Forbud mod store forsamlinger har været indført i pesttider. En reces fra 1643 baseret på Christian den 4. kongelige forordning af den 15. januar 1625 indførte forbud mod "store bryllupper eller anden værtskab".[27]

Som forebyggelse forlod de der kunne den befængte by og flygtede til ikke-ramte byer. I Danmark i 1654 flygtede hoffet fra København og tog ophold, først i Kolding og senere i Flensborg.[28]

Under Den sorte død opfordrede Kong Magnus Eriksson i september 1349 beboerne i bispeembedet Linköping til at faste hver fredag, gå i kirke, ofre til fattige, skrifte og give penge.[29]

Det medicinske fakultet ved Københavns Universitet udgav mellem 1619 og 1709 instruktioner i medicinering ved pest.[30] Ved epidemien i 1654 frarådede fakultetet lavement og åreladning, mens de anbefalede svedfremkaldende midler.[28]

Nutidens forekomst og hyppighed[redigér | redigér wikikode]

Forekomst af pest. Blå: forekomst blandt dyr; lyseblå: rapporterede tilfælde af pest 1970-1998.

I dag forekommer sygdommen i visse dele af Asien, Afrika, Sydamerika og det vestlige USA.[31][11] I Kasakhstan findes bakterien hos ørkenrotter. I 2003 var der efter mere end 50 års pause udbrud af byldepest i Oran, Algeriet,[32] og i 2009 var en anden nordafrikansk by, Tubruq, Libyen ramt af 16-18 tilfælde.[33] 10 til 15 amerikanere rammes hvert år af byldepest.[34] På verdensplan var der mellem 1979 og 1993 rapporteret om 16.312 tilfælde af pest blandt mennesker og 1668 dødsfald.[2]

I 2009 døde en amerikansk forsker muligvis som følge af smitte med byldepest gennem sit arbejde.[35]

Biologisk våben[redigér | redigér wikikode]

Flere lande har udviklet pest som biologisk våben.[36] Fra 1939 til august 1945 udviklede japanere en række forskellige biologiske våben, heriblandt pest, ved et institut i Pingfan syd for Harbin, Manchuriet.[37] Det siges at Pingfan var i stand til at producere 500 millioner pestinficerede lopper om året. Amerikanske kilder nævner at 106 fanger døde i medicinske eksperimenter med pest. Nogle ofre blev dræbt af store doser morfin for at sygdomsudviklingen kunne studeres.[38] Tyskerene havde pestbakterier under Anden Verdenskrig ved det medicinske militærakademi ved Posen.[39]

Ved Fort Detrick siges amerikanerne at have haft pestinficerede lopper i slutningen af 1950erne.[40] Den desertede sovjetiske mikrobiolog Vlademir Pasechnik fortalte, at hans institut i Leningrad havde forsket i pest. Britterne mente ud fra hans vidneudsagn, at sovjetiske forskere havde udviklet antibiotika-resistente pestbakterier. På øen Vozrozhdeniye i Aral sø havde sovjetterne et udendørs testcenter, hvor aber blev udsat for pest.[41] Sergei Popov, der arbejdede med udvikling af de sovjetiske biovåben, kunne også fortælle om udvikling af pestbakterier der var resistente overfor en lang række af antibiotika.[42]

I 1995 bestilte den amerikanske mikrobiolog Larry Harris Yersinia pestis bakterien hos et firma. Firmaet kontaktede senere myndighederne, der fandt bakterierne opbevaret i handskerummet i hans bil, og han blev tiltalt for at have misbrugt et laboratorie-registreringsnummer.[43]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Pest i Christian Blangstrup, Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)
  2. 2,00 2,01 2,02 2,03 2,04 2,05 2,06 2,07 2,08 2,09 2,10 Grant L. Campbell og David T. Dennis, "Plague and other Yersinia infections", i Harrisons Principles of Internal Medicine, bind 1, McGraw-Hill.
  3. Campbell og Dennis nævner 542 til 767, mens Salamonsens Konversationsleksikon 532 til 592.
  4. P. Oeding (1990). "(The black death in Norway)". Tidsskr Nor Laegeforen.. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2197762. 
  5. Pesten i Danmark - en kildesamling: 1349: Kong Magnus advarer mod "den store plage", hentet 18 februar 2014
  6. P. Oeding (1989). "Plague epidemics in Bergen and population crises". Tidsskr Nor Laegeforen.. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2694430. 
  7. P. Oeding (1989). Absalon Pederssøn's report on the plague in Bergen during 1565-1567. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2694431. 
  8. Anne Somerset (1991). Elizabeth I. Phoenix Giant. 
  9. Karl-Erik Frandsen (2010). The Last Plague in the Baltic Region, 1709-1713. Museum Tusculanums Forlag. ISBN 978-87-7289-754-7. 
  10. Mette Svart Kristiansen. Wodroffsgaards pestkirkegård, 1711. Københavns Kronik. pp. 6-7. http://www.kobenhavnshistorie.dk/kbhkronik/kristian.html.  Statens Serum Institut angiver på en side 1/4 af befolkning uden kilde. "PEST (YERSINIA PESTIS)". Statens Serum Institut. http://www.ssi.dk/sw687.asp. Hentet 18. august 2010. 
  11. 11,0 11,1 11,2 11,3 11,4 11,5 11,6 "PEST (YERSINIA PESTIS)". Statens Serum Institut. http://www.ssi.dk/sw687.asp. Hentet 18. august 2010. 
  12. "World distribution of plaque". CDC. http://www.cdc.gov/ncidod/dvbid/plague/world98.htm. 
  13. CDC - 01 This Page Has Moved - CDC Plague Home Page - CDC Division of Vector-Borne Infectious Diseases (DVBID)
  14. Tore Oksholen. "Vaksine mot Svartedauden". forskning.no. http://www.forskning.no/artikler/2006/september/1158671871.59. 
  15. Lise Wilkinson (1985). "Graham Twigg, The Black Death: a biological reappraissal". Med. Hist. 29. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1139550/?page=1. 
  16. Richard W. Titball. "An elusive serial killer". Nature. http://www.nature.com/nature/journal/v430/n6996/full/430145a.html. 
  17. C. J. Duncan, S. Scott (2005). "What caused the Black Death?". Postgrad Med J. 
  18. Michel Drancourt og andre (1998). "Detection of 400-year-old Yersinia pestis DNA in human dental pulp: An approach to the diagnosis of ancient septicemia". PNAS. http://www.pnas.org/content/95/21/12637.abstract. 
  19. Didier Raoult og andre (2000). "Molecular identification by “suicide PCR” of Yersinia pestis as the agent of Medieval Black Death". PNAS. http://www.pnas.org/content/97/23/12800.abstract. 
  20. Verena J. Schuenemann og andre (2011). "Targeted enrichment of ancient pathogens yielding the pPCP1 plasmid of Yersinia pestis from victims of the Black Death". PNAS. http://www.pnas.org/content/early/2011/08/24/1105107108. 
  21. David M. Wagner, Jennifer Klunk og andre (2014). "Yersinia pestis and the Plague of Justinian 541—543 AD: a genomic analysis". The Lancet Infectious Diseases. doi:10.1016/S1473-3099(13)70323-2.  Populærvidenskabelig artikel:
  22. M. Thomas P. Gilbert og andre (2004). Absence of Yersinia pestis-specific DNA in human teeth from five European excavations of putative plague victims. http://www.adelaide.edu.au/acad/publications/papers/GilbertYersinia.pdf. 
  23. :: Welcome to the Web-Based Configurator::
  24. Boccaccios. Dekameron. 
  25. "De befængte". Gyldendal. http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Ved_afgrundens_rand/Pest_over_Danmark/De_bef%C3%A6ngte. 
  26. Peter Christensen (2003). ""In these perilous times": plagues and plague policies in early modern Denmark". Medical History 47: 413-450. 
  27. Kong Christian IVs reces af 1643, uddrag, 13. paragraf
  28. 28,0 28,1 Benito Scocozza. "De befængte". Gyldendal. http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Ved_afgrundens_rand/Pest_over_Danmark/De_bef%C3%A6ngte. 
  29. 1349: Kong Magnus advarer mod "den store plage"
  30. Mette Stengaard og Poul R. Kruse (2002). "Drug therapy in the official Danish plague instructions, 1619-1709". Pharmacy in history 44 (3). http://www.jstor.org/discover/10.2307/41112115. 
  31. "World distribution of Plague, 1998". Centers for Disease Control and Prevention. http://www.cdc.gov/ncidod/dvbid/plague/world98.htm. 
  32. "Skadedyrlaboratoriet kan forudsige byldepest i Kasakhstan". Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. 30. april 2004. http://djf-intranet.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/skadedyrlaboratoriet_kan_forudsige_byldepest_i_kasakhstan. Hentet 18. august 2010. 
  33. Lars Sejr (16. juni 2009). "Libyen slår pest-alarm". jp.dk. http://jp.dk/udland/article1726531.ece. Hentet 18. august 2010. 
  34. Maria Bendix Olsen (5. juni 2009). "Byldepest slår otteårig ihjel". avisen.dk. http://avisen.dk/byldepest-slaar-otteaarig-ihjel_108778.aspx. 
  35. "Død forsker havde byldepest". TV 2 Nyhederne. 21. september 2009. http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article/id/25205482/. Hentet 18. august 2010. 
  36. Robert Harris og Jeremy Paxman (2002). A higher form of killing: The secret history of chemical and biological warfare. Arrow Books. 
  37. Harris, Paxman, 2002, side 76
  38. Harris, Paxman, 2002, side 78–80
  39. Harris, Paxman, 2002, side 85
  40. Harris, Paxman, 2002, side 170
  41. Harris, Paxman, 2002, side 245–246
  42. Interviews with Biowarriors Sergei Popov
  43. Robert M. Burnham. "Threat of Bioterrorism in America". http://www.fas.org/irp/congress/1999_hr/990520-bioleg3.htm.