Almindelig Kællingetand
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Lotus corniculatus |
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus) er en staude med en nedliggende til opstigende vækstform og gule eller oangerøde blomsterhoveder. Arten er almindeligt forekommende på lysåbne biotoper, og den indgår i mange af de "blomsterengblandinger", som bruges i haver, parker og på vejskråninger
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Karakteristika
[redigér] Beskrivelse
Almindelig Kællingetand er en flerårig, urteagtig plante med en nedliggende til opstigende vækstform, men uden udløbere. Stænglen er mere eller mindre kantet. Bladene er spredte og trekoblede med ægformede, helrandede småblade og to akselblade, der ligner de egentlige småblade. Begge sider er glatte og græsgrønne. Blomsterne ses i juni-august, og de sidder i endestillede halvskærme med 4-7 blomster i hver. De gule blomster er bygget, ganske som man kender det fra andre ærteblomst-planter. Frugterne er smalle, krumme bælge med hårdskallede nødder.
[redigér] Ikke-synlige træk
Almindelig Kællingetand har symbiotisk samliv med knoldbakterier. Det sætter den i stand til at forsyne sig med kvælstof fra luften. Rodsystemet er dybtgående og meget stort. Planter af udenlandsk frø (som f.eks. indgår i "blomsterengblandinger") er ranglede i væksten og ikke særligt egnede her i landet. Nyere undersøgelser viser, at Almindelig Kællingetand (sammen med andre kvælstofsamlende arter) er afgørende for ophobning af kulstof og kvælstof i plantesamfundene[1].
[redigér] Størrelse
0,40 x 0,40 m (40 x 40 cm/år).
[redigér] Hjemsted
| Almindelig Kællingetand | |||||
| L = 7 | T = x | K = 3 | F = 4 | R = 7 | N = 3 |
Almindelig Kællingetand er udbredt i Nord- og Østafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Østasien og det meste af Europa, herunder også i Danmark. Arten er knyttet til lysåbne voksesteder med tør til let fugtig, gerne mager jordbund. I Danmark er den almindelig på næringsfattig, solåben bund langs vejkanter, på skrænter, overdrev og heder. På de ældre stenvolde, som har dannet Krageø ved Sejrøbugtens kyst findes arten i et strandoverdrev sammen med bl.a. Almindelig Engelskgræs, Almindelig Pimpinelle, Almindelig Røllike, Bakke-Nellike, Dansk Astragel, Fåre-Svingel, Gul Snerre, Hare-Kløver, Hundetunge, Nikkende Limurt, Sand-Løg, Sand-Star, Sølv-Potentil, Tidlig Dværgbunke, Tjærenellike, Vellugtende Gulaks og Vår-Potentil[2]
[redigér] Note
- ↑ Gerlinde B. De Deyn1, Helen Quirk, Zou Yi, Simon Oakley, Nick J. Ostle og Richard D. Bardgett: Vegetation composition promotes carbon and nitrogen storage in model grassland communities of contrasting soil fertility i Journal of Ecology, 2009, 97 side 864-875
- ↑ Hans Guldager Christiansen og Peter Leth: Saltbæk Vigs flora
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
