Kasket
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
_detail.jpg)
Kasket (fransk diminutiv casquette af casque, en lille hjelm uden visir) var i sin oprindelige form en engelsk mode, en kalot med udstående skygge af klæde eller skind, der optoges i fransk formiddagsmoder ved 1750. Den stammer fra stalddragten og blev optaget i jagtkostumet. Sidst i 18. århundrede var den endnu ikke blevet almuens hovedbedækning; den var en ulden tophue, som under revolutionen i Frankrig blev gjort til politisk tegn, men dog var så skyet af konventets medlemmer, at endog Jean-Paul Marat kom til møde i kasket. Ved 1800 var denne omtrent aflagt, men da den høje hat, der kom i udbredelse efter den tid, faldt til besvær, genoptoges kasket ved 1820 og bares på rejser, landture og i halvnegligé. Derefter kom den på menigmands hoved og på drenges, indtil de modnedes til at gå med hat. I vore dage er den bløde hat ved at blive allemands beklædning. Kasket indførtes ved hærene 1830 for at lette soldaten for sjakoens byrde. Først kom den russiske kasket, indført i den danske hær, og med den rykkede landsoldaten ud 1848. Den er bevaret i Rusland og Preussen. Samtidig kom Orléans-kasket, båret af hæren i Algier og bevaret på general Christian de Mezas hoved til 1864. Derefter den østigske kasket, der nu også bæres i Frankrig og i noget ændret form i Danmark. Endelig er den gammel engelske cap fra stalden kommet på sportsmænds hoveder.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kilde[redigér | rediger kildetekst]
- Kasket i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)