Kameralvidenskab

Kameralvidenskab er en ældre betegnelse for statskundskab, eller benævnelsen for de kundskaber, som en embedsmand i kameralforvaltningen havde brug for.

Oprindelsen fra Tyskland

Udtrykket stammer fra Tyskland, hvor det kom i almindelig brug i beg. af det 18. århundrede til betegnelse af al den viden, en god røgtelse af "kammeret" kræver; Kammeret (fra latin "Camera"), var oprindelig den embedsmandsstab, der bestyrede fyrstens privatkasse, gled efterhånden, da med de stigende udgifter fyrstens halvt private husholdning, antog en mere offentlig Karakter, over til at omfatte de institutioner, kollegier og lignende (Rentekammeret etc.), der var knyttede til statskassens forvaltning; idet kameralforvaltningens genstand således var domæner, regaler, skatter og andre statsindtægter, måtte der af dens embedsmænd fordres kendskab til landbrug, skovbrug, bjergværksdrift og andre næringsveje, i det hele taget en indgående forståelse af de enkelte indtægtskilders natur; alt det skulle kameralvidenskaben uddanne embedsmændene i.

Forfattere som Friedrich Heinrich von Seckendorff og Wilhelm von Schröder i slutningen af det 17. århundrede docerede i virkeligheden en sådan videnskab; 1727 oprettede Frederik Vilhelm 1. af Preussen i Halle og Frankfurt ærestole i økonomi og kameralvidenskab; i Kaiserslautern opstod der endog en selvstændig kameralistisk højskole.

Begrebet kameralvidenskab er i øvrigt ikke fast afgrænset; det flytter grænser med de toneangivende videnskabsmænds og de forskellige tidskravs skiften. Georg Heinrich Zincken definerer det, i sin lærebog fra 1755 om kameralvidenskab, som den videnskab, der må til for at lære alle næringsforhold at kende, og som derfor kan anvise veje til at lade landets erhverv blomstre; den bestaar da af teknologi, "Politividenskab", hvilket nærmest vil sige forvaltning, økonomik og finansvidenskab eller kameralvidenskab i snæver forstand; Johann Heinrich Gottlob von Justi drager statslære med ind i kameralvidenskabens område. Karl Heinrich Rau’s skrift om kameralvidenskaben Über die Kameralwissenschaft Entwicklung ihres Wesens und ihrer Theile (1825) bidrager til at rede denne videnskabs højst uensartede bestanddele ud fra hinanden; af dens praktiske lære udvikler sig den egentlig nationaløkonomi, idet synspunktet efterhånden forflyttes fra den regerende fyrstes til hele det økonomiske samfunds stade.

Kameralvidenskab i Danmark

I Danmark var Johann Friedrich Struensee den første der prøvede at indføre vidtgående reformer baseret på kameralvidenskaben. Blandt andet ansatte han i 1770 professor Johan Christian Fabricius i økonomi og kameralvidenskab ved Københavns Universitet; Pontoppidan definerer kameralvidenskab som forvaltningslære; også Sorø Akademi varetog de kameralistiske interesser f.eks. med Andreas Schyttes skrift Om Staternes indvortes Regering.

En kameralist er således en højtstående embedsmand eller professor. I slutningen af det 18. århundrede var der tale om at indføre en kameralistisk eksamen, en 1833 nedsat kommission fik samme tanke til nærmere overvejelse; den Kameralvidenskab der her foresvævede administrationen, var nærmest knyttet til "Kammervæsen" (jævnfør Jacob Mandix, Om det danske Kammervæsen 1820) -— endnu den gammeldags med statsøkonomi og polyteknik vævede ind i hinanden; det sidste fag blev imidlertid udskilt, da der ved kongelig resolution af 1848 oprettedes en statsvidenskabelig eksamen ved Københavns Universitet. Udtrykket kameralvidenskab gled ud af brug omkring år 1900 og blev efterhånden helt erstattet af statsvidenskab.

Kilder

• Axel Nielsen, Den tyske kameralvidenskabs opstaaen i det 17. Aarhundrede, avec un resume en francais. i: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 7 række historisk og filologisk Afdeling II, 2, 1911.
• Axel Nielsen, Det statsvidenskabelige Studium i Danmark før 1848, Gyldendal, 1948.

Andre henvisninger

• Niels Kærgård (1995). "Dansk jordbrugsøkonomis første generation: Økonomi og botanik i 1700-tallet". Nationaløkonomisk Tidsskrift Bind 133. http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0133-PDF/nto_0133_98154.pdf. 
• Emil Meyer (anmelder) (1912). "Axel Nielsen: Den tyske Kameralvidenskabs Opstaaen i det 17. Aarhundrede. Det Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 7. Række. Historisk og filosofisk Afd. 11. 2. København 1911". Nationaløkonomisk Tidsskrift (3. række, Bind 20). http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0020-PDF/nto_3rk_0020_98317.pdf. 
• Hans Vammen (1984). "Grundlaget for det moderne Danmark? Hovedlinjer i dansk politisk idehistorie 1750-1850". Historisk Tidsskrift (14. række, Bind 5). http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_14rk_0005-PDF/hto_14rk_0005_79845.pdf. 
• Harald Westergaard: "Den statsvidenskabelige Uddannelses Betydning Administrationen. Indledningsforedrag ved »Nationaløkonomisk Forenings« og »Socialøkonomisk Samfunds« Fællesmøde den 28. November 1905" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 14; 1906)
• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIII, s. 447; opslag: Kameralvidenskab

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.