Käthe Kollwitz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Käthe Kollwitz

1927
Personlig information
Født Käthe Schmidt Rediger på Wikidata
8. juli 1867 Rediger på Wikidata
Königsberg, Preussen Rediger på Wikidata
Død 22. april 1945 (77 år) Rediger på Wikidata
Moritzburg, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Zentralfriedhof Friedrichsfelde Rediger på Wikidata
Politisk parti SPD Rediger på Wikidata
Søskende Conrad Schmidt,
Lisbeth Stern Rediger på Wikidata
Ægtefælle Karl Kollwitz Rediger på Wikidata
Børn Peter Kollwitz,
Hans Kollwitz Rediger på Wikidata
Familie Maria Matray (niece) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Académie Julian,
Kunstakademie Königsberg Rediger på Wikidata
Elev af Ludwig von Herterich Rediger på Wikidata
Medlem af Akademie der Künste,
Berliner Sezession Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, gravør, billedhugger, bygningstegner, tegner, litograf, selvbiograf, grafiker, kunstner, designer med flere Rediger på Wikidata
Fagområde Skulpturkunst, gravør, tegning Rediger på Wikidata
Arbejdssted München, Berlin Rediger på Wikidata
Elever Marianne Fiedler, Käte Steinitz Rediger på Wikidata
Kendte værker Kvinde med dødt barn, Mutter mit totem Sohn Rediger på Wikidata
Genre Portræt, figurativ kunst Rediger på Wikidata
Bevægelse Ekspressionisme Rediger på Wikidata
Påvirket af Max Klinger Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Villa Romana-prisen (1906),
Pour le Mérite for videnskab og kunst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Käthe Schmidt Kollwitz (født 8. juli 1867 i Königsberg, død 22. april 1945 i Moritzburg) var en tysk tegner, grafiker og skulptør, der hørte til de mest betydningsfulde kunstnere i 1900-tallets Tyskland. Hun nåede at skabe i alt 274 grafiske værker, 19 bevarede skulpturer og omkring 1450 tegninger.[1]

Kollwitz blev uddannet fra en kunstskole for kvinder i Berlin og studerede senere ved en lignende skole i München. Hun blev gift med lægen Karl Kollwitz, og parret bosatte sig i det fattige arbejderkvarter Prenzlauer Berg i Berlin. Hendes oplevelser her under og efter 1. verdenskrig resulterede i hendes mest velkendte tegninger, litografier og ætsninger med kvinders og børns lidelser som det primære motiv. Under krigen mistede hun sin søn, hvilket påvirker hendes billeder stærkt. Hun portrætterede den spirende arbejderbevægelse, krig og død, fortvivlelse og sorg. Efter 1910 arbejdede hun mere med skulptur end grafik, men også senere udførte hun litografier og træsnit. I 1919 blev hun medlem af og professor ved Akademie der Künste, men blev af nazisterne tvunget til at forlade sin post i 1933. I 1936 fik hun også forbud mod at udstille sine værker. Hun fortsatte dog med produktionen, men flyttede i 1943 fra Berlin til først Nordhausen og senere Moritzburg, i nærheden af Dresden.

Hendes breve og dagbøger blev udgivet i 1948. I Prenzlauer Berg findes desuden gade og en plads opkaldt efter hende, tæt ved hendes tidligere bopæl.

Käthe Kollwitz statue i Berlin

I Berlinbydelen Charlottenburg findes Käthe-Kollwitz-Museum, der rummer over 200 af hendes arbejder, bl.a. mange selvportrætter.[2] Men den største samling arbejder har dog Käthe-Kollwitz-Museum i Köln.[3] Desuden findes et museum kaldet Käthe-Kollwitz-Haus i Moritzburg.[4]

Værker i uddrag[redigér | rediger kildetekst]

  • Et væveroprør (Grafik, 1894-98)
  • Bondekrigen (Grafik, 1902-08)
  • Krig (Trænsit, 1920-24)
  • Far og mor (Skuplturer, 1931)
  • Døden (Litografier, 1934-36)
  • Mutter mit totem Sohn (1937-1938, kopi opstillet i Neue Wache)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Käthe Kollwitz: The Complete Print Cycles. Galerie St. Etienne, New York. Hentet 31. august 2015.
  2. ^ Käthe-Kollwitz-Museum Berlin. Museets egen hjemmeside. Hentet 31. august 2015.
  3. ^ Käthe Kollwitz Museum Köln. Museets egen hjemmeside. Hentet 31. august 2015.
  4. ^ Käthe-Kollwitz-Haus Moritzburg. Museets egen hjemmeside. Hentet 31. august 2015.
Wikimedia Commons har medier relateret til: