Sorø Akademi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sorø Akademi i slutningen af 1800-tallet

Sorø Akademi er gennem tiden benyttet som navn på forskellige institutioner med tilknytning til Sorø Klosters tidligere bygninger. Klosteret blev overtaget af kronen i 1580, og den 10. august 1580 blev kansleren Peder Reedtz (d. 1607) forlenet med Antvorskov og Sorø klostre. Fire år senere lod Frederik 2. sine sønner modtage undervisning i bygningerne, og i 1586 oprettede kongen en opdragelsesanstalt og skole for 30 adelige og 30 ikke-adelige disciple.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggelse[redigér | redigér wikikode]

Efter reformationen i 1536 bestemte Christian 3., at herreklostrene (cistercienserne og benediktinerne) skulle have lov at bestå, til de munke, der ikke ønskede at forlade klosterlivet, var døde. I Sorø døde den sidste munk i 1580. I denne periode fungerede Sorø Kloster bl.a. som skole til uddannelse af lutherske præster. I en fundats fra 14. april 1585 for denne skole fremgår det, at skolen skulle have 28 elever og 2 lærere.

Sorø (Akademis) Skole blev imidlertid først grundlagt ved en fundats af 31. maj 1586 udstedt af Frederik 2.

Frederik 2. forhøjede ved denne fundats elevtallet til 30 adelige og 30 ikke-adelige elever. Han skænkede også skolen Sorø Klosters gods, der bestod af 377 bøndergårde og 7 møller.

Christian 4.s ridderlige akademi[redigér | redigér wikikode]

I 1623 oprettede Christian 4. Sorø Akademi som et ridderakademi for unge adelsmænd. Akademiet fungerede som en slags overbygning til skolen.

Ved Christian 4.s fundats af 10. maj 1643 blev akademiet omorganiseret og fik status som universitet.

Af fremtrædende undervisere ved Christian 4.s akademi kan nævnes Stephen Hansen Stephanius, der i 1630 blev ansat som professor i veltalenhed (latin).

Akademiet lukkede dog allerede i 1665.

Frederik 5.s akademi[redigér | redigér wikikode]

Akademiet blev først genetableret under Frederik 5. ved fundats af 7. juli 1747. I forbindelse med genetableringen af akademiet blev der opført en ny hovedbygning samt tre pavilloner, hvoraf Ingemanns og Molbechs huse stadig findes. De nye bygninger blev projekteret af hofbygmester Laurids de Thurah, og byggeriet blev gennemført af Holger Rosenkrantz.

Af fremtrædende undervisere ved Frederik 5.s akademi kan fremhæves Jens Kraft, der i 1747 blev professor i filosofi og matematik. Herudover blev Jens Schelderup Sneedorff på Holbergs anbefaling i 1751 professor i statsvidenskab og offentlig ret.

Ludvig Holberg (død 1754) testamenterede næsten hele sin formue til det nye akademi, men i 1798 lukkede også dette.

I 1813 nedbrændte akademibygningen.

Det tredje akademi[redigér | redigér wikikode]

1826 blev det tredje Sorø Akademi oprettet, og i en periode blev Sorø et kulturcentrum i den danske guldalder.

Forinden var man i 1823 begyndt at opføre en ny hovedbygning. Projektet var udarbejdet af Peder Malling og den samlede regning for byggeriet var 300.000 rigsdaler. Den nye hovedbygning blev indviet af Frederik 6. den 21. maj 1827. Hovedbygningen blev i perioden 1860-1870 dekoreret af Georg Hilker, der tillige har dekoreret Københavns Universitets hovedbygning.

Blandt lærerne var digterne B.S. Ingemann og Carsten Hauch og oversætteren Christian Wilster. Kulturpersonligheder som N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen besøgte ofte akademiet. I 1849 lukkede også det tredje akademi.

Sorø Akademis Skole[redigér | redigér wikikode]

Ingemanns Hus ved Sorø Akademi

I dag fungerer Sorø Akademis Skole, eller blot "Akademiet," som alment gymnasium med ca. 620 elever, hvoraf ca. 140 bor på skolens kostskole. Det er landets eneste statsskole, og den hører således direkte under Ministeriet for Børn og Undervisning.

Bestyrelsen for Sorø Akademi består af 13 medlemmer. I dag bruger de 12-skalaen.

Man går normalt ikke i uniform, men den kan købes eftersom der er ugentlig uniformdag, for dem som vil gå i dem.

Soransk Samfund[redigér | redigér wikikode]

Soransk Samfund er elevforening for Sorø Akademis Skole. Foreningen har godt 1700 medlemmer. Stiftet 1862.

Soransk Samfund står for arrangementer til støtte og bevarelse af sammenholdet mellem "Gammelsoranere" (studenter og realister med eksamen fra Sorø Akademis skole. Af selskabelige arrangementer kan nævnes Soransk Samfunds Årsfest som afholdes på Sorø Akademi hvert efterår, udflugter, foredrag og sportsarrangementer. Hvert år fejrer samfundet Ludvig Holbergs fødselsdag d. 3. december ved at tage i Det Kongelige Teater.

Soransk Samfund har stået for opførelsen af kollegiet Soranernes Hus på Frederiksberg (Solvej 1) hvor der er plads til 53 studerende, som gammelsoranere har førsteret til at bebo. På 5. og øverste sal i denne bygning ligger Hauerslevsalen som fungerer som festsal for husets beboere, og her afholdes der frokost for alle Gammelsoranere, den første torsdag i hver måned.

Soransk Samfund udgiver Soranerbladet og driver Webstedet Soranerarkivet.

Samfundet støtter udgivelser af materiale vedrørende Sorø Akademi og administrerer flere legater.

Medlemskab opnås ved eksamen fra Sorø Akademi, tidligere ansættelse som lærer eller medlemskab af Stiftelsen.

Stiftelsen Sorø Akademi[redigér | redigér wikikode]

Stiftelsen Sorø Akademi er en erhvervsdrivende fond med 4979 hektar landbrugsjord og skove,der har til formål at drive Sorø Akademis Skole. Dette opnås siden 1958 ved at stiftelsen stiller bygningerne vederlagsfrit til rådighed for skolen.

Overhofmestre/rektorer[redigér | redigér wikikode]

Kendte studenter[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Svend Ranvig, Sorøkrønikken

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 25′ 46,6″ N, 11° 33′ 23,3″ Ø


Skole Stub
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.